Hekse-forbandelsen af Charlie Kirk

13. September, 2025
Hekse-forbandelsen af Charlie Kirk
Man kan grine af det - og det gør størstedelen af verden, som det er lykkes videnskaben at bilde ind, at der kun er denne fysiske verden. Men denne verden er kun en skygge af en større virkelighed, og der er kræfter i den større virkelighed der forsøger at kontrollere os.

Siden Donald Trumps indgang i amerikansk politik har grupper af hekse, feminister og spirituelle aktivister flere gange taget magiske midler i brug for at modarbejde ham. I USA og internationalt har disse grupper annonceret og udført organiserede hekseritualer og såkaldte "hexes" mod Trump for at bekæmpe det, de oplever som racisme, sexisme og splittelse1.

I Vermont samledes "Feminists Against Trump" - en gruppe bestående af blandt andet universitetsprofessorer - til et "witch-in" op mod Halloween, hvor de forsøgte at kaste magiske forbandelser og kærlighedsformularer for at "ødelægge The Great Orange One" og modarbejde de værdier, han stod for. Arrangementet rummede både humor og samhørighed, men budskabet var alvorligt: Deltagerne ville bruge hekserollen som feministisk symbol og som protest.

Initiativerne har også involveret større netværk som World Ad-Hoc Association of Witches, der opfordrede hekse fra hele verden til at udøve mentalt pres mod Trump under tv-debatter – dog uden at have haft den ønskede effekt på hans beslutninger2.

Det er ikke legetøj, og den sammenfattede dæmoniske modstand mod Trump, mundede ud i mindst fire offentligt bekræftede forsøg på at snigmyrde ham, siden han gik ind i politik, heraf særligt to alvorlige attentatforsøg i 2024 under hans præsidentkampagne.

  • Juli 2024, Butler, Pennsylvania: Ved et kampagnemøde blev Trump ramt af et skud på højre øre. En tilskuer blev dræbt, og to blev alvorligt såret. Gerningsmanden Thomas Matthew Crooks blev dræbt af Secret Service. Episoden anses som det mest alvorlige attentatforsøg4 6.
  • September 2024, West Palm Beach, Florida: En mand med våben gemte sig i buskadset på Trumps golfbane, mens Trump spillede golf. Secret Service skød efter ham, og han blev senere arresteret. Han havde, ifølge myndighederne, planlagt attentatforsøget længe5 7 3.
  • Juni 2016, Las Vegas: Britiske Michael Steven Sandford forsøgte at gribe en politimands pistol for at skyde Trump under et kampagnemøde. Han blev hurtigt overmandet og fængslet4.
  • Marts 2016, Dayton, Ohio: Thomas DiMassimo forsøgte at storme scenen, men blev stoppet og arresteret. Motivation og midler betragtes primært som forstyrrelse frem for reelt mordforsøg4.

Trump er dermed blandt de mest direkte truede amerikanske præsidentkandidater i nyere tid, med flere bekræftede attentatforsøg, hvor mindst ét resulterede i, at han faktisk blev såret af skud.

Andre forbandelser

Aktivistbevægelsen W.I.T.C.H. (Witches International Terrorist Conspiracy from Hell) brugte besværgelser og heksekostumer som protest mod sexisme og politiske uretfærdigheder gennem 1960’erne og frem8.

Hekse har gennem tid også udført gruppe-ritualer mod olieledninger, politiske beslutningstagere og patriarkatet - ofte som performative og solidariske handlinger, hvor magi bruges som social protest9.

Brett Kavanaugh blev nomineret af præsident Donald Trump til at blive højesteretsdommer. Undervejs dukkede der anklager op fra flere kvinder, især Christine Blasey Ford, der beskyldte Kavanaugh for seksuelt overgreb ved en fest i 1982, da de begge var teenagere. Under domfældelsen af Brett Kavanaugh samlede hekse sig om “Magic Resistance”-ritualer for at påvirke udfaldet. Lignende ritualer er udført for at støtte Andre politiske figurer og sager, fx ved at fremsige “Gratitude spells” under retssagen om Christine Blasey Ford10.

Charlie Kirk blev også et mål for disse hekse.

I en artikel fra ingen anden end websiden "Zezebel" findes artiklen "Vi hyrede nogle hekse fra Etsy til at kaste en forbandelse over Charlie Kirk". Ganske sigende: Jezabel introducerede Baal-tilbedelse og Ashera-dyrkelse til Israel, hvilket førte til religiøs konflikt og forfølgelse af Guds profeter. Hun blev berygtet for at lade israelitter, der afviste hendes religion, henrette, herunder profeter og uskyldige som Naboth - som hun fik stenet under falske anklager for at opnå hans vingård til Akab. Jezabel repræsenteres som arketypen på den "onde kvinde" i Bibelen – hun var manipulerende, magtsyg og ubarmhjertig. I Åb. 2:20 afslører Jesus at hun forfører Guds tjenere, "til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød" ("ting ofret til afguder", KJV). Utugt er ikke nødvendigvis upassende legemlig omgang, men kan ogå være åndelig, som eks. Jer. 3:9 siger - landet "horede med Sten og Træ" (se også Ezek. 16:17; Ezek. 23:27; Hos. 4:12).

Artiklen er skrevet af Claire Guinan, der er ikke har nogen anelse om hvad hun har haft gang i. Men lad os først kikke på artiklen (som nu er slettet, men som jeg har fundet i "Web Archive"). Hun skriver:

Hvis den yderste højrefløjs kvindehader med en dårlig frisure ønsker at dæmonisere uafhængige kvinder, er Jezebel mere end villig til at være hans mareridts heks.

Internettet har på tusind måder ødelagt mig, men en af dets mest mærkværdige gaver er, at jeg nu kan købe en forbandelse lige så let som jeg kan købe en oplader til min telefon. På den mystiske hjemmeside Etsy kan du finde en trylleformular til stort set alt. Vil du ikke have, at det regner på din bryllupsdag? Der er en trylleformular til det. Vil du have, at manden, der var utro mod dig, udvikler et uhelbredeligt udslæt? Eller for tidlig skaldethed? Etsy-heksen har styr på det.

Men internettet har også sine ulemper. Eksempel A: Charlie Kirk. Måske er det hans besættelse af at fortælle kvinder, hvad de skal gøre, eller hans ekstremt store hoved, men den yderligtgående podcastvært irriterer mere end de fleste. Og det var så, jeg huskede: der er Etsy.

Nu til dags tager hekse sig af mere end blot personlige nag. Det er ikke usædvanligt, at de kanaliserer deres energi mod at modarbejde republikanere (der findes endda et subreddit dedikeret til at kaste natlige forbandelser på Trump). Er du interesseret i at straffe Kirk for de mange års bagstræberiske retorik, han har råbt af Amerikas unge og enhver inden for hørevidde? Hos Jezebel er vi ved at finde ud af, om der findes en trylleformular til det...

Er det etisk at forbande en mand, jeg aldrig har mødt? Sandsynligvis ikke. Men er det uetisk at lade ham blive ved med at tale? Ja. Så her er vi, i den grå zone.

Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg ikke påkalder mørke kræfter for at skade ham. Jeg ønsker bare, at han hver morgen vågner op med en uforklarlig bums. Jeg vil have, at hans podcast-mikrofon bryder sammen hver gang, han optager. Jeg ønsker, at hans blå jakker pludselig alle er en størrelse for små. Jeg vil have, at en af hans sokker altid glider ned af hans fod. Jeg vil have, at hans tommelfinger bliver for stor til at tweete. At ødelægge hans dag med den samlede feministiske kraft fra Etsy-heksen ville være min livs største glæde...

Så fandt jeg kronjuvelen: "Bæ-i-bukserne-forbandelse." Anmeldelse: "Det virkede virkelig. Tak." På det tidspunkt stod det klart, at jeg skulle bestille flere forbandelser i forskellige styrkeniveauer og prisklasser for at sikre resultater.

Efter at have placeret min første forbandelse, "FÅ ALLE TIL AT HADE HAM," blev jeg efterladt med flere spørgsmål end svar. Hvor lang tid ville det tage at træde i kraft? Burde jeg have spenderet på en dyrere forbandelse for at få det til at virke hurtigere? Kort tid efter sendte heksen mig en besked og forsøgte at sælge mig en $50 "forbandelsesforstærker." Da jeg spurgte, hvad den gjorde, forklarede hun, at den ville "forstærke den energetiske støtte" af hovedforbandelsen, ellers kunne jeg lade det udfolde sig "i sin naturlige timing." Jeg besluttede at stole på heksens vilje.

Til "STÆRK FORBANDELSE" skulle jeg opgive Kirks fødselsdato for "præcision." Heksen udførte forbandelsen, men hendes svar var ubehageligt: "Jeg har lige afsluttet din forbandelse, og den var vellykket. Du vil se de første resultater inden for 2-3 uger. Men jeg bemærkede forstyrrelser... negativ energi ikke kun fra dig, men også rettet mod dig. Sandsynligvis fra giftige familiemedlemmer, kolleger eller nye bekendtskaber."

Jeg blev panisk. Jeg genoplevede nylige møder: baristaen på min kaffebar? Hun er altid uhøflig, så nok ikke. Så læste jeg resten af beskeden: "Kunne du tænke dig at købe en beskyttelsesforbandelse?"...

Jeg kontaktede en tredje heks, Præstinde Lilin, for at få en afklaring. Hun forklarede: “Forskellene i priserne handler ikke rigtig om 'bedre/hurtigere' magi, men snarere om kompleksiteten i besværgelsesarbejdet,” fortalte hun mig i en Etsy-besked. “Nogle arbejder er små, fokuserede intentioner med minimale værktøjer, mens andre er mere indviklede og involverer sjældnere ingredienser, mere tid, og nogle gange endda gentagne besværgelser for at opbygge og lede energien for vores klienter.”

Jeg undrer mig over, hvilke ingredienser hun brugte til at forbande Charlie. En MAGA-hat nedsænket i flammer? En spiral? Og hvis nok mennesker forbandede én person, ville resultaterne så være stærkere? Da jeg spurgte hende, om hun havde bemærket, at flere politiske figurer blev målrettet i disse dage, sagde hun ja: "Kunderne vender ofte sig mod besværgelser, når de føler sig oversete eller magtesløse i de sædvanlige systemer. Vores magi bliver både en personlig frigivelse og en måde at genvinde kontrollen på," skrev hun. "Uanset om målet er en chef, en eks eller en offentlig figur, er grundstrømmen den samme… Folk ønsker at ændre energien i deres liv og verden omkring dem."...

Næste dag sendte Præstinden mig sit bevis på besværgelsen: et fotografi i flammer, hvor kanterne langsomt krummende indad og opslugende Charlies latterlige sammenknebne ansigt. Hun hviskede (forestiller jeg mig), "Stol på det usete." Gåsehud.

Jeg havde timet købet perfekt med nymånen i jomfruens tegn i august. Ifølge astrologipigerne på TikTok er netop denne nymåne det perfekte tidspunkt til at danne nye vaner og afstemme mål. Mit personlige mål? At forbande Kirk. Stjernerne var på linje.

Søndag den 24. august gik. Intet. Mandag, stadig intet. Tirsdag kom, og jeg begyndte at spekulere på, om jeg var blevet snydt. Men så mindede jeg mig selv om: dette er heksekunst, ikke Amazon. Kræfterne opererer på deres egen tidsplan.11

Og tidsplanen blev onsdag d. 10 september, godt 2 uger efter forbandelserne - som heksen havde lovet - "2-3 uger".

Nu, på Jezebel er artiklen som sagt fjernet og erstattet med det, som fact-checkere skal bruge for at latterliggøre nyheder som denne:

Mandag den 8. september offentliggjorde vi det humoristiske stykke med titlen “Vi betalte nogle Etsy-hekse for at forhekse Charlie Kirk.” Stykket var ment som satire og gjorde det absolut klart, at vi ikke ønskede nogen fysisk skade. Vi står ved hvert et ord.

Men i lyset af onsdagens hændelser, og efter anbefaling fra vores advokater, har vi fjernet teksten. For at være tydelig, blev denne beslutning drevet af ekstra forsigtighed for vores medarbejdere og for at undgå, at stykket bliver misbrugt i et spændt og ustabilt miljø, ikke på grund af en ændring i vores redaktionelle vurdering. Vi kan muligvis udgive det igen på et senere tidspunkt, men af medfølelse for offerets familie, ønsker vi at gøre det klart, at vi prioriterer en afslutning på vold frem for at nogen ønsker at læse om Etsy-hekse.12

Det var bare for sjovt. 50+ dollars brugt for at joke med forbandelser over Charlie Kirk. Forfatteren har ingen ide om hvad hun har deltaget i (det er ikke umiddelbart til at se om hun er associeret med okkultisme - men at være feministisk journalist for Jezebel der bestiller forbandelser). At vende den åbenlyse had mod Charlie til at være satire, det er så typisk for en satirisk undskyldning, hvor intentionen forsøges skjult bag humor - man forsøger at bagatellisere den reelle ondskab med et påstået humor-greb. Den barnlige "det var bare for sjovt" når det giver bagslag, er den mentalt underbemidledes reaktion på åbenbar idioti de ikke kan overskue konsekvenserne af.

Men alvoren af det her er at det ikke er underbemidlede mennesker, men mennesker der med forsæt forsøger at dreje virkeligheden. Det, de gør kaldes gaslighting - som er en form for psykisk manipulation, hvor én person bevidst får en anden til at betvivle sin egen hukommelse, dømmekraft og virkelighedsopfattelse. Gaslighting er systematisk realitetsforvridende manipulation, der underminerer et menneskes tillid til sin egen fornuft. Og det er med den teknik venstrefløjen forsøger at opbløde snigmordet. Vi sendte rasende dæmoner efter Kirk, men det var i satirens navn - kan du høre hvor dumt det lyder?

Som jeg dokumenterer i artiklen "En opmuntring til alle der elsker Jesus i ”strenge tider”", så er der en voldsom åndelig krig bag scenen i dag, og snigmordet på Charlie er båret mere eller mindre af okkultisme som beskrevet her.

Man kan spørge, er Gud ikke stærkere end tidens okkultister? Jo - Moses og Arons overlegenhed over Ægyptens koglere viser det. Som det var med Job, hvor vi får et kik ind bag forhænget til den åndelige verden, er det ikke her. Ingen ved på nuværende tidspunkt hvorfor Charlie ikke blev skånet - som f.eks. Trump blev det. Men der er ingen af Guds folk der forlader denne Jord uden Han er i 100% kontrol. Vi forstår ikke det store billede som Gud har, og derfor må vi i tro og tillid lade Gud være Gud og evigheden vil vise årsagen til denne katastrofe.

Bed for Charlies familie. Deltag i den åndelige kamp igennem bøn. Jesus kommer snart - vi er her kun en kort stund endnu.

Referencer1 "Witches cast 'mass spell' against Donald Trump", BBC News, d. 25-01-2025
2 "Feminist witches are casting hexes on Donald Trump", Quartz, d. 21-07-2025
3 "Attentatforsøget på Donald Trump", Wikipedia, d. 29-09-2024
4 "Security incidents involving Donald Trump", Wikipedia, d. 27-07-2016
5 "Attempted assassinations of Donald Trump, 2024", Ballotpedia, d. 23-07-2024
6 "Assassinations on U.S. presidents", Encyclopedia Britannica, d. 02-09-2025
7 "Trump assassination attempt suspect forfeits opening statement at trial", PBS News, d. 11-09-2025
8 "Heksen kommer, og folk er vilde med hende", Kristeligt Dagblad, d. 22-06-2018
9 "The practice of hexes and curses by modern Witches", The Wild Hunt, d. 15-07-2021
10 "Hex Appeal", Medium, d. 08-11-2018
11 "We Paid Some Etsy Witches to Curse Charlie Kirk", WaybackMachine, d. 08-09-2025. Se også "Jezebel Adds Editor’s Note to Article About Hiring Witches to Curse Charlie Kirk Published Two Days Before He Was Killed", Mediaite+, d. 10-09-2025
12 "Update to the Jezebel Charlie Kirk Story", Jezebel, d. 08-09-2025, opdateret 13-09-2025


Debat: Hekse-forbandelsen af Charlie Kirk

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Flere nyhedsblogs fra 2025