Fra den 19. til den 23. oktober 2025 har udviklingen i Mellemøsten - og især omkring Gaza - været intens, både på det humanitære, militære og diplomatiske plan. I Israel begyndte dagene med en række dybt bevægende ceremonier, hvor flere af de gidsler, der blev myrdet og bortført den 7. oktober 2023, endelig blev bragt hjem til begravelse efter identifikation ved Det Nationale Retsmedicinske Institut.

Blandt de hjemvendte var Ronen Tommy Engel, 54, der blev dræbt, da han forsvarede sin familie i Nir Oz; Suntaya Akrasi, 30, thailandsk landarbejder, bortført fra Kibbutz Be’eri; og sergentmajor Tal Haimi, 41, leder af Nir Yitzhaks hurtige reaktionsstyrke. Natten til den 22. oktober vendte også ligene af Tamir Adar, 38, og Arye Zalmanovich, 85, tilbage fra Gaza. Arye var den ældste blandt de bortførte, en grundlægger af Kibbutz Nir Oz og kendt for sit virke i Negev-ørkenen. Tamir Adar blev dræbt, mens han kæmpede for at beskytte sit lokalsamfund; hans bedstemor, Yaffa Adar, blev selv bortført og løsladt 48 dage senere. Efter de seneste tilbageleveringer vurderes det, at 13 lig stadig befinder sig i Gaza, heraf to udenlandske statsborgere og ét, som tilhører løjtnant Hadar Goldin, dræbt og kidnappet i 2014.

Mens Israels folk sørgede over deres døde, fortsatte kampene. Flere gange i løbet af den 19. og 20. oktober krydsede bevæbnede Hamas-aktivister den såkaldte "gule linje" - våbenhvileaftalens grænse - og åbnede ild mod israelske enheder i Rafah, Shejaiya og Khan Yunis. IDF svarede igen med luftangreb og artilleriild, ødelagde tunnelsystemer og terrorinfrastruktur og udførte målrettede likvideringer. I Rafah mistede to israelske soldater livet - major Yaniv Kula, 26, og sergent Itay Yavetz, 21 - hvilket udløste et løfte fra forsvarsminister Israel Katz om, at Hamas "vil betale en høj pris for hver overtrædelse". Samlet anslås det, at IDF under den store bølge af gengældelsesangreb ramte omkring 83 mål og eliminerede mindst 16 Hamas-terrorister.

Premierminister Benjamin Netanyahu reagerede med at standse den humanitære bistand til Gaza, indtil Hamas igen overholdt aftalen, men efter amerikansk pres blev grænseovergangen genåbnet. USA førte en aktiv rolle i forhandlingerne: vicepræsident J.D. Vance ankom til Israel, og præsident Donald Trump erklærede, at Israel kunne rykke ind "på to minutter", hvis Hamas ikke ændrede kurs. Vance mødtes i Jerusalem med Netanyahu og den egyptiske efterretningschef for at drøfte stabiliseringsplanen og den videre implementering af den amerikansk formidlede 20-punktsaftale. Ifølge kilder fra mødet afviste Netanyahu ethvert forslag om tyrkisk eller palæstinensisk deltagelse i en international styrke i Gaza. Trump bekræftede senere, at Israel ikke vil få amerikansk støtte, hvis det forsøger at udvide sin suverænitet i Judæa og Samaria. Samtidig udtrykte han tillid til, at Saudi-Arabien vil tilslutte sig Abraham-aftalerne inden årets udgang.

På samme tid fortsatte den regionale spænding. Israel gennemførte luftangreb mod Hezbollah-mål i Beqaa-dalen og det nordlige Libanon, hvor IDF ifølge egne oplysninger ødelagde et træningsanlæg, et præcisionsmissil-produktionssted og anden terrorinfrastruktur. Al-Mayadeen rapporterede, at en Hezbollah-kriger blev dræbt i et israelsk droneangreb nær Ain Qana. Samtidig blev Houthiernes forsvarsminister Mohammed Nasser Al-Atafi rapporteret i kritisk tilstand efter et tidligere israelsk angreb, mens deres brigadechef Amid Salah Moqbel Al-Salahi meldte sig ud af bevægelsen og opfordrede sine soldater til at "vende tilbage til republikken".

Parallelt hermed opstod nye historier om propaganda og informationskontrol. Ifølge dokumenter offentliggjort af Jerusalem Post har Hamas samarbejdet direkte med Al Jazeera, der skulle have modtaget instrukser om dækningen af begivenheder i Gaza, herunder at undgå udtryk som "massakre" i omtalen af Islamisk Jihads handlinger¹. Samtidig meldte den palæstinensiske NGO GCMHP, der arbejder med mental sundhed i samarbejde med UNICEF, at Hamas væbnede mænd har overtaget deres hovedkvarter i Gaza City og indlogeret deres familier der².

Inden for Gaza vokser de interne spændinger i takt med, at Hamas strammer grebet om befolkningen. Al-Mughani-familien offentliggjorde en usædvanligt skarp fordømmelse af bevægelsen, efter at et familiemedlem, Hussni Al-Mughani, som Hamas selv har udnævnt til "leder af Gaza-stammerne", offentligt havde forsvaret de seneste offentlige henrettelser af uskyldige palæstinensere. I erklæringen beskylder familien Hamas for at begå forbrydelser mod egne borgere og derefter sende udvalgte talerør ud for at retfærdiggøre handlingerne i medierne.

Ifølge israelske observationer og lokale rapporter vokser utilfredsheden med Hamas i flere af Gazas klanstrukturer. Denne indre modstand ses i stigende kritik fra civilsamfund og familier, som tidligere har forholdt sig tavse, men nu offentligt tager afstand fra bevægelsens vold og henrettelser. Samtidig vurderes IDF’s kontrol nu at omfatte omkring 53% af Gazas territorium.

Ved ugens afslutning tegner der sig et billede af en region på kanten af både fred og fornyet konflikt. IDF fortsætter med at reagere med målrettede angreb, når våbenhvilen brydes - eksempelvis ved indtrængen over den gule linje, beskydning eller sprængninger - for at fjerne den umiddelbare trussel. Hamas klamrer sig til kontrol gennem vold og propaganda, og USA forsøger at balancere pres og partnerskab. Samtidig udspilles et større strategisk spil: hvem skal styre Gaza, når krudtrøgen lægger sig? Med Netanyahu’s afvisning af både Tyrkiet og den Palæstinensiske Myndighed som mulige aktører, og med Trump, der lover at tage styringen, står det klart, at spørgsmålet om Gazas fremtid stadig er åbent - og at vejen til en varig løsning er lige så usikker som nogensinde.

Referencer

¹ "Hamas Directed Al Jazeera's Coverage of Gaza, Instructing Outlet To Avoid Terms Like 'Massacre' After Terrorist Missile Landed In Gazan Refugee Camp", The Washington Free Beacon, d. 21-10-2025
² "‎Gaza Community Mental Health Programme - GCMHP برنامج غزة للصحة النفسية‎s opslag", Facebook, d. 21-10-2025