Baggrund for droneangrebet
Dronerne kom ind fra Rusland og Belarus og satte både militæret og beredskabet i Polen under pres. Flere lufthavne i det østlige Polen blev lukket, og borgere nær grænsen måtte søge ly, mens myndighederne og NATO analyserede forløbet. Angrebet vurderes som den mest direkte trussel mod polsk territorium siden Anden Verdenskrig - en vurdering delt af premierminister Donald Tusk6 7.Dronekrænkelserne kommer i en periode med stigende regional spænding som følge af Ruslands krig i Ukraine, hvor Polen har spillet en nøglerolle som frontlinjestat for støtte til den ukrainske regering og dets militær8 1.
Polens respons og NATO’s artikel 4
Polen aktiverede straks NATO’s artikel 4, der giver medlemslande mulighed for at indkalde til konsultationer, når deres territoriale integritet eller sikkerhed er truet. NATO indkaldte til hastemøde, og medlemslandene drøfter nu, om hændelsen er et enkeltstående russisk pres eller begyndelsen på en bredere offensiv. Artikel 4 har været aktiveret tidligere, bl.a. ved truende kriser mod Tyrkiet og de baltiske stater, men det er første gang under Ukraine-krigen, at artikel 4 bruges pga. direkte russisk aggression mod et NATO-land9 11 12.Polens statsledelse har kaldt situationen en test for NATO’s troværdighed og sammenhold, og har sendt et stærkt signal om, at Polen regner med solid støtte fra alliancen. Også den danske statsminister og udenrigsminister har markeret støtten til Polen, og kalder episode for "fuldstændig uacceptabel"13.
International respons og mulige konsekvenser
Debatten i NATO og EU handler nu om, hvordan man skal reagere. Der er endnu ikke taget initiativ til at aktivere artikel 5, som ville medføre kollektiv militær respons for hele alliancen. EU og USA overvejer yderligere sanktioner mod Rusland - især rettet mod energi og international handel. Internationale observatører vurderer, at droneangrebene potentielt kan føre til fornyet optrapning af konflikt, ikke alene omkring Ukraine, men i det hele centraleuropæiske område12 1.NATO's militære vurdering er, at russiske provokationer i de kommende uger kan tage form af nye droneoperationer, cyberangreb eller forsøg på at skabe politisk splittelse i regionen. Fokus i alle rapporter fra internationale og danske medier er dog på selve hændelsen ved Polens grænse, NATO's konsultationer, den politiske opbakning og de umiddelbare reaktioner - ingen af kilderne nævner konkrete trusler mod Norden eller Baltikum i denne kontekst6 9 12 1 3 7 11.
Perspektiv for Europa
Polens reaktion og NATO's handlinger markerer en skærpet sikkerhedspolitisk situation i Europa. Krisen bekræfter, at truslen fra Rusland ikke kun er rettet mod Ukraine, men kan ramme hvilket som helst land langs alliancens østgrænse. Det har givet ny aktualitet til debatten om Europas evne til at håndtere aggression, styrke forsvarssamarbejdet og fastholde solidaritet i en tid med øget global uro. Eksperter peger på, at forløbet kan få stor betydning for, hvordan NATO og EU fremover forholder sig til russiske militære udfordringer.Tankerne falder igen på profetierne for Skandinavien14 - billedet tegnes op og sandsynligheden bliver mindre og mindre utænkelig.