I fortsættelse af "Europas skæbnevalg: Frihed eller føderalisme?", har det polske folk nu talt. Søndagens præsidentvalg blev ikke blot en national afgørelse, men et folkeligt opgør med den føderalistiske kurs, som EU-elitens fortalere i stigende grad har forsøgt at trække medlemslandene ind i.
Med 50,89% af stemmerne har vælgerne valgt den nationalkonservative Karol Nawrocki som ny præsident. En sejr, der sender et stærkt signal om, at frihed, suverænitet og kristne værdier stadig vejer tungt i hjertet af Europa.
Folkets præsident - ikke føderalismens
Nawrocki, som har en baggrund som historiker og tidligere leder af Polens Nationale Hukommelsesinstitut, har længe markeret sig som en stemme for historisk opgør med kommunismens åg og en forsvarer af Polens uafhængighed i en tid, hvor EU søger mere central kontrol.Støttet af det nationalistiske Lov- og Retfærdighedsparti (PiS), som regerede frem til 2023, står han i skarp kontrast til sin modkandidat, den midtersøgende og EU-venlige borgmester i Warszawa, Rafal Trzaskowski. At Nawrocki sejrede trods massiv mediemodstand og uden regeringsstøtte, vidner om, at folkedybet stadig lever - og at Polen ikke ønsker at afgive mere magt til Bruxelles.
USA’s tidligere præsident Donald Trump lykønskede straks Nawrocki og kaldte det en sejr for frihedens sag. På sin platform Truth Social skrev han: "Trump-allieret vinder i Polen - chokerer alle i Europa" og tilføjede: "Tillykke Polen, I har valgt en vinder!"
Nawrocki har offentligt vist beundring for Trump og et klart ønske om et stærkt polsk-amerikansk forhold, i modsætning til Trzaskowskis prioritering af EU og NATO-udvidelse til Ukraine - et emne Nawrocki advarer imod som destabiliserende for regionen.
Regeringens position rystes - tillidsafstemning på vej
Den siddende premierminister, Donald Tusk, meddelte kort efter valgresultatet, at han den 11. juni vil udskrive en tillidsafstemning i det polske parlament (Sejmen). Afstemningen er ikke blot en parlamentarisk formalitet – den er udtryk for en voksende spænding i det politiske landskab, hvor Nawrockis valg har sat regeringens mandat under pres.Tusk erklærede allerede i en tale den 10. juni, at han ville stille sit regeringssamarbejde til rådighed for en formel afstemning. Han ønsker at vise, at hans koalitionsregering stadig har opbakning efter præsidentvalgets udfald, hvor vælgerne åbenlyst valgte en anden værdipolitisk kurs end den, regeringen repræsenterer.
Som en direkte følge af valgresultatet har premierminister Donald Tusk annonceret en tillidsafstemning i parlamentet den 11. juni. Tusk, som åbenlyst støttede Trzaskowski og repræsenterer den globalistiske retning i polsk politik, risikerer at miste opbakningen til sin regering.
I Polen er der tale om et parlamentarisk demokrati med en semipræsidentialistisk struktur, hvilket betyder, at præsidenten og regeringen deler magten, men har forskellige roller.
Præsidenten (nu Karol Nawrocki) er statsoverhoved og vælges direkte af folket. Han har blandt andet veto-ret mod love (som kan ophæves af 3/5-flertal i parlamentet) og spiller en rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Præsidenten udpeger formelt premierministeren, men det er parlamentets flertal, der i praksis bestemmer, hvem der kan danne regering. Kun hvis der opstår et politisk dødvande - f.eks. efter en regeringskrise eller tillidsafstemning - kan præsidenten få reel indflydelse på valget af regeringschef.
Premierministeren (fortsat Donald Tusk) er regeringschef og leder den daglige politik og lovgivning. Han skal have opbakning fra et flertal i parlamentet og kan kun afsættes af Sejmen - ikke af præsidenten.
Selvom Polen netop har valgt en ny præsident, betyder det ikke, at regeringen automatisk skifter. Donald Tusk forbliver premierminister, så længe hans koalition har flertal i parlamentet, og derfor giver det mening, at han nu søger en tillidsafstemning for at sikre, at han fortsat har opbakning efter den folkelige vending, som præsidentvalget har markeret.
Tusk har udtalt et ønske om at samarbejde med Nawrocki, men kløften i grundsyn og værdier, er meget dyb. Hvor Tusk og hans bagland ser Europas fremtid i overstatsligt samarbejde, står Nawrocki fast på national selvbestemmelse, suveræne grænser og et kristent værdigrundlag.
Tusk har forsøgt at vinde tid og genoprette en følelse af stabilitet, men Nawrockis sejr har reelt ændret spillereglerne. Præsidentembedet i Polen har ikke kun ceremoniel betydning - præsidenten har vetoret, kan udpege nøglepersoner og spiller en vigtig rolle i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje. En præsident, der står i opposition til regeringen, kan derfor sætte farten ned på mange af regeringens tiltag.
Et nyt kapitel i Europas skæbnevalg?
Som jeg giver udtryk for i "Europas skæbnevalg: Frihed eller føderalisme?", står Europa i dag ved en korsvej. Vil kontinentet samles under ét teknokratisk styre, hvor nationale forskelle og troens betydning udviskes – eller vil folkeslagene genvinde retten til at gå deres egne veje?Polen er ikke et lille perifert land i EU - det er det største medlemsland i Øst- og Centraleuropa og en politisk, økonomisk og militær nøglespiller. Dets kurs kan inspirere andre nationer til at udfordre EU’s retning og styrke alliancer som Visegrád-gruppen. Det kan føre til, at flere lande søger bilaterale relationer med USA i stedet for at gå gennem Bruxelles.
Det kan være begyndelsen på en værdiopvågning i en sekulariseret europæisk offentlighed, hvor befolkningerne i stigende grad siger fra over for globalisme og værdirelativisme. Hvis en regering, som er blevet opfattet som Bruxelles-loyal, taber støtte. og en nationalkonservativ præsident får folkelig opbakning, er det et direkte signal til EU's institutioner om at befolkningerne ønsker ikke mere centralisering, men mere nationalt selvstyre og respekt for traditionelle værdier.
Det vil kunne påvirke udformningen af fremtidige EU-traktater og lægge pres på EU-kommissionen i spørgsmål om socialpolitik, ytringsfrihed og retsprincipper. Det kan komme til at spille en rolle i næste års EU-parlamentsvalg, hvor en højrenational bølge allerede er på vej.
Polens vælgere har givet deres svar: De vælger den sande frihed – frihed i ansvar, tro og nationalt fællesskab - frem for EU’s værdineutrale globalisme. Med Nawrockis valg, har Polen ikke blot valgt en præsident - men en kurs. Hvor jeg håber for Europa, og ikke mindst for det danske folk, at de vågner op og ser det skelsættende behov for at stemme der, hvor selvstændighed på Dansk jord fordrer, at vores børn og børnebørn også i fremtiden må kunne kalde sig danskere i Danmark og videreføre de fundamentale kristne værdier, der har bragt frihed og fremgang igennem generationer.