Hvem kan den ære rigtig prise, som Gud har villet os bevise? skrev Brorson med henblik på, at vi er skabt i Guds billede, dvs med en afglans af Guds herlighed. Vi har et indre liv, der, når det leves i samfund med Gud, er herligt, fint og uendelig ædelt og har et væld af rige evner, der kan svinge sig til store højder og blive til ære for vor Skaber. Men hvor højt vi end kan svinge os, når vi aldrig længere end til en fattig afglans af det Guds billede, vi skabtes i. Men vi må se fremad til den dag, hvor vi iklædte vort uforgængelige legeme skal oprejses sammen med dem, der har holdt fast ved troen på Jesus som Frelseren. Johannes skriver: "Nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er", 1.Joh. 3:2.
Det, der blev skabt i Guds billede, kan aldrig blive til ingenting eller udslettet. Derfor taler Gud også i sit ord alvorligt til os om dem, der på grund af deres afvisning af hans frelse dømmer sig selv til at tilbringe evigheden i fortabelsens helvede. Det er ikke Gud, der bevirker denne dom, men dem, der selv ikke har ønsket ikke at være i Guds nærhed og høre om hans frelse. Hvorimod dem, der har taget imod Jesus, frelses af Guds nåde. Alle er skabte i Guds billede, men kun dem, der har taget imod Jesus gav Gud "magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn." Joh. 1:12.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Det, der blev skabt i Guds billede, kan aldrig blive til ingenting eller udslettet. Derfor taler Gud også i sit ord alvorligt til os om dem, der på grund af deres afvisning af hans frelse dømmer sig selv til at tilbringe evigheden i fortabelsens helvede. Det er ikke Gud, der bevirker denne dom, men dem, der selv ikke har ønsket ikke at være i Guds nærhed og høre om hans frelse. Hvorimod dem, der har taget imod Jesus, frelses af Guds nåde. Alle er skabte i Guds billede, men kun dem, der har taget imod Jesus gav Gud "magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn." Joh. 1:12.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Den fortabte Søn.
Luk. Kap. 15 v. 13
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt hånd.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt hånd.
Lignelsen er jo et forunderligt træffende Billede. Hvor ken— der vi ham ikke, den unge Mand, der rejste hjemmefra, og nu lever han et eller andet Sted i Amerika, og hans Fader hører aldrig fra ham. »Politiet i Horsens beder os efterlyse en. ung Mand, saadan og saadan, han boede for et halvt Aar siden, i Grønnegade i Aarhus, han bedes komme hjem, da hans Moder er død.« Og det er saa underligt, at vi aldrig faar at vide,, om han kom hjem. Der er grædt over ham, og han færdes paa Landevejene. Tænk paa dem, naar de banker paa, de har tit; en Moder, der har grædt mange Taarer over dem.
Hvem tænker Jesus paa? Han tænker paa dig. Han tænker paa dig, som føler Guds Kærlighed besværlig. Jeg har selv en Gang været en af dem, jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg følte mig besværet af Guds Kærlighed. Jeg vilde helst være, hvor han ikke var. Hvor jeg ikke risikerede, at Jesu Navn blev nævnet, der var jeg bedst tilpas. Man kan godt gaa i Kirke som en fortabt Søn eller Datter. Men man er bedst tilpas, naar det er overstaaet. Man kan nok leve skikkeligt og ordentligt som et fortabt Menneske, der er blevet borte fra Gud og gemmer sig for ham. Ja, det er Jesu Mening, at saadan har Folk det.
Der er vel dem, der vil lægge sig Lignelsen saadan til rette, at den skal skildre Livet, at i Ungdommen forlader de fleste Gud for saa senere, om ikke før, saa som gamle at findehjem til Faderhuset. Nej! Det, Jesus fortæller, er jo det lykkelige Tilfælde, at den enkelte fortabte Sjæl finder hjem. Det sker. Det sker ogsaa i det almindelige Liv. Men hvor tit sker det dog slet ikke! Sønnen fandt aldrig hjem. Eller han kom hjem som død. Han blev ganske simpelt væk. Herren spørger dig i Dag: hvad vil du? Vil du blive og gaa fortabt i det fremmede Land? Eller vil du staa op og finde hjem?