UNRWA blev oprettet i 1949 med et midlertidigt mandat til at hjælpe palæstinensiske flygtninge og er i dag en af FN-systemets største enkeltstående aktører, med omkring 30.000 ansatte og et milliardbudget, der i høj grad finansieres af vestlige skatteydere. Agenturet driver skoler, klinikker og sociale ydelser for mere end fem millioner registrerede palæstinensiske flygtninge, herunder cirka 13.000 ansatte i Gaza alene2. Netop denne centrale rolle gør beskyldningerne om terrorinfiltration eksplosivt politiske. Hvis en betydelig del af UNRWA's ansatte er aktive i terrororganisationer, handler det ikke blot om enkelte brodne kar, men om FN's troværdighed som humanitær aktør.
Ti års research - 490 ansatte og et systemisk netværk af terrorforbindelser
Ifølge UN Watch bygger den nye database på ti års research og kortlægger 490 navngivne UNRWA-ansatte, som enten selv er medlemmer af terrorgrupper, hylder massemord i deres offentlige kommunikation eller arbejder på skoler og institutioner, der bruges i direkte militær sammenhæng1. Databasen indeholder profiler af medarbejdere, der ifølge UN Watch er tilknyttet Hamas, Islamisk Jihad og Folkefronten til Palæstinas befrielse(PFLP), samt et netværk af 889 forbindelser mellem disse personer, lokale fagforeninger, skoler og øverste UNRWA-ledelse3. Organisationen hævder, at materialet omfatter skærmbilleder, fotos, fagforeningslister og åbne kilder, der tilsammen viser, at Hamas ikke blot har infiltreret enkelte medarbejdere, men har opnået reel strukturel kontrol visse steder.
Særligt fokus rettes mod UNRWA's skolesystem i Gaza og Libanon, som ifølge et supplerende UN Watch-studie er kommet i hænderne på Hamas-ledere. Rapporten beskriver, hvordan terrorchefer på én gang fungerede som skoleinspektører, ledere af lærernes fagforeninger og nøglepersoner i udformningen af pensum - samtidig med, at de offentligt glorificerede terrorangreb, rekrutterede børn til militant aktivitet og modarbejdede indførelse af Holocaust-undervisning og andre reformer4. Ifølge rapporten er klasselokaler, der formelt drives af FN, blevet til "inkubatorer for had", hvor børn opdrages i et narrativ, der hylder vold mod israelere som heroisk og religiøst legitim.
Fra 7. oktober til international skandale - UNRWA under globalt pres
UN Watch placerer også de seneste års skandaler efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023 ind i dette mønster. Israel har tidligere påstået, at mindst 12 UNRWA-ansatte medvirkede i angrebet, og UN Watch hævder, at omkring 10% af UNRWA's Gaza-ansatte har direkte tilknytning til Hamas eller Islamisk Jihad, mens op mod halvdelen har nære familiemedlemmer i disse grupper5. I kombination med databasens over 490 ansatte, argumenterer organisationen for, at UNRWA ikke kan forklare problemerne som "få brodne kar", men står over for et systemisk problem, hvor terrorgrupper i praksis har fået fodfæste i et FN-organ.Beskyldningerne har allerede haft vidtrækkende politiske konsekvenser. Kort tid efter oplysningerne om UNRWA-ansattes mulige deltagelse i 7. oktober-angrebet, valgte en række vestlige lande (i januar 2024) - herunder USA, Storbritannien, Tyskland, Canada, Australien og flere EU-lande - at suspendere deres finansiering til UNRWA. I alt blev omkring 450 millioner dollar midlertidigt sat på pause, hvilket truede med at lamme nødhjælpsarbejdet i Gaza6. For nogle kritikere var dette et nødvendigt første skridt mod at skille FN fra terrorinfiltrerede strukturer. For andre var det en farlig politisk reaktion, der satte millioner af civile palæstinensere i umiddelbar risiko uden afklarede beviser.
FN's interne evaluering: Mangel på beviser, men reelle neutralitetsproblemer
Netop spørgsmålet om bevisernes styrke har været centralt i den efterfølgende debat. FN nedsatte i 2024 en uafhængig gennemgang, ledet af Frankrigs tidligere udenrigsminister Catherine Colonna, med mandat til at evaluere UNRWA's systemer for politisk neutralitet. I sin endelige rapport fastslog panelet, at Israel ganske vist offentligt har hævdet, at et betydeligt antal UNRWA-ansatte er medlemmer af terrororganisationer, men at de israelske myndigheder ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at underbygge de brede anklager, som de selv formulerede over for FN7. Samtidig erkendte rapporten, at der eksisterer reelle "neutralitetsproblemer" i UNRWA, blandt andet i form af personale, der offentligt tilkendegiver stærkt politiserede holdninger, og anbefalede en række reformer.UNRWA selv afviser, at agenturet som institution er infiltreret af terrorgrupper, og betegner en del af kritikken som misinformation og desinformation, der ifølge organisationen er tiltager efter krigen i Gaza8. Agenturet peger på, at langt de fleste af de 30.000 ansatte er lokale medarbejdere, som efter FN's egne regler skal overholde strenge neutralitetskrav. Når konkrete tilfælde kommer frem, fremhæver UNRWA, at man har fyret eller suspenderet pågældende ansatte og samarbejder med eksterne undersøgelser. FN's menneskerettighedseksperter har samtidig advaret imod, at kollektivt at straffe hele agenturet og dets modtagere på baggrund af endnu ikke fuldt dokumenterede anklager, og har opfordret stater til at genoptage og styrke støtten9.
Et strukturelt opgør - FN's afhængighed af lokale medarbejdere i terrorstyrede områder
Alligevel har de nye UN Watch-afsløringer pustet nyt liv i debatten om FN's ansvar, kontrol og risikovilje i konfliktzoner, hvor terrorgrupper opererer side om side med internationale organisationer. Kritikerne peger på, at donorlandene i årtier bevidst har accepteret den risiko, der ligger i at lægge uddannelse og social infrastruktur i hænderne på lokale medarbejdere i områder, hvor Hamas og andre terrorgrupper reelt kontrollerer samfundet. Forsvaret for UNRWA har ofte lydt, at der "ikke er noget alternativ", fordi et sammenbrud i nødhjælpen vil skabe yderligere desperation og dermed styrke rekrutteringen til terror. Men dette argument overser, at det er et politisk valg, ikke et naturvilkår, at FN har organiseret sit arbejde sådan. Der er intet, der principielt forhindrer, at nødhjælp og skolesystemer ledes og kontrolleres langt strammere udefra - og at hele konstruktionen med en massiv lokal FN-stab i områder domineret og styret af terrororganisationer, grundlæggende gentænkes.Sagen om UNRWA placerer FN midt i et grundlæggende dilemma: På den ene side skal verdensorganisationen levere hjælp i nogle af klodens mest voldelige og politiserede miljøer. På den anden side må den ikke blive redskab for de væbnede grupper, der kontrollerer samme territorier. UN Watchs nye database - med sine 490 navngivne ansatte, våbenlagre ved FN-faciliteter og detaljerede netværkskort over forbindelser til Hamas og andre terrorgrupper - gør det sværere for FN og medlemsstaterne blot at afvise kritikken som løsret propaganda1.
Fremtidens FN - Omorganisering eller fortsat sammenbrud?
Hvordan FN vælger at reagere fremover, vil få direkte konsekvenser for både organisationens moralske autoritet og det konkrete hjælpearbejde i Mellemøsten. Donorlandene står ikke blot over for et spørgsmål om at forhindre, at deres midler fortsat kanaliseres til terrornetværk - de må også erkende, at selve strukturen, hvor FN i vid udstrækning læner sig op ad lokalt ansatte, er et politisk valg, ikke et uundgåeligt vilkår. En ansvarlig kursændring kræver derfor ikke at fastholde et system, der beviseligt kan misbruges, men at gentænke hele modellen for nødhjælp, kontrol og tilstedeværelse. At sikre, at hjælpen når civile uden at styrke militante aktører, er ikke umuligt. Det forudsætter blot vilje til at udskifte en dysfunktionel struktur med en, der reelt kan stå uafhængigt af de grupper, den påstår at modarbejde.Se netværket her: