Mødet finder sted uden europæisk deltagelse - ingen EU, ingen Ukraine - kun USA og Rusland. Og det har udløst dyb bekymring i både Bruxelles og London.
I mere end et århundrede har den britiske geopolitiske strategi - senere overtaget af EU’s magtstruktur - bygget på en central præmis, at holde USA og Rusland adskilt. For hvis de to stormagter samarbejder i stedet for at være modstandere, mister Europa sin rolle som uundværlig mellemmand.
Historisk har London sørget for, at Rusland og USA aldrig fandt fælles fodslag. Men et topmøde i Alaska kan vende dette spil på hovedet - og det ved de europæiske ledere.
"Udviklingsaftalen for århundredet"
Ifølge den analytiske gruppe Promethean Action kan mødet i Alaska handle om noget langt større end at stoppe kamphandlingerne i Ukraine. Det handler om Arktis.De skriver at:
| “ | Donald Trump og Vladimir Putin planlægger et afgørende topmøde i Alaska for at drøfte vigtige emner, herunder udviklingen i Arktis og den eurasiske geopolitiske situation, uden indblanding fra Europa eller Ukraine. Barbara Boyd udforsker den historiske baggrund og konsekvenserne af dette møde, det historiske forhold mellem USA og Rusland, og potentialet for fælles økonomisk udvikling i Arktis, hvilket har skabt rystelser hos det Britiske Imperium og europæiske ledere1. | ” |
Klimaforandringer og issmeltning (ikke-menneskeskabte, naturlige forandringer) forventes at åbne nye skibsruter, enorme energifelter og sjældne mineralforekomster i det høje nord. Den, der først udvikler infrastrukturen dér - havne, rørledninger, handelsruter - får ikke bare en økonomisk gevinst, men magten til at sætte reglerne.
USA og Rusland kontrollerer allerede størstedelen af Arktis' strategiske områder. Hvis de indgår et samarbejde, kan de skabe et eksklusivt udviklingspartnerskab, hvor Europa ikke har nogen plads. For EU betyder det tabte indtægter, mistede toldindtægter og en marginaliseret position i global handelspolitik.
Hvorfor er Europas politikere ikke er inviteret til Alaska-mødet?
Trump og Putin ved, at jo færre parter der er ved bordet, jo hurtigere kan der handles. De ønsker utvivltsomt at undgå det, de ser som uendelige ego-drevne diskussioner fra europæiske ledere uden reel erfaring fra erhvervslivet, eller tung international forhandling.Derfor er europas politikere ikke er inviteret - europas opbyggede bureaukrati og iveren hos bureaukratiets ledere, efter magt og kontrol, er alt andet end fordrende. Det er ikke en tilfældighed at Trump og Putin vælger at mødes i Alaska uden EU’s deltagelse - det er et bevidst fravalg. Set i geopolitisk lys handler det om at undgå den bremseklods, som er i det europæiske bureaukrati, og at minimere risikoen for, at processen drukner i politisk positionering frem for konkrete resultater.
EU's beslutningsproces er notorisk langsom. Med 27 medlemslande, hver med egne interesser og nationale dagsordener, tager det tid – ofte år – at nå til enighed. For en hurtig og strategisk aftale om Arktis eller Ukraine-fred, er det gift. Trump og Putin ved, at jo færre parter, jo hurtigere resultater.
Bureaukratiet i Bruxelles er bygget til at fordele magt og fordele ansvar, ikke til at træffe hurtige beslutninger. Derfor har EU historisk haft svært ved at reagere hurtigt i kriser - både militært, økonomisk og diplomatisk. EU’s toppolitikere - Macron, von der Leyen, Kallas m.fl. - sidder på positioner, hvor prestige og kontrol over narrativet er afgørende. Forhandlinger uden dem er ikke bare et tab af indflydelse - det er en trussel mod hele EU's selvforståelse som geopolitisk aktør.
Disse ledere er afhængige af at være synlige i medierne, "tage ejerskab" af fredsprocesser og fremstå som uundværlige. Når de udelukkes, mister de muligheden for at forme aftalens rammer og fordele gevinsterne - både politisk og økonomisk.
En mindre omtalt faktor er, at flere EU-lande og store europæiske virksomheder har økonomiske interesser i, at Ukraine-krigen fortsætter:
- Våbenindustrien tjener på kontinuerlige leverancer.
- Energihandel og kontrakter er tilpasset den nuværende konfliktøkonomi.
- Politiske narrativer bruges til at legitimere fortsatte sanktioner og kontrol med energimarkedet.
Hvis Trump og Putin indgår en fredsaftale uden EU's indblanding, risikerer europæiske ledere at miste både et strategisk påskud for deres politik og en kilde til økonomisk magt. EU's ledere er vant til at kunne definere, hvordan store internationale begivenheder bliver præsenteret for offentligheden. Når forhandlinger foregår udenfor Bruxelles' rammer, mister de muligheden for at filtrere information, styre pressebriefinger og placere egne dagsordener i aftaleteksten.
Trump og Putin har formentlig vurderet, at hvis EU er med, vil forhandlingerne blive brugt som en platform til selvpromovering og symbolpolitik - ikke til at opnå praktiske resultater. Målet med skatter, told, afgifter i alle sine former er, at disse politikere kan fordele dine og mine penge ud - penge vi tjener men ikke når at se før de har taget dem - så de kan yde støtte til egne projekter og programmer, der kan styrke deres magt og kontrol endnu mere - det er de verdslige kræfter bag Antikrist s nye verdensorden.
Fra et historisk perspektiv har både Storbritannien og senere EU som sagt forsøgt at holde USA og Rusland på afstand af hinanden. En direkte akse Washington-Moskva vil i praksis gøre Europa mindre relevant som strategisk mellemmand. At invitere EU ville være som at give en erklæret modstander veto-ret i en proces, der kan underminere deres egen magtbase.
Men både USA og Rusland menes at være trætte af den langvarige ukraine-konflikt, og det ukrainske folk er også dybt udmattede af at være brikker i en større magtkamp. Mens EU's lederskab forsøger at holde live i krigen, for sine økonomiske interessers skyld, har J.D. Vance meldt klart ud, at USA er færdige med at finansiere krigen.
Zelenskys krav - designet til at dræbe fred
Efter annonceringen af Alaska-mødet har Zelensky og hans europæiske støtter fremlagt krav, som kilder beskriver som “uopnåelige”:- 1.000 milliarder dollars i krigserstatning fra Rusland.
- NATO-sikkerhedsgarantier og stationering af NATO-tropper i Ukraine – en kendt russisk rød linje.
- Ingen territoriale indrømmelser – selv i områder med overvejende russisktalende befolkning.
- Permanent plads ved alle fremtidige forhandlinger, inklusive Alaska-mødet, selvom de ikke er inviteret.
Flere nyhedsmedier (Wall Street Journal, Washington Post, New York Post, Le Monde, FT etc.) vurderer, at kravene ikke er realistiske. Hvis mistanken imod det europæiske lederskab er korrekt, hvilket vil være nærmest naturligt, tjener kravene snarere at forsinke eller sabotere fredsprocessen - hvilket USA og Rusland forsøger at undgå.
Som altid bliver offentligheden manipuleret til at fokusere på de forkerte fronter. Konflikten handler i denne optik ikke blot om Rusland mod Ukraine, men om et globalt maskineri, der lever af konflikt, frygt og kontrol over narrativet.
Advarsel om mulig falsk flag-operation
Bekymringer hævder, at Kiev kan planlægge en falsk flag-hændelse, designet til at ligne russisk aggression - potentielt med civile mål som hospitaler og børn. Vestlige journalister er allerede til stede i området, og der er frygt for, at et dramatisk billede eller video kan blive brugt til at sabotere forhandlingerne, som det er set i tidligere konflikter.Det russiske medie Medusa skriver at:
| “ | Ruslands forsvarsministerium påstod tirsdag, at Ukraine forbereder et "false flag"-angreb for at sabotere de kommende fredsforhandlinger mellem USA's præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin i Anchorage, Alaska, på fredag. Ministeriet hævdede — uden at fremlægge beviser eller navngive sine kilder — at Ukraines sikkerhedstjeneste for nylig har bragt vestlige journalister til byen Chuguev uden for Kharkiv under påskud af at rapportere om livet nær frontlinjen. Ruslands militær påstår, at Ukraine planlægger at iscenesætte et drone- og missilangreb på civile mål inden topmødet for derefter at give Moskva skylden for ofrene "for at skabe negativ omtale" og forstyrre de amerikansk-russiske forhandlinger. Kritikere peger på en gentagen taktik: Når fred virker mulig, opstår der pludseligt et billedstærkt chok, som ændrer den offentlige opinion og dræber fredsforhandlingerne. Anklagen kommer i takt med, at begge sider forbereder sig på, hvad der kunne blive et afgørende øjeblik i den tre-og-et-halvt år lange konflikt. Trump har foreslået, at enhver fredsaftale sandsynligvis vil indebære territoriale "byttehandler" mellem de to lande, mens Ukraines præsident Volodymyr Zelensky har afvist at afgive noget territorium til Rusland. I, hvad der ser ud til at være et forsøg på at styre forventningerne, har Trump-administrationen beskrevet mødet i Alaska som en "lytteøvelse" for Trump frem for formelle forhandlinger2. | ” |
EU forsøger at at dæmme op om bekymringen som "fake news":
| “ | Ingen beviser er fremlagt for at understøtte påstanden, som er blevet fordømt som falsk af Ukraines Center for Bekæmpelse af Desinformation ved det Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd3. | ” |
Trump imod Antikrists verdensorden
Når vi taler om den Nye Verdensorden i bibelsk forstand, bygger vi på et mønster beskrevet i Daniels Bog, Åbenbaringsbogen og andre profetiske skrifter, hvor et genopstået “romersk rige” danner grundlag for den sidste, globale magtkonstruktion under Antikrist - i det mindste for en tid, før Antikrist overtager alt. Denne orden er kendetegnet ved bl.a.
- Centraliseret magt (politisk, økonomisk og religiøs)
- Kontrol over handel og ressourcer
- Et netværk af ledere som i virkeligheden er marionetter for en skjult magtelite
- Ensretning af lovgivning, valuta og politisk narrativ
Hvis Trump og Putin opbygger en bilateral orden (f.eks. omkring Arktis) uden EU's og den vestlige elites mellemled, bryder det med den centralisering, som EU og andre globalistiske strukturer i årevis har arbejdet og arbejder hen imod. I det globale magtspil er det farligt, fordi det forstyrrer en årtier lang strategi, hvor økonomiske og politiske strukturer skulle integreres til ét system.
I profetisk perspektiv kan det ses som en midlertidig forsinkelse af den endelige struktur, men ikke en afskaffelse af den. Antikrist-riget vil ifølge profetierne opstå - men vejen dertil kan have bump, som Trump her repræsenterer.
Trump repræsenterer i denne sammenhæng en klassisk kapitalistisk model, hvor handel er direkte mellem parter, uden globalt mellemled; aftaler indgås for national fordel, ikke for en overstatslig dagsorden; Staten er mindre styrende, og den private sektor har mere frihed til at agere. Faren set fra perspektivet hos de nye verdensorden-folk er, at en sådan model underminerer den økonomiske centralisering, der er nødvendig for at indføre den fulde købs-/salgs-kontrol som Åb. 13 beskriver.
Historisk har ledere, der har stået i vejen for den finansielle og politiske centralmagt, ofte endt isoleret, svækket - eller fjernet helt. Eksempler er set hvor præsidenter og statsledere, der udfordrede centralbankernes magt, hurtigt blev mødt med politisk sabotage, mediehetz eller direkte attentater. Trump har allerede været igennem denne maskine, men har, modsat Lincoln, Kennedy og et utal mindre og ikke-kendte personer, formået at komme igennem med livet i behold.
Hvis Trump reelt truer med at opbygge en selvstændig USA-Rusland akse, kan det udløse både intern og ekstern modstand, ikke bare fra EU, men også fra de kræfter, der arbejder bag kulisserne for at opretholde kursen mod én samlet verdensorden.
Daniels Bog kapitel 2 og 7, samt Åbenbaringen 13 og 17, beskriver et sidste rige, som er en videreførelse af det gamle Romerrige, men i en ny form: en blanding af stærke og svage elementer (jern og ler), styret af ti konger under én overherre - Antikrist. EU's struktur passer på mange måder på denne beskrivelse: en politisk union med egne love, domstole, fælles valuta og ambitioner om at være global stormagt. Trumps kapitalistiske "deal-making" og omgåelse af EU, kunne midlertidigt forstyrre denne opbygning. Men Bibelen viser, at denne orden til sidst vil samle sig alligevel.
Selvom Trumps tilgang kan se ud som en modstand mod den Nye Verdensorden, er det stadig en verdslig magtmodel, bygget på økonomisk styrke og national fordel. Den bryder ikke med den grundlæggende verdensånd - Antikrists ånd, men blot med formen. Kapitalisme kan i første omgang give frihed, men den kan hurtigt blive integreret i strukturen for den nye verdensorden, hvis den domineres af de samme finansielle eliter. Selv en midlertidig alliance som USA-Rusland kunne ende med at blive et redskab i den nye verdensordens plan, hvis ressourcer, infrastruktur og handel senere underlægges global regulering.
Det ligner at Trump er blevet bevaret igennem alle elitens angreb, for at give verden - måske den sidste - mulighed for at omvende sig til Jesus, og være blandt alle de troende der hentes hjem, før Antikrists ledelse som umælende dyr følger undrende efter ham, og enstemmigt giver ham al deres magt (Åb. 17:13).
Det er en spændende tid, og skræmmende tid. Det er en svær tid at dechifrere - også selvom vi i Bibelen har alle de løse ender samlet. Vi ved hvor det ender, og med nyheder som denne, forsøger jeg se igennem tågen for at forstå hvordan vejen til målet kan se ud. Ikke for at få ret, men for at hele dette vanvittige, uoverskuelige verdslige spil, viser Guds storhed idet Han har forkyndt enden fra fortiden. Det er et vidsnesbyrd og trosopbyggende for os der fortsat venter med længsel på at høre Kongens stemme kalde vore navne, "KOM HER OP" (Åb. 4:1).