Blandt de love, Herren ved Moses havde fastsat for Israels børn, var også denne:"Når en mand har gjort sig skyldig i en synd, der straffes med døden.. ,og du hænger ham op i en træ, så må hans lig ikke blive hængende natten over,... thi en hængt er en Guds forbandelse."Her har vi den dystre baggrund for den forbandelse, der ramte Jesus, da han var dømt til døden og korsfæstet. Paulus skriver: "Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld - der står jo skrevet: "Forbandet er enhver, der hænger på et træ",Gal. 3:13.
Fordi Jesus bar vore synder og blev hængt på et træ, forlod Gud ham i de dystre timer på korset og lod sin forbandelse være over ham. Hans disciple var bortskræmte, og hånende råb som:andre har han frelst, men sig selv kan han ikke frelse!nåede op til ham. Men for vor skyld udholdt han forbandelsen, de hånende ord og den uudholdelig smerte.
Så alvorligt tager Gud på synden, at dersom den ikke bliver tilgivet, medfører den hans forbandelse, straf og død. At Jesus blev en forbandelse for vor skyld, forstår vi ikke helt dybden af, fordi så stor en smerte og så stor en syndebyrde ikke kan beskrives. Vi forstår heller ikke, at "således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Fordi Jesus bar vore synder og blev hængt på et træ, forlod Gud ham i de dystre timer på korset og lod sin forbandelse være over ham. Hans disciple var bortskræmte, og hånende råb som:andre har han frelst, men sig selv kan han ikke frelse!nåede op til ham. Men for vor skyld udholdt han forbandelsen, de hånende ord og den uudholdelig smerte.
Så alvorligt tager Gud på synden, at dersom den ikke bliver tilgivet, medfører den hans forbandelse, straf og død. At Jesus blev en forbandelse for vor skyld, forstår vi ikke helt dybden af, fordi så stor en smerte og så stor en syndebyrde ikke kan beskrives. Vi forstår heller ikke, at "således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Følger du Hyrden?
Sal. Kap. 100 v. 3
Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.
Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.
Jeg er den gode Hyrde, siger Jesus. Kan du nu sige med David: Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes? Er det Selvros, hvis et Menneske fuld af Glæde over ham, der har frelst det, siger: Herren er min Hyrde? Det er der mange, der synes. Men det er ikke sandt. Tværtimod er Forholdet det, at Jesus har ikke naaet os rigtig endnu, før vi kan synge som David, aabne Munden og bekende, hvem vi skylder vort Liv.
Men som det kostede noget for Jesus at være vor Hyrde, saadan kan Bekendelsen af, at han er min Hyrde, komme til at koste. Det lyder som væmmelig Selvros. At eje det her, som de fleste tænker sig først at faa i Himlen (og i Virkeligheden ikke bryder sig om at eje her): Tilgivelse for min Synd, Lægedom for det i mig, som er sygt — det synes de fleste Indbilsk-hed og Frækhed. Men det er Vidnesbyrdet fra den 23. Salme i den gamle Pagt og til Nr. 548 i vor Salmebog. Frelseren er mig en Hyrde god, hos ham skal jeg intet savne — det er ikke Fremtidsmusik, det er i Dag. Saaret jeg flyed fra Ulvens Tand, mit Blod til hans Fod er rundet, selv han bar mig til Kildens Rand, dér har jeg Lægedom fundet — det var, da jeg blev omvendt. Hovedet hviler jeg i hans Skød, jeg læskes af Livets Vande — det er nu, da vi hører Hyrdens Røst. Saadan bliver hele Holdningen i Livet paavirket af Hyrden. Ulven, som han stred med, skal vi ogsaa stride mod, mest vel, som det sømmer sig Faar, ved at smøre Haser. Lejesvendene kommer vi til at fornærme ved at vende det døve Øre til dem.
Her gælder det. Her er selve Kendetegnet, Jesus sætter: mine Faar hører min Røst, og jeg kender dem, og de følger mig.