Selv om myndighederne i både Storbritannien og det kontinentale Europa insisterer på, at hændelserne næppe er direkte forbundne, rejser den påfaldende tidsmæssige sammenhæng bekymringer om, hvor robust og modstandsdygtigt Europas energinet reelt er - og om nogen i det skjulte tester dets grænser2.
Tidspres og mystik i Storbritannien
Allerede søndag klokken 2 om natten registrerede kontrolrummet i Storbritannien en pludselig frekvensforstyrrelse ved Keadby 2-kraftværket i Lincolnshire, samt på Viking Link, den højkapacitets interconnector, der forbinder Storbritannien og Danmark. Systemets frekvens - normalt stabil omkring 50 Hz - afveg markant og krævede øjeblikkelig indsats fra netoperatører for at stabilisere situationen. Senere på dagen, omkring kl. 18, skete endnu et uventet “trip”, denne gang relateret til et andet kraftværk.Det britiske National Energy System Operator (NESO) betegner begge hændelser som alvorlige nok til at igangsætte en undersøgelse, men insisterer på, at de blev håndteret uden afbrydelse for forbrugere. “Det er standardprocedure at analysere alle afvigelser,” sagde en talsmand, “men det er usandsynligt, at disse hændelser er forbundet med hinanden eller med det iberiske blackout.”
Mandagsmørke over Iberien
Men blot 17 timer senere, mandag kl. 11.30, skete det, man normalt kun ser i dystopiske fiktioner: Store dele af Spanien, Portugal og visse regioner i Frankrig blev pludselig afkoblet fra elnettet. Hospitaler måtte overgå til nødaggregater, trafiklys slukkede, mobilnettet forsvandt - og millioner sad uden vand, varme eller kommunikation.Spanien og Portugal erklærede undtagelsestilstand, mens teknikere og embedsmænd stadig i skrivende stund arbejder på at forstå, hvad der gik galt. Rygter om cyberangreb blev hurtigt afvist af myndighederne, men forklaringen udebliver fortsat.
“Det, der skete i går, må aldrig ske igen”, udtalte den spanske premierminister Pedro Sánchez tirsdag, og lovede, at de ansvarlige - navnlig private netoperatører - vil blive stillet til regnskab.
Hvordan opstår et blackout?
Hvad sker der ved en “generator trip”?
En generator trip betyder, at en elproduktionsenhed - fx et kraftværk - pludselig kobles fra nettet, typisk pga. fejl, overophedning, softwarefejl, brændstofforsyningsproblemer eller interne sikkerhedsafbrydelser.
Hvad sker der i systemet?
A. Øjeblikkelig ubalance
Elnettet er i konstant balance mellem:
- forbrug (load)
- produktion (generation)
Hvis en stor generator (fx 800 MW) pludselig forsvinder fra nettet:
- Der mangler med ét 800 MW strøm i systemet.
- Frekvensen begynder øjeblikkeligt at falde, fordi forbruget
- Inden for sekunder begynder automatiske sikkerhedsforanstaltninger.
B. Kædereaktion kan starte
- Andre generatorer forsøger at kompensere, men kan blive overbelastede.
- Hvis de også kobler sig fra (tripper), forværres problemet.
- Dette kan føre til en “frequency collapse”, som er begyndelsen på et stort blackout.
Eksempel:
I 2006 førte én fejl i Tyskland (en planlagt frakobling af en højspændingsledning uden korrekt koordinering) til et blackout i store dele af Europa. Det hele startede med en ubalance og en frekvensændring.
Hvordan fungerer automatiske afkoblinger (load shedding)?
Når frekvensen falder dramatisk - fx til under 49.5 Hz - aktiveres automatiske beskyttelsesmekanismer:
A. Automatisk afkobling af last (forbrugere)
For at redde systemet kan visse dele af nettet bevidst kobles fra:
- Nogle områder mister strøm i 10–30 minutter.
- Systemet prioriterer at holde kritiske funktioner (hospitaler, datacentre, militær) i live.
- Det kaldes “load shedding” og foregår i lag, afhængig af alvor.
Eksempel:
Under blackout i Iberien 2025 har systemet sandsynligvis afkoblet lavprioritetsforbrugere først – men noget gik galt, siden hele lande blev mørklagt.
B. Andre beskyttelsesmekanismer
- Underfrekvens-relæer (UFR): måler frekvens og kobler automatisk forbrug fra.
- Generator-beskyttelse: kobler generatorer fra for at beskytte udstyr, hvis de trues af ustabilitet.
- Islanding: visse net (f.eks. i Skotland eller Norge) kan isolere sig og køre videre lokalt, uafhængigt af resten af systemet.
Et simpelt “trip” af en kraftkilde - eller en fejl på en interconnector - kan:
1. Skabe en ubalance, hvilket betyder at frekvensen falder.
2. Udvikle sig til kædereaktion, så flere enheder tripper.
3. Aktivere load shedding og nødbeskyttelse.
4. Fejle, hvis systemet er overbelastet eller fejlkonfigureret, hvilet resulterer i blackout.
En generator trip betyder, at en elproduktionsenhed - fx et kraftværk - pludselig kobles fra nettet, typisk pga. fejl, overophedning, softwarefejl, brændstofforsyningsproblemer eller interne sikkerhedsafbrydelser.
Hvad sker der i systemet?
A. Øjeblikkelig ubalance
Elnettet er i konstant balance mellem:
- forbrug (load)
- produktion (generation)
Hvis en stor generator (fx 800 MW) pludselig forsvinder fra nettet:
- Der mangler med ét 800 MW strøm i systemet.
- Frekvensen begynder øjeblikkeligt at falde, fordi forbruget
- Inden for sekunder begynder automatiske sikkerhedsforanstaltninger.
B. Kædereaktion kan starte
- Andre generatorer forsøger at kompensere, men kan blive overbelastede.
- Hvis de også kobler sig fra (tripper), forværres problemet.
- Dette kan føre til en “frequency collapse”, som er begyndelsen på et stort blackout.
Eksempel:
I 2006 førte én fejl i Tyskland (en planlagt frakobling af en højspændingsledning uden korrekt koordinering) til et blackout i store dele af Europa. Det hele startede med en ubalance og en frekvensændring.
Hvordan fungerer automatiske afkoblinger (load shedding)?
Når frekvensen falder dramatisk - fx til under 49.5 Hz - aktiveres automatiske beskyttelsesmekanismer:
A. Automatisk afkobling af last (forbrugere)
For at redde systemet kan visse dele af nettet bevidst kobles fra:
- Nogle områder mister strøm i 10–30 minutter.
- Systemet prioriterer at holde kritiske funktioner (hospitaler, datacentre, militær) i live.
- Det kaldes “load shedding” og foregår i lag, afhængig af alvor.
Eksempel:
Under blackout i Iberien 2025 har systemet sandsynligvis afkoblet lavprioritetsforbrugere først – men noget gik galt, siden hele lande blev mørklagt.
B. Andre beskyttelsesmekanismer
- Underfrekvens-relæer (UFR): måler frekvens og kobler automatisk forbrug fra.
- Generator-beskyttelse: kobler generatorer fra for at beskytte udstyr, hvis de trues af ustabilitet.
- Islanding: visse net (f.eks. i Skotland eller Norge) kan isolere sig og køre videre lokalt, uafhængigt af resten af systemet.
Et simpelt “trip” af en kraftkilde - eller en fejl på en interconnector - kan:
1. Skabe en ubalance, hvilket betyder at frekvensen falder.
2. Udvikle sig til kædereaktion, så flere enheder tripper.
3. Aktivere load shedding og nødbeskyttelse.
4. Fejle, hvis systemet er overbelastet eller fejlkonfigureret, hvilet resulterer i blackout.
Når en generator pludselig forsvinder fra nettet, opstår der en ubalance mellem produktion og forbrug, hvilket får netfrekvensen til at falde. I løbet af sekunder aktiveres automatiske sikkerhedsmekanismer:
1. Systemet forsøger at kompensere ved at lade andre kraftværker tage over.
2. Hvis det ikke lykkes, sker der automatisk afkobling af visse lavprioritetsforbrugere - såkaldt load shedding.
3. Hvis ubalancen fortsætter, kan selv beskyttelsesmekanismerne svigte, hvilket medfører systemkollaps - altså blackout.
Grøn energi som risikofaktor? Advarsel overset før blackout
Mens myndighederne fortsat undersøger årsagen til det omfattende strømsvigt, er der opstået fornyet debat om, hvorvidt Europas accelererende overgang til vedvarende energi kan have spillet en rolle. I en årsrapport fra 2024 advarede Redeia, moderselskabet for den spanske eloperatør Red Eléctrica, allerede for to måneder siden sine investorer om, at udbredelsen af grøn energi kunne medføre “alvorlige afbrydelser” i elnettet.Selv om både Red Eléctricas bestyrelsesformand Beatriz Corredor og Spaniens premierminister Pedro Sánchez har afvist, at grøn energi var årsagen til mandagens blackout, har Redeias tidligere advarsel vakt opsigt. Det skyldes ikke mindst, at vedvarende energi i 2024 dækkede 56,8 procent af Spaniens samlede energiforbrug - en stigning på 10 procent på blot ét år.
Ifølge professor Birgitte Bak-Jensen fra Aalborg Universitet er der teknisk grundlag for at overveje grøn energi som en medvirkende risikofaktor, om end ikke som den direkte årsag. Hun peger på to væsentlige udfordringer:
| “ | Ved gamle fossile kraftværker havde man længere svartid - man havde simpelthen mere tid til at reagere ved et udfald. Men grøn energi reagerer hurtigere og kan kobles ud langt hurtigere, hvilket kræver langt mere agil respons i systemet3 | ” |
Samtidig har nedlukningen af traditionelle reservekraftværker gjort det sværere at håndtere pludselige tab i elproduktionen. Ifølge Bak-Jensen betyder det, at “vi har mindre kapacitet at reagere med, hvis noget går galt.”
Der findes dog løsninger. Danmark er blandt de lande, som allerede har implementeret energilagring og fleksible elpakker, hvor forbrugere kan acceptere automatiske nedreguleringer i bytte for lavere priser. Kombinationen af grønnere backupkapacitet, automatisk lastreduktion og hurtig systemreaktion anses som vejen frem for et sikkert, bæredygtigt elsystem.
Alligevel står spørgsmålet tilbage: Hvorfor blev tidligere advarsler ikke taget mere alvorligt? Premierminister Sánchez understregede tirsdag, at årsagen til mandagens blackout endnu ikke er fastslået, og advarede samtidig mod spekulationer og misinformation. Både cyberangreb, atmosfæriske vibrationer og grøn energis rolle er blevet nævnt - men intet er bekræftet.
Det spanske cybersikkerhedsinstitut har indledt en særskilt undersøgelse af mulige sårbarheder, og Sánchez har lovet, at resultaterne skal føre til styrket beskyttelse af Europas elnet:
| “ | Det, der skete mandag, må aldrig ske igen3 | ” |
Grønland ramt af spansk strømsvigt:
Døde linjer i nord og østKonsekvenserne af mandagens blackout i Spanien og Portugal rakte langt ud over Europas fastland. I en meddelelse på sin hjemmeside bekræfter det grønlandske teleselskab Tusass, at dele af Grønland mandag aften blev ramt af udfald i telefoni og internet - som direkte følge af strømudfaldet i Spanien.Årsagen er teknisk, men slående: Tusass driver en kommunikationsstation på Gran Canaria, der sender grønlandsk datatrafik op til en satellit, som forsyner bl.a. Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq med tele- og internetforbindelser. Da øen blev mørklagt under det spanske strømsvigt, gik udstyret ned, og tusindvis af borgere i Grønland stod pludselig uden kontakt til omverdenen. Tusass, som dokumenterede udfald i perioden kl. 18.30 til 00.36 natten til tirsdag, skriver.
| “ | Det lange strømsvigt i Spanien gjorde, at noget af udstyret stoppede med at fungere4 | ” |
Ifølge Tusass er Gran Canaria udvalgt netop på grund af det normalt stabile klima, nærhed til satellitten og adgang til hurtige datalinjer. Alligevel har hændelsen nu rejst spørgsmålet om, hvor afhængigt Grønland - og lignende fjerntliggende regioner - er af udenlandske energiforbindelser. driftsdirektør Jonas Hasselriis forklaerer
| “ | For at sikre bedst mulig service til Grønland er vi afhængige af internationale netværk... Vi vil tage læringerne fra dette strømsvigt med i vores videre arbejde.4 | ” |
Tusass' meddelelse føjer endnu et lag til kompleksiteten af hændelserne, hvor millioner på Den Iberiske Halvø oplevede alt fra strandede togpassagerer, aflyste fly og folk fanget i elevatorer, til pludselig kommunikationsstilhed - ikke kun i Europa, men nu også i den arktiske periferi.
Et system under pres - og muligvis under angreb?
Storbritannien er i dag ikke længere direkte koblet på det kontinentale synkronnet, men har flere interconnectors, herunder:- Viking Link (UK-Danmark),
- BritNed (UK-Holland),
- IFA/IFA2 (UK-Frankrig).
Fejl i disse forbindelser - eller fejl i den måde systemerne kommunikerer og justerer sig - kan udløse dominoeffekter, som rækker langt ud over et enkelt lands grænser.
Nogle energianalytikere peger på, at den samtidige - men “uforklarede” - afvigelse i UK’s frekvens og det efterfølgende kollaps i Iberien kan være symptom på en større systemisk sårbarhed eller, i værste fald, et forsøg på at teste grænserne for Europas energiforsyning.
Spekulationer og tavshed
På trods af omfattende konsekvenser, er meldingerne fra både britiske og kontinentale myndigheder præget af tilbageholdenhed. NESO understreger, at Storbritanniens net ikke blev påvirket af hændelserne i Europa og henviser til nationale forskelle i struktur og robusthed.Men samarbejdet mellem europæiske netoperatører er tættere end nogensinde. Hvis én aktør - bevidst eller utilsigtet - skaber ustabilitet ét sted, kan det ramme bredt.
Flere uafhængige eksperter efterspørger nu en fælles europæisk redegørelse, med transparens om, hvilke systemer der fejlede, og hvilke sikkerhedslag der blev aktiveret - eller ikke gjorde.
Dansk debat: “Vi mangler en plan, vi kan ringe til”
Selvom Danmark ikke blev direkte berørt af mandagens blackout i Sydeuropa, har hændelsen skabt politisk røre på hjemmefronten. Ifølge Kristian Jensen, tidligere minister og nu administrerende direktør i brancheorganisationen Green Power Denmark, bør situationen fungere som et “væk-ur” for danske myndigheder.Kristian Jensen, som retter skarp kritik mod den danske regerings manglende inddragelse af energisektoren i beredskabsarbejdet siger,
| “ | Det, der skete i Sydeuropa, er en utrolig sjælden situation, men hvis det sker, skal der være en plan5 | ” |
Selv om Danmark ifølge Jensen har et robust el-net og regelmæssigt træner krisescenarier, er det stadig uklart, hvem energiselskaberne konkret skal kontakte i tilfælde af sabotage, cyberangreb eller fysisk trussel mod vital infrastruktur, og han udtaler
| “ | Hvis nogen lusker rundt om en transformatorstation, hvem ringer vi så til? Det lokale politi, Beredskabsstyrelsen eller Forsvarsministeriet? Vi ved det ikke. Der mangler en klar kommandovej5 | ” |
Samtidig peger han på, at energisikkerhed i dag ikke blot er teknisk, men strategisk. Med krigen i Ukraine som bagtæppe og en stigende europæisk bevidsthed om hybridtrusler, advarer han om, at energiforsyningen vil være det første mål i en fremtidig konflikt - akkurat som det var i Ukraine.
| “ | Vi har gjort, hvad vi kan på vores side af hegnet, men resten af systemet er ikke klar5 | ” |
Kritikken bliver dog afvist af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), som understreger, at Danmark allerede har både lovgivning og beredskaber på plads - herunder implementering af ny EU-lovgivning, skærpede adgangskontroller og cybersikkerhedsprocedurer.
Aagaard siger at hændelsen i Sydeuropa bliver fulgt tæt, men at man ikke vil spekulere i risici, før man kender den præcise årsag til blackoutet, og han siger uhyggeligt tilbagelænet at:
| “ | Hvis vi har et stort strømafbryd, er det Energinet, der har ansvaret. Derudover er det Beredskabsministeriet, der koordinerer med de øvrige sektorer | ” |
En ny undersøgelse bestilt af Green Power Denmark viser, at bekymringen blandt danskerne er markant stigende: Hele 68 procent af danskerne udtrykker nu bekymring for deres energiforsyning - et kraftigt spring fra blot 18 procent i 2021. Kristian Jensen siger
| “ | Energi- og sikkerhedspolitik hænger i dag uløseligt sammen... Vi har nok krudt og kugler, men uden strøm har danskerne et helt andet problem | ” |
En skrøbelig afhængighed - og utryghed ved politiske automatreaktioner
Når klima- og energiminister Lars Aagaard reagerer på kritik med udsagnet: “Hvis vi har et stort strømafbryd, er det Energinet, der har ansvaret”, skaber det ikke nødvendigvis ro i befolkningen - tværtimod. I en tid, hvor cybertrusler og hybridkrig ikke længere er teoretiske scenarier, men konkrete realiteter i Europa, efterlader den form for bureaukratisk svar mange danskere med en fornemmelse af, at ingen reelt har hånden på kontakten.Danskernes dagligliv er i dag 100 procent afhængigt af stabil strømforsyning - fra hospitaler og trafiksignaler til mobiltelefoner, køleskabe, pengeautomater og adgangskort. Ét enkelt nedbrud, én kompromitteret server eller én transformerstation, der saboteres, kan sætte tusindvis - måske millioner - af liv i stå i løbet af sekunder. Når ansvaret i en nødsituation skubbes mellem Energinet, Beredskabsstyrelsen, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, uden en klar plan, skaber det dyb utryghed.
Undersøgelser viser da også, at energikrisen er rykket op som én af de mest frygtede trusler blandt danskerne - kun overgået af krig og sundhedskollaps. Og det er ikke kun Danmark. I hele Europa stiger bekymringen for, hvordan moderne, elektrificerede samfund kan være så effektive - og samtidig så skrøbelige.
Vi lever i en virkelighed, hvor strømmen er samfundets ilt. Når strømmen går, går alt.
At svaret i en krisesituation blot er, “så ringer man til Energinet”, uden at der findes én fælles, operativ kommandovej, hvem der vurderer trusselsniveau, rykker ud, informerer befolkningen og genetablerer systemet - dét er i sig selv en trussel.
Verden er blevet præcis så usikker at endetidens kaos kan slippes løs og i hast vælte verden, for at indføre en ny verdensorden under Antikrist. Vi er i den ondes vold, og når Guds nådetid udløber, så er strømsvigt, kombineret med menneskelig galskab, naturens og himmelens totale oprør, både fysisk og åndeligt samtidige fjender alle skal slås imod.
ELLER - vi kan omvende os til troen på Jesus og undslippe vreden - i 2000 år har Gud kaldt på mennesker, og tiden er ikke for sen endnu!