I løbet af de seneste par døgn ses et sammenhængende billede af, hvordan Hamas fortsat håndhæver sin magt internt i Gaza - med offentlige henrettelser, voldelige opgør mod rivaler og en tydelig afvisning af at afvæbne, trods en aftale der netop forpligter til det.

20-punktsplanen

Her er Trumps 20-punktsplan, hvor jeg har fremheævet kravene til Hamas:

“

1. Gaza skal være en afradikaliseret, terrorfri zone, der ikke udgør en trussel mod sine naboer. 2. Gaza skal genopbygges til gavn for Gazas befolkning, som allerede har lidt mere end nok. 3. Hvis begge parter accepterer dette forslag, vil krigen straks ophøre. Israelske styrker vil trække sig tilbage til den aftalte linje for at forberede en gidseludveksling. I dette tidsrum suspenderes alle militære operationer, herunder luft- og artilleribombardementer, og frontlinjer forbliver frosne, indtil betingelserne for den fulde, trinvise tilbagetrækning er opfyldt. 4. Inden for 72 timer efter at Israel offentligt har accepteret denne aftale, vil alle gidsler, levende og afdøde, blive tilbageført. 5. Når alle gidsler er frigivet, vil Israel løslade 250 livstidsfanger plus 1.700 gazanske borgere, der blev tilbageholdt efter den 7. oktober 2023, inklusive alle kvinder og børn, der blev tilbageholdt i den forbindelse. For hver israelsk gidsel, hvis jordiske rester udleveres, vil Israel udlevere resterne af 15 afdøde gazanere. 6. Når alle gidsler er tilbageført, vil Hamas-medlemmer, der forpligter sig til fredelig sameksistens og til at afvikle deres våben, få amnesti. Hamas-medlemmer, der ønsker at forlade Gaza, vil få sikker passage til modtagende lande. 7. Ved accept af denne aftale vil fuld nødhjælp straks blive sendt ind i Gazastriben. Som minimum vil hjælpen svare til det omfang, der indgik i aftalen af 19. januar 2025 om humanitær bistand, herunder rehabilitering af infrastruktur (vand, elektricitet, kloak), genopretning af hospitaler og bagerier samt indførsel af nødvendigt udstyr til at fjerne murbrokker og åbne veje. 8. Uddeling og indførsel af hjælp i Gazastriben vil ske uden indblanding fra de to parter gennem De Forenede Nationer og deres agenturer samt Røde Halvmåne, foruden andre internationale institutioner uden nogen form for tilknytning til nogen af parterne. Åbningen af Rafah-overgangen i begge retninger vil ske efter samme mekanisme som i aftalen af 19. januar 2025. 9. Gaza skal styres under en midlertidig overgangsforvaltning af en teknokratisk, upolitisk palæstinensisk komité, ansvarlig for den daglige drift af offentlige tjenester og kommuner for befolkningen i Gaza. Denne komité vil bestå af kvalificerede palæstinensere og internationale eksperter, med tilsyn og supervision af et nyt internationalt overgangsorgan, “Board of Peace”, som vil blive ledet og formandskabt af præsident Donald J. Trump, med øvrige medlemmer og statsoverhoveder, herunder tidligere premierminister Tony Blair, der annonceres senere. Dette organ vil fastlægge rammerne for og håndtere finansieringen af genopbygningen af Gaza, indtil Den Palæstinensiske Myndighed har gennemført sit reformprogram, som beskrevet i forskellige forslag, herunder præsident Trumps fredsplan fra 2020 og det saudi-franske forslag, og sikkert og effektivt kan overtage kontrollen med Gaza. Organet vil trække på internationale bedste standarder for at skabe en moderne og effektiv forvaltning, der tjener Gazas befolkning og er egnet til at tiltrække investeringer. 10. En Trump-økonomisk udviklingsplan til at genopbygge og skabe ny dynamik i Gaza udarbejdes ved at sammenkalde et panel af eksperter, der har været med til at skabe nogle af de blomstrende moderne “mirakelbyer” i Mellemøsten. Mange velmente internationale grupper har udarbejdet gennemtænkte investeringsforslag og spændende udviklingsidéer, som vil blive overvejet for at sammenfatte sikkerheds- og styringsrammer, der kan tiltrække og muliggøre disse investeringer, som skaber job, muligheder og håb for Gazas fremtid. 11. En særlig økonomisk zone oprettes med begunstigede told- og adgangssatser, der skal forhandles med deltagende lande. 12. Ingen vil blive tvunget til at forlade Gaza, og dem, der ønsker at forlade området, vil frit kunne gøre det og frit kunne vende tilbage. Vi vil opmuntre folk til at blive og tilbyde dem muligheden for at opbygge et bedre Gaza. 13. Hamas og andre fraktioner accepterer ikke at have nogen rolle i Gazas styre – direkte, indirekte eller i nogen form. Al militær, terror- og offensiv infrastruktur, inklusive tunneller og våbenproduktionsfaciliteter, vil blive destrueret og ikke genopbygget. Der vil ske en afmilitarisering af Gaza under tilsyn af uafhængige observatører, hvilket vil omfatte at bringe våben permanent ud af anvendelse gennem en aftalt afviklingsproces, støttet af et internationalt finansieret tilbagekøbs- og reintegrationsprogram, alt verificeret af de uafhængige observatører. Det nye Gaza vil være fuldt engageret i at opbygge en velstående økonomi og i fredelig sameksistens med sine naboer. 14. Regionale partnere vil give en garanti for at sikre, at Hamas og fraktionerne opfylder deres forpligtelser, og at det nye Gaza ikke udgør en trussel mod sine naboer eller sin egen befolkning. 15. USA vil sammen med arabiske og internationale partnere udvikle en midlertidig International Stabilization Force (ISF) til øjeblikkelig indsættelse i Gaza. ISF vil uddanne og yde støtte til godkendte palæstinensiske politistyrker i Gaza og vil konsultere Jordan og Egypten, som har omfattende erfaring på dette område. Denne styrke vil være den langsigtede interne sikkerhedsløsning. ISF vil samarbejde med Israel og Egypten om at sikre grænseområderne sammen med de nyuddannede palæstinensiske politistyrker. Det er afgørende at forhindre, at ammunition tilflyder Gaza, og at lette en hurtig og sikker strøm af varer for at genopbygge og revitalisere Gaza. En mekanisme til afkonfliktning vil blive aftalt mellem parterne. 16. Israel vil ikke besætte eller annektere Gaza. Efterhånden som ISF etablerer kontrol og stabilitet, vil Israels forsvarsstyrker (IDF) trække sig tilbage på grundlag af standarder, milepæle og tidsrammer knyttet til afmilitarisering, som aftales mellem IDF, ISF, garanterne og USA, med målet om et sikkert Gaza, der ikke længere udgør en trussel mod Israel, Egypten eller deres borgere. Konkret vil IDF gradvist overdrage det Gaza-territorium, de besætter, til ISF i henhold til en aftale, de indgår med overgangsmyndigheden, indtil de er helt trukket ud af Gaza, bortset fra en sikkerhedsperimeter, som vil forblive, indtil Gaza er tilstrækkeligt sikret mod enhver genopståen af terrortrusler. 17. Hvis Hamas forsinker eller afviser dette forslag, vil ovenstående – inklusive den opskalerede hjælpeoperation – fortsætte i de terrorfrie områder, der overdrages fra IDF til ISF. 18. En mellemreligiøs dialogproces etableres baseret på værdierne tolerance og fredelig sameksistens for at søge at ændre palæstinenseres og israeleres tankesæt og fortællinger ved at fremhæve de fordele, der kan opnås gennem fred. 19. Mens Gazas genopbygning skrider frem, og når PA’s reformprogram gennemføres loyalt, kan betingelserne endelig være til stede for en troværdig vej til palæstinensisk selvbestemmelse og statsdannelse, som vi anerkender som det palæstinensiske folks aspiration. 20. USA vil etablere en dialog mellem Israel og palæstinenserne for at blive enige om en politisk horisont for fredelig og velstående sameksistens.

”

Hamas fortsat blodige massemordere

Vidnesbyrd og videoer fra Gaza beskriver, at Hamas offentligt har tortureret og eksekveret palæstinensere og derpå paraderet lig gennem gaderne. Omtalerne understreger, at det sker under tilråb fra forsamlede mængder og uden synlige protester. Denne praksis - henrettelser i det åbne rum, efterfulgt af iscenesat udstilling af de døde - fungerer som en advarsel til egne borgere og et signal om, at bevægelsen bevarer kontrol, også i en periode, der officielt er beskrevet som en våbenhvilefase.

Som jeg peger på i "#36 opdatering for krigen i Israel: Palæstinensisk uvidenhed truer verden", så var der kun 7,3% af palæstinensere adspurgt i en undersøgelse, som var helt imod hvad Hamas gjorde 7. oktober 2023. Og her ses igen, hvordan mængderne hujer under drabene på sine egne. Hamas, herunder store dele af den palæstinensiske befolkning, fralægger sig ikke magten eller ønsket om at overtage hele Israel. De følger det palæstinensiske nationalcharter, og ser sig fortsat som palæstinas befriere.

Svækkelsen af Hamas, giver luft til andre håbefulde erobrere, hvilket har skabt interne magtkampe i Gaza, hvor Hamas' militære fløj støder sammen med store lokale klaner - navnlig Durmush i nord og al-Majayda i syd - hvilket frygtes at antænde en intern borgerkrig.

Den kendte palliwood skuespiller og Hamas fundraiser, Saleh al-Jaafrawi ("Mr. Fafo"), er ifølge rapporter blevet likvideret af Hamas efter en konflikt om mere end 13 millioner dollars indsamlet i Gulfen, der angiveligt blev misbrugt. Tilsammen peger de hændelser på, at Hamas ikke alene straffer påståede kollaboratører, men går også hårdt efter egne nøglepersoner og rivaliserende magtcentre, når penge, loyalitet eller kontrol er på spil.

Samtidig skærer udtalelser fra Hamas' talsmand Hazem Qassem igennem: Bevægelsen har ingen intention om at afvæbne eller opgive magten i Gaza. Tværtimod varsles en politisk manøvre for at "re-fortolke" den underskrevne aftale om Gazas styre, således at Hamas' indflydelse bevares. Denne åbne trods mod afvæbning og afpolitisering - som er kernekrav i den aftale, Hamas netop efter sigende har accepteret - sætter scenen for næste konfrontation og gør selve våbenhvilen yderst skrøbelig. Som kommenteret i "Israel: Våbenhvile under kontrol. Hamas: Ser pause som taktik", er våbenhvilen blot en taktisk pause - også kaldet hudna - for Hamas. En Hudna er en kke-permanent fred, men en midlertidig aftale, der indgås, når det er i muslimernes bedste interesse - en taktisk beslutning for at styrke den muslimske position.

Ud over at afvæbningen synes at blive et problem i Trumps 20-punktersplan, er de døde gidsler ikke blevet returneret som aftalt. Israel reagerer med pressionsmidler rettet mod Hamas - bl.a. at holde Rafah-overgangen lukket og skære dramatisk i nødhjælp - for at tvinge udleveringerne igennem. Dog passerer fire kister med omkomne gidsler faktisk grænsen til Israel til identifikation, mens der fortsat menes at være omkring tyve lig tilbage i Gaza. Familierne til bl.a. Guy Iluz og den nepalesiske landbrugsstuderende Bipin Joshi får besked om, at deres kære er bragt hjem til begravelse; andre navngivne ofre som Uriel Baruch, Tamir Nimrodi og Eitan Levy identificeres løbende. Den træge, stødvise tilbagelevering af lig, midt i de offentlige palæstinensiske henrettelser og interne udrensninger, underbygger billedet af en aktør, der prioriterer magtfastholdelse over aftalens bogstav og humanitære forpligtelser.

Hamas er fortsat Hamas, og den palæstinensiske støtte lever. På jorden fortsætter den væbnede friktion trods våbenhvilen. Der fortælles om præcisionsangreb i Gaza By med tre dræbte samt elimineringen fra luften af en væbnet celle, der ifølge de foreløbige oplysninger havde krydset de linjer, våbenhvilen definerer. For Gaza’s civilbefolkning betyder sådanne hændelser, at enhver intern bevæbnet aktivitet - hvad enten den udføres af Hamas eller andre fraktioner - hurtigt kan udløse modangreb og bringe civile i farezoner igen.

I det regionale bagtæppe bliver kravene om afvæbning og demilitarisering skærpet. Trump udtaler, at Hamas enten vil blive afvæbnet frivilligt eller med magt - og kobler genopbygning i Gaza til netop demilitarisering. Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu taler i samme spor om at "give freden en chance" i fase ét af planen, men advarer om, at "helvedes porte" åbnes, hvis fase to - afvæbning og demilitarisering - ikke gennemføres. Over for dette stiller Hamas' egne udmeldinger sig som der er vist her, som et klart nej.

Samlet set ses et konsistent mønster. Hamas håndhæver sin autoritet i Gaza gennem offentlige henrettelser og intimidering, målrettede opgør mod interne rivaler og egne netværk, og åben modstand mod at afgive våben og magt, selv når en nyligt indgået aftale kræver det. Resultatet er en befolkning, der både lever under truslen fra den fortsatte konflikt med Israel og under et internt regime, der bruger vold, frygt og selektive likvideringer til at holde grebet om sine egne - mens tilbageleveringen af dræbte gidsler bliver forhandlingsmønt i et spil, hvor humanitære hensyn viger for politisk og militær kontrol.

Opfyldelsen af Ob. 1:18-19 synes stadig at være i gang. Noget tyder på, at for at få fred, efterlades der ikke én gazansk araber i Gaza. Spørgsmålet er, hvad skal der ske med Judæa og Samaria som i palæstinensisk ordforråd kaldes Vestbredden. Det er også områderne som i profetien skal efterlades tomme. Profetiens nævnelse af "sydlandet" og "lavlandet" er Judæa, mens Samaria nævnes direkte. Det er nutidens Vestbred, som synes også at skulle rømmes.

Som nævnt - det palæstinensiske nationalcharter taler ikke om jødiske områder eller eksistensen af noget israelsk. Den taler om et frigjort palæstina, frigjort fra alle israelere. Det er tydeligvis enten Israel eller araberne, hvilket tydeliggør at ulykken over araberne i Israel må ske som profeteret.

Men vent og se. Allerede nu synes narrativet at tilrettelægge sig - igen efter den kollektive stemme, der har dømt Israel på forhånd - at det er Israel der kommer til at bryde fredsaftalen. Israel vil få skylden, trods den tydelige usamarbejdsvillighed fra Hamas. Bibelen taler ikke om varig fred, men en falsk fred, der når den erkendes og de siger "fred og ingen fare", eller "fred og sikkerhed" som KJV siger det, så er undergangen, trængslen, over dem (1. Tess. 5:3).