De seneste dage har det sydlige Syrien, særligt provinsen As-Suwayda med dens store Druze-befolkning, været scene for en af de blodigste episoder i nyere syrisk historie. Siden søndag er over 200 mennesker blevet dræbt i voldsomme sammenstød mellem Druze-militser og beduinstøttede syriske regeringsstyrker. Regimet, under ledelse af præsident Ahmed al-Sharaa / Abu Muhammad al-Julani (en jihadist der tidligere var en central aktør i ISIS), anklages for omfattende overgreb: Mishandling, henrettelser, systematisk afbrænding af huse og massakrer på civile Druze.

Trods meldinger om en kortvarig våbenhvile fortsatte kampene. Druze-lederen Sheikh Hikmat al-Hijri fordømte regimets brud på våbenhvilen og kaldte angrebet for et "udryddelseskrig". Han appellerede direkte til bl.a. Donald Trump og Benjamin Netanyahu om international intervention for at redde Suwayda.

Israel griber ind militært

For første gang siden Yom Kippur-krigen krydsede israelske artillerienheder grænsen til Syrien - med andre ord, Israel er i krig mod Syrien. IDF (Israels forsvar) indledte en række luftangreb mod syriske regimemål, inklusive hovedkvarteret for det syriske forsvarsministerium i Damaskus og artilleristillinger, raketbatterier og kampvogne nær As-Suwayda og Daraa. Ifølge IDF og forsvarsminister Israel Katz, var formålet at beskytte Druze-befolkningen, hindre yderligere massakrer og gennemtvinge en demilitariseringspolitik. Katz udtalte: "Israel vil ikke forlade Druze-befolkningen i Syrien og vil forstærke angrebene, hvis Damaskus ikke trækker sig tilbage".

En israelsk UAV (dronemissil) eliminerede også Muamar Ibrahim, kommandør for det syriske 40. artilleribataljon i Daraa. På jorden lykkedes det Druze-militser, støttet af israelske luftangreb, at generobre centrale dele af As-Suwayda, bl.a. Al-Karama-pladsen og guvernørbygningen.

Israelske ledere, inkl. Netanyahu, opfordrede samtidig israelske Druze-borgere til ikke at krydse grænsen, selv om der blev observeret hundredvis af Druze fra Israel, der i desperation krydsede ind i Syrien for at støtte deres slægtninge. IDF og israelsk politi forsøgte at stoppe og returnere disse for at undgå yderligere forværring og fare.

I løbet af onsdag eftermiddag og aften er Damaskus blevet ramt af en bølge af israelske luftangreb, herunder et direkte angreb på Syriens forsvarsministerium og et advarselsangreb nær præsidentpaladset. Ifølge Reuters og SANA er der talrige dræbte og sårede. Røgsøjler steg fra regeringsbygninger i det centrale Damaskus, og stemningen på gaden blev beskrevet som panisk. Israelske militærenheder blev samtidig omdisponeret fra Gaza og sendt nordpå til grænsen mod Syrien som forberedelse på flere dages kampe.

IDF har indtil videre angrebet 160 mål i Syrien, og der forberedes yderligere styrkeforøgelse i området. Den israelske militære ledelse betragter situationen som en reel krig mod det syriske regime - ikke kun lokale forebyggende aktioner.

International støtte fortsætter trods overgreb

Syrien befinder sig midt i en dyb humanitær krise, hvor op mod 90% af befolkningen nu lever under fattigdomsgrænsen. Trods de seneste ugers dokumenterede overgreb mod Druze-befolkningen i As-Suwayda - herunder drab, mishandling og brændte huse udført af både regimestyrker og jihadistiske militser - fortsætter det internationale samfund med at sende omfattende økonomisk støtte til Syrien.

Den økonomiske hjælp løber op i omkring 20 milliarder dollars, herunder støtte fra EU, Qatar og Dubai-baserede virksomheder. Denne støtte gives, selvom videoer og rapporter fra bl.a. hospitaler i As-Suwayda tydeligt dokumenterer alvorlige krigsforbrydelser og massive civile lidelser.

Dette skaber debat om, hvorvidt den internationale finansielle støtte reelt hjælper den syriske civilbefolkning - eller blot styrker regimets greb om magten trods fortsatte overgreb på landets minoriteter.

International reaktion - støtte, kritik og sanktionstrusler

Internationalt har reaktionerne på krisen været komplekse og til tider modstridende. USA og EU har meldt ud, at de er klar til at indføre særligt hårde sanktioner mod Iran, hvis en ny atomaftale ikke indgås inden udgangen af august.

Samtidig er den amerikanske udmelding om de israelske angreb i Syrien relativt svag: Udenrigsminister Rubio udtrykte "dyb bekymring" og et ønske om at standse kampene, men tog ikke klart parti i konflikten.

I FN-regi har hele undersøgelseskommissionen mod Israel trukket sig i frygt for amerikanske sanktioner, mens en bred koalition af 22 lande kritiserer kommissionens åbne anti-israelske fokus og efterlyser en mere retfærdig og balanceret behandling af alle lande i Menneskerettighedsrådet.

Som jeg så ofte har gentaget, viser Bibelen os, at Damaskus, Syriens hovedstad, skal gå ud af byernes tal (se mere i Israel, Mellemøsten og profetierne: krig, alliancer og geopolitik. Opfyldelsen rykker nærmere.