Obadias' profeti som nøglen
Profeten Obadias ser en tid, hvor Israels hus skal tage landet i besiddelse, og Esau's hus - traditionelt forstået som Israels fjender, i nyere tolkninger forbundet med det palæstinensiske krav på landet - skal forsvinde:"Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus skal blive Strå, og de skal sætte Ild derpå og fortære det, og ingen af Esaus Hus skal undslippe, så sandt HERREN har talet. De skal tage Sydlandet i Eje sammen med Esaus Bjerge og Lavlandet sammen med Filisterne; de skal tage Efraims Mark i Eje sammen med Samarias Mark og Ammonitterne sammen med Gilead" (Ob. 1:18-19, se "Obadias’ Bog, Edoms fald og Israels genoprettelse").
I denne profetiske optik peger Obadias' dom på en fjernelse af hindringen for at Israels arv kan fuldbyrdes. Når Esau's hus udryddes, åbnes vejen for det mest eksplosive profetiske projekt i vores tid: genopbygningen af templet.
Skiltekrigen: Guerilla-signal om en ny fase
Midt i denne profetiske tid begyndte uofficielle vejskilte at dukke op i Samaria og andre steder i Israel. Brune "turistskilte" med teksten "Har Beit HaShem" (Herrens Hus) viser nu vejen til Tempelbjerget1 2.De er opsat af aktivister i en guerillaoperation, men deres signalværdi er enorm: templet er ikke længere kun en teologisk drøm, men en geografisk destination i det offentlige rum. Når tusinder af bilister dagligt ser pile mod "Herrens Hus", normaliseres ideen om templets genopbygning.
Kort efter krævede 10 medlemmer af Knesset, at der opsættes officielle retningsskilte til Tempelbjerget i Den Gamle By i Jerusalem3. Guerillaskilte er dermed allerede blevet til politiske krav.
Rekordtilstrømning til Tempelbjerget
På selve Tisha B'Av i år besteg 4.045 jøder Tempelbjerget - en stigning på næsten 40% i forhold til sidste år4. Samtidig blev der tilladt sang på pladsen5, noget der længe har været forbudt. Det er et klart tegn på en gradvis opløsning af "status quo" og en normalisering af jødisk nærvær på stedet.Disse tal er ikke tilfældigheder; de er indikatorer for, at en kritisk masse er ved at vokse frem, hvor selve fundamentet for tempelbyggeriet er lagt socialt, kulturelt og politisk.
Tisha B’Av ("den niende i måneden Av")
Det er en af de mest sørgmodige og alvorlige dage i den jødiske kalender. Den Falder den 9. dag i den hebraiske måned Av (juli/august i den gregorianske kalender). På den dag mindes jøderne Ødelæggelsen af Salomos tempel (det første tempel) af babylonierne i år 586 f.Kr. Ødelæggelsen af Herodes' tempel (det andet tempel) af romerne i år 70 e.Kr. Ifølge traditionen fandt også andre nationale katastrofer sted på denne dag, f.eks. Bar Kokhba-oprørets fald i 135 e.Kr., udvisninger af jøder fra forskellige lande og begyndelsen på pogromer.Det er en faste fra solnedgang til solnedgang (ca. 25 timer). Synagogegudstjenester er præget af klagesange (bl.a. Klagesangene læses). Man sidder ofte på lave skamler eller på gulvet, som tegn på sorg. Mange undgår at hilse på hinanden, og glædesudtryk dæmpes.
For mange jøder er Tisha B’Av en sorgdag over tabet af templet, men for grupper som Temple Institute er det samtidig en dag, hvor håbet om templets genopbygning står stærkt. Derfor valgte de netop denne dag til at erklære: "It's time to build".
Det politiske vindue
Selvom Israels regering officielt fastholder, at "status quo" på Tempelbjerget ikke ændres, ser vi, hvordan det, der engang var utænkeligt, nu bliver diskuterbart, og lidt efter lidt bliver det politisk muligt. Ministre og Knesset-medlemmer kræver jævnligt adgang til bøn og synagogebyggeri, hvilket skaber politisk ilt for tempelagendaen7 8.Det, der for få årtier siden var utænkeligt, er nu genstand for officiel debat.
Antikrists kommende trone
Paulus advarer i 2. Tess. 2:4, at den lovløse "tager sæde i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud". Det kommende tempel er derfor ikke først og fremmest et udtryk for Guds herlighed, men scenen for verdenshistoriens største bedrag.Når Obadias' ord om Esau's hus fuldbyrdes, fjernes den største hindring for byggeriet. De guerillaskilte, der i disse dage sættes op, er som forvarsler: verden bevæger sig mod det punkt, hvor Antikrist vil sætte sig i templet som Gud.
En fornemmelse af at tiden er ved at rinde ud
Tegnene står i kø:- Uofficielle skilte peger allerede mod "Herrens Hus."
- Rekordmange bestiger Tempelbjerget på Tisha B'Av.
- Politikere kræver officielle skilte og synliggør agendaen i offentligheden.
Alt dette gør, at spørgsmålet ikke længere er om templet bygges, men hvornår. Den brændende fornemmelse af, at tiden er inde er reel. Vi lever i en tid, hvor profetier, der i årtusinder har ligget som mørke konturer i teksten, nu rejser sig som konkrete vejskilte midt i Israel. Tiden modnes til at Jesus snart kalder os hjem.