Våbenhvile på papiret - krig i virkeligheden
Den 19. juli erklærede det syriske præsidentkontor en "omfattende og øjeblikkelig våbenhvile" i Suwayda-regionen, og takkede USA for at muliggøre denne fredsproces. Kort forinden havde syrisk stats-tv rapporteret om en aftale, der tillod regeringsstyrker at genindtage regionen og konfiskere våben. Arabiske stammer i området havde også udtrykt enighed om at lægge våbnene.Men imens erklæringerne blev læst op i Damaskus, var virkeligheden en anden i As-Suwayda. Jihadistiske grupper fortsatte offensiven. De drusiske ældste blev taget til fange. Kvinder og børn blev slæbt bort, bortført som vi så det 7. oktober i Israel. Liges overalt i gaderne. Jihadister filmede og hånede de tilfangetagne, herunder ved at tvinge drusere til at barbere deres mustascher - et stærkt kulturelt symbol - og krænke dem verbalt og fysisk.
Et religiøst motiveret folkemord
Videooptagelser dokumenterer grove krigsforbrydelser: drusiske mænd skudt på klos hold; kvinder og børn kastet ud fra balkoner; og hele familier henrettet - blandt dem Pastor Khaled Mzher og hans slægt på 20 personer. En hændelse er filmet, hvor beduin-militser tvinger en hel drusisk familie til at springe ud fra deres altan i deres død.Jihadister tilknyttet Jolani's regime, tvinger fanger til at gø som hunde og brænder bygninger i drusiske kvarterer. I en optagelse ses en Sunni-kvinde fejre sin søns død i kamp mod druserne med glædesskud i luften. Fra de alawitiske områder udtrykkes solidaritet: "Det, der blev gjort mod os, bliver nu gjort mod dem".
Lokale ledere og kirker råber om hjælp
Sheikh Hikmat al-Hijri, den drusiske overåndelige leder, har to gange udsendt bønner om international intervention og beskyttelse af det drusiske mindretal - først med en opfordring til USA, Israel, Saudi-Arabien og Jordan om at standse "folkemordet", og senere med en appel om at "indføre direkte international beskyttelse af druserne i Syrien".Den græsk-ortodokse kirke i Bosra og Hauran fulgte trop: “Vi fordømmer denne barbariske krig, der dræber både unge og gamle. Vi beder verden om at gribe ind".
En alawitisk erklæring udtrykte solidaritet: "De samme terrorister, der massakrerede os den 7. marts, gør det nu mod druserne".
As-Suwayda i modoffensiv - og israelsk støtte
Midt i rædslerne meldes det, at drusiske forsvarsstyrker har genvundet kontrollen over store dele af As-Suwayda. Der har også været rapporter om, at israelske helikoptere i nattens ly er landet på "Mount Druze" med medicinsk nødhjælp, og at israelske drusiske specialstyrker muligvis vil deltage i forsvaret mod IS-lignende jihadister - som menes at være støttet af Tyrkiet.IDF har også intensiveret sin indsats mod Hezbollah i Libanon, og de diplomatiske linjer mellem Syrien og Israel er brandvarme - både i ord og trusler. Jordanske stammer har advaret om gengældelse, hvis Israel går militært ind i Syrien.
Internationale reaktioner udebliver
På sociale medier og i kommentarsporene spørger brugere: "Hvor er FN?" og "Hvorfor er verden tavs?" Svaret udebliver. Den internationale presse har i vid udstrækning ignoreret konflikten, og dækningen fokuserer i stedet på Gaza eller interne forhold i Vesten.Imens fremstiller det syriske regime sig som fredsmægler, og præsidenten modtager officielle delegationer, samtidig med at han opretter komitéer til at undersøge tidligere massakrer - dem han selv stod bag.
Massakren i As-Suwayda er ikke blot en borgerkrigsepisode. Det er en målrettet, religiøst motiveret udryddelse af en minoritet, der i århundreder har overlevet ved at være loyale og fredelige. Den internationale tavshed, den syriske regimes bedrag og jihadistiske brutalitet har tilsammen skabt et blodbad, der burde få alarmerne til at lyde i verdenssamfundet.
Det er en alvorlig advarsel til alle lande og folk, der huser sympatisører med jihadister.