England er et forgangsland på det område. Hvert år bliver omkring 12.000 briter arresteret for opslag på sociale medier, som af politiet vurderes som truende eller stødende. Arrestationerne sker med henvisning til love som Communications Act 2003 og Malicious Communications Act 1988, der kriminaliserer “groft stødende” eller “truende” indhold - formuleringer, som kritikere mener er for brede og uklart definerede. I 2023 blev over 12.000 personer anholdt - en stigning på 58 % siden 2019 - men samtidig er antallet af domme faldet markant, ofte på grund af manglende beviser eller fordi ofre ikke ønsker at gå videre. Kritikken vokser fra civilsamfundet, hvor organisationer advarer om, at ytringsfriheden er truet af en overpolitiseret brug af disse love. Et opsigtsvækkende eksempel er et britisk forældrepar, Maxie Allen og Rosalind Levine, der blev afhentet af seks betjente og fængslet i otte timer for at have udtrykt hvad skolen mente var sarkastiske kommentarer i en privat WhatsApp-gruppe for forældre. Forældrene havde udtrykt bekymring over ansættelsesprocessen på deres datters skole. Skolen hævdede, at de havde “kastet mistanke” over bestyrelsesformanden, hvilket førte til, at de blev sigtet for chikane, ondsindet kommunikation og for at skabe uro på skolens område1.
Men det bliver endnu værre, for i al hemmelighed bruger England al sin overvågnings-data til at prøve at forudsige forbrydelser før de sker. Ironisk nok kommer informationen fra Statewatch, der er baseret i London og som siden 1991 har produceret og fremmet kritisk forskning, politikanalyse og efterforskningsjournalistik for at informere debatter, bevægelser og kampagner for borgerlige frihedsrettigheder, menneskerettigheder og demokratiske standarder. De fortæller at det britiske justitsministerium er i gang med at udvikle et hemmeligt dataforskningsprojekt, der har til formål at forudsige, hvem der vil begå mord i fremtiden2. Systemet er blevet døbt “Homicide Prediction Project” og bygger på følsomme persondata fra op mod en halv million borgere.
Projektet er bestilt af premierministerens kontor og drives i samarbejde med bl.a. Greater Manchester Police, Home Office og Metropolitan Police. Det afsløres i dokumenter, som Statewatch har fået adgang til via aktindsigt.
Systemet benytter data fra politiets registre, justitsministeriets databaser og informationer om bl.a. mistænkte, ofre, vidner, savnede personer samt personer med psykiske lidelser, afhængighed eller funktionsnedsættelser. Ifølge dokumenterne forsøger myndighederne at finde fællestræk hos folk, der tidligere har begået drab - for at kunne forudsige, hvem der måske vil gøre det i fremtiden.
| “ | "Det her er et skræmmende og dystopisk eksempel på regeringens insisteren på at bruge algoritmer til at forudsige kriminalitet", udtaler Sofia Lyall, forsker hos Statewatch. "Systemer som dette er gennemsyret af strukturel bias og risikerer at stigmatisere sårbare grupper frem for at beskytte dem". | ” |
Projektet er del af Justitsministeriets "Data Science Hub", som har til formål at anvende avanceret datateknologi til beslutningstagning i retssystemet. Det fremgår, at projektet allerede er i gang med at udvikle modeller, der ud fra tidligere sager skal kunne pege på personer med høj risiko for fremtidige voldshandlinger - et system, man forventer at tage i brug fremover.
Men kritikken hagler heldigvis ned over projektet.
Ministeriet har tidligere benyttet lignende systemer, som f.eks. "Offender Assessment System" (OASys), der anvendes i forbindelse med domsafsigelser, fængselsklassificering og prøveløsladelser. Forskning har vist, at disse algoritmer fungerer dårligere for sorte og asiatiske personer sammenlignet med hvide, hvilket rejser bekymringer om systematisk diskrimination.
Desuden viser tal fra både Justitsministeriet og Home Office, at personer med sort etnisk baggrund er markant overrepræsenteret blandt både ofre og mistænkte i drabssager. Dette vækker frygt for, at nye "predictive policing"-værktøjer vil forstærke eksisterende racemæssige og sociale skævheder.
| “ | "Det er moralsk forkasteligt at bygge algoritmer, der profilerer mennesker som potentielle mordere på baggrund af helbredsdata og sociale forhold", lyder det fra Statewatch. "Det er ikke sådan man skaber tryghed – det er sådan man skaber overvågning og mistillid". | ” |
Kritikere kræver nu, at projektet stoppes øjeblikkeligt, og at midlerne i stedet anvendes på social- og sundhedsmæssige indsatser, der reelt kan forebygge vold og kriminalitet.
Det viser os tydeligt, hvordan Antikrist kan jage og nedlægge alle der ikke vil tilbede ham (Åb. 13:15), ved hjælp af den elektroniske data-indsamling fra verdens borgere. Og her giver det igen mening at nævne Steven Spielbergs film "Minority Report" fra 2002, der er baseret på en novelle af Philip K. Dick. Filmen blev i sin tid opfattet som en advarsel mod en fremtid, hvor teknologien tager over og underminerer retssikkerhed og fri vilje. Med Justitsministeriets “Homicide Prediction Project” bevæger virkeligheden sig uhyggeligt tæt på det scenarie.
Minority Report
Homicide Prediction Project
Formål
Forhindre mord før de sker ved at arrestere folk baseret på forudsigelser.
Identificere personer med “høj risiko” for at begå mord i fremtiden.
Metode
Bruger “precogs” – synske mennesker koblet til en maskine, som "ser" forbrydelser før de sker.
Bruger algoritmer og store mængder data fra politi og stat, inkl. helbredsoplysninger og sociale data.
Brug af personlige oplysninger
Ikke direkte nævnt, men systemet er baseret på tanker og mentale billeder.
Bruger følsomme oplysninger om mental sundhed, misbrug, selvskade, kriminalhistorik og social baggrund.
Problem med retssikkerhed
Folk bliver straffet før de har gjort noget – ingen reel forbrydelse er sket.
Risiko for, at folk bliver profileret som farlige, selvom de ikke har gjort noget – baseret på statistiske sandsynligheder.
Diskrimination og bias
Ikke eksplicit, men systemet fremstilles som fejlbart og manipulerbart.
Forskning viser, at de anvendte modeller i UK diskriminerer sorte og etniske minoriteter og fungerer dårligere for dem.
Etiske dilemmaer
Hovedpersonen begynder at tvivle på, om det er rigtigt at dømme folk på baggrund af noget, de måske vil gøre.
Kritikere i virkeligheden rejser samme spørgsmål: Er det moralsk acceptabelt at forudsige kriminalitet og behandle folk derefter?
Offentlighedens kendskab
Systemet er velkendt og accepteret i filmen – i starten.
Projektet i UK er udviklet hemmeligt og først afdækket via aktindsigt.
Begge systemer hviler på idéen om, at det er muligt - og ønskværdigt - at stoppe kriminalitet før den sker. Men i begge tilfælde rejser det alvorlige spørgsmål: Hvad sker der med retten til at være uskyldig, indtil det modsatte er bevist? Hvem definerer, hvad “risiko” er? Og hvad hvis systemet tager fejl?
Jeg havde en samtale med en person, der gav udtryk for at det var i orden, at en person der skrev noget på et socialt medie, som kunne forstås nedladende eller truende - uden at det var ment sådan, blev fængslet. Det er skræmmende at der findes sådanne holdninger derude, og det fortæller at noget arbejder i verdens mennesker, der forhindrer at de modsætter sig det Antikrists kommende verdensrige. Ingen tror på at det kan blive sådan, på trods af at det er sådan i England, i Kina, i Rusland, I Singapore, selv USA og Australien.
Kina har ansigtsgenkendelse overalt i byerne. Et Social Credit System, hvor borgeres adfærd bliver vurderet og belønnet/strafet. Internetcensur og "The Great Firewall" blokerer alt fra Google til Wikipedia. Overvågning målrettet især uighur-muslimer, som spores og interneres i lejre.
England har flest CCTV-kameraer pr. borger i Europa, især i London. Bruger ansigtsgenkendelse i politiet, trods stærk kritik. Eksperimenterer, som du ser med predictive policing og profilering. Store statslige databaser kobles sammen (sundhed, politi, sociale tjenester).
Rusland har også CCTV med ansigtsgenkendelse i Moskva og andre storbyer. Internetovervågning gennem systemet SORM, som tvinger udbydere til at give sikkerhedstjenesten adgang. Kriminaliserer og overvåger aktivister, journalister og LGBTQ+-personer.
Singapore er kendt for ekstrem orden og kontrol. De bruger smarte gadelamper, der kan optage lyd og video. Der er en høj grad af social overvågning, især i forbindelse med bolig, arbejde og uddannelse.
USA har både privat overvågning og statslig indsamling. NSA’s masseovervågning blev afsløret af Edward Snowden. Staten bruger big tech til at samle og analysere enorme mængder data (bl.a. fra sociale medier). Lokale myndigheder bruger predictive policing og algoritmer. Overvågning særligt rettet mod minoritetsgrupper og aktivister (BLM, muslimer, m.fl.).
Australien har pålagt teleselskaber at gemme metadata om alle opkald og beskeder. De har tvunget tech-firmaer til at give myndigheder adgang til krypteret kommunikation. De bruge under Corona apps til tvungen hjemmekarantæne, hvor borgere skulle tage selfies for at bevise, de var hjemme.
Hvad med Danmark? Danmark har traditionelt været betragtet som et land med høj grad af tillid og lav overvågning. Dog har der i de senere år været en markant stigning i både fysisk og digital overvågning, især i forbindelse med kriminalitetsbekæmpelse og terrorforebyggelse.
Danmark har en af Europas højeste tætheder af overvågningskameraer pr. indbygger. Det anslås, at der er over 1,5 millioner kameraer i landet, både offentlige og private3. Siden 2020 har det været lovpligtigt for virksomheder og myndigheder at registrere overvågningskameraer, der filmer områder med almindelig færdsel, i Politiets Kameraregister. Private borgere er ikke omfattet af denne pligt, men opfordres til frivillig registrering4. Politiet har ikke direkte adgang til live-optagelser, men kan anmode om materiale fra registrerede kameraer i forbindelse med efterforskning.
Brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi er under overvejelse i Danmark, især i kampen mod bandekriminalitet. En politisk aftale fra 2024 giver politiet mulighed for at anvende teknologien i efterforskningen af alvorlig kriminalitet5. Der er endnu ikke klare regler for politiets brug af ansigtsgenkendelse, hvilket har ført til bekymringer om retssikkerhed og privatlivets fred. Institut for Menneskerettigheder advarer om, at teknologien kan føre til masseovervågning og anbefaler, at brugen begrænses til det strengt nødvendige og ledsages af klare retsgarantier6.
Teleselskaber i Danmark er forpligtet til at gemme metadata om borgernes kommunikation i op til et år. Det inkluderer oplysninger om, hvem der kommunikerer med hvem, hvornår og hvorfra. Den generelle og udifferentierede logning er blevet kritiseret af EU-Domstolen for at være i strid med retten til privatliv., og der er bekymring for, at de indsamlede data kan bruges til formål, de ikke oprindeligt var tiltænkt, hvilket kan føre til krænkelse af borgernes rettigheder7.
Politiet anvender analyseplatformen POL-INTEL til at samkøre data fra forskellige kilder, herunder egne registre og sociale medier. Dette muliggør avancerede analyser og netværkskortlægning, men rejser også spørgsmål om databeskyttelse og proportionalitet6.
Sammenlignet med lande som Kina og Storbritannien er Danmarks overvågning mere reguleret og underlagt kontrol. Men den seneste udvikling viser tydeligt en tendens mod øget overvågning, især med introduktionen af nye teknologier som ansigtsgenkendelse. Vi befinder os i Danmark i en balancegang mellem behovet for sikkerhed og beskyttelsen af borgernes rettigheder. Men vi ved fra Bibelen, at det globalt set går helt galt. Øget overvågning vil altid blive solgt med frygt - startende d 9. september 2001, hvor programmet "krig mod terror" blev igangsat, med efterfølgende overvågning og kontrol som vi endnu kæmper med, og aldrig slipper af med - det vil kun blive værre. Læs evt. om patent WO2020060606 i artiklen "Corona, når eliten tester verdenssamfundet".
På trods af verdens uendelige beviser for hvor vi er på vej hen, så vil verden blive tage med overraskelse, fordi de overhører alle faresignalerne. "Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme" (Matt. 24:38-39).