Han siger:
| “ | Først og fremmest, de har åbnet Pandoras æske. Du ser nu, at denne teknologi kan kopieres af hvem som helst - inklusive Rusland | ” |
Angrebet ramte fem russiske luftbaser, hvoraf to blev beskadiget, herunder en base i Murmansk-regionen tæt på den nordlige grænse til NATO-lande. Ifølge Bout blev flere strategiske bombefly og et transportfly ramt. Flyene udgør en del af Ruslands atomtriade - landets nukleare afskrækkelsessystem.
| “ | Ja, det var smertefuldt for os at miste disse fly. Men tro mig, det vil ikke stoppe os. Det vil ikke tvinge os til at ændre vores position. Det vil kun fremskynde en endelig løsning baseret på resultaterne på jorden. | ” |
Vestligt iscenesat provokation?
Ifølge Viktor Bout var droneangrebet den 1. juni ikke blot en ukrainsk militærhandling, men resultatet af en koordineret vestlig provokation, nøje timet til at sabotere igangværende fredsforhandlinger i Istanbul. Bout retter en direkte anklage mod den britiske efterretningstjeneste MI6, som han hævder står bag den operationelle planlægning:| “ | Alle spor fører til den britiske efterretningstjeneste, som orkestrerede dette,” siger Bout og tilføjer, at flere involverede allerede er identificeret eller afhørt. | ” |
Bout betegner angrebet som et forsøg på at provokere Rusland til en disproportional respons - ideelt set et taktisk atomangreb på ukrainsk jord. Det ville ifølge ham give Vesten det ønskede påskud til at standse diplomatiske tilnærmelser og genstarte den totale krigsretorik:
| “ | De håber, at hvis de kan ramme et strategisk bombefly - en del af vores atomtriade - så vil Rusland bruge taktiske atomvåben. Og så kan de gå til Trump og sige: "Se, han er vanvittig - du kan ikke forhandle med Putin. Vi må tilbage til total krig" | ” |
Han hævder, at krigsprovokatørerne bevidst forsøger at manipulere den amerikanske tidligere præsident Donald Trump til at skifte kurs og støtte et direkte opgør med Rusland - et skridt, der ifølge Bout ville føre direkte til tredje verdenskrig med nuklear udveksling.
| “ | Dette er en fortsættelse af krigen mellem Trump og globalisterne. De har brug for, at han mister kontrollen og siger: "Okay, lad os gå i krig mod Rusland" | ” |
Bout sætter angrebet ind i en større ramme, hvor Ukraine ifølge ham fungerer som en "proxy-terrorstat" for vestlige interesser, og hvor fred aldrig har været målet. Derimod, siger han, arbejder "globalisterne" og deres allierede på at udløse en større konflikt, som kan bruges til at sikre kontrol, udskifte ledere og omforme den geopolitiske virkelighed i deres favør. Det kunne tyde på at den samme elite der arbejder igennem Iran, bruger samme taktik i Vesten.
Gengældelse på bordet - Rusland truer Vesten direkte
Viktor Bout lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver, hvordan Rusland vil reagere på droneangrebet den 1. juni. I hans øjne er angrebet ikke blot en militær provokation, men en "casus belli" - et angreb på Ruslands suverænitet og strategiske sikkerhed, som berettiger til gengældelse mod dem, der planlagde og støttede operationen. Og han nævner specifikt London og Berlin som mulige mål:| “ | Vi har al moralsk ret til at begynde at ramme beslutningscentre – ikke kun baser i Polen, men også i London, i Storbritannien. For nu er det ikke bare en overskridelse af en rød linje. Den er blevet knust. | ” |
Bout gør det klart, at angrebet på russiske strategiske bombefly - en del af landets atomtriade - ikke vil blive mødt med passivitet. I stedet har det ændret spillereglerne og givet Rusland et mandat til at gengælde i samme taktiske skala, herunder angreb på NATO-lande:
| “ | Forestil dig, hvis nogen forsøgte at ødelægge en del af det amerikanske nukleare afskrækkelsessystem. Hvad ville USA’s svar være? Selvfølgelig ville det være massivt og direkte. | ” |
Han advarer specifikt Tyskland om, at de ved at levere våben til Ukraine - og nu diskutere opstilling af våbenproduktion på ukrainsk jord - gør sig selv til et legitimt militært mål for russiske angreb:
| “ | Hvis disse våben bliver brugt til terrorangreb i Rusland, så vil Berlin og tyske produktionsfaciliteter blive lovlige mål. For så er Tyskland ikke længere blot en støtte, men en deltager i krigen. | ” |
Denne trussel mod europæiske storbyer formuleres ikke som hypotetisk, men som et realistisk næste skridt, hvis Vesten fortsætter med at støtte angreb på russisk territorium. Bout argumenterer for, at en "proportional respons" ikke nødvendigvis betyder konventionel gengældelse:
| “ | Det handler ikke om gengældelse for hævnens skyld, men om at sende et klart signal: "I har nu gjort jer til en del af konflikten. Vi svarer derefter" | ” |
Han indikerer også, at Rusland nu har ret til at bruge samme asymmetriske metoder - såsom droner og sabotage - mod europæiske infrastrukturer og beslutningstagere, særligt hvis konflikten fortsætter med at blive eksternaliseret gennem NATO.
Hvad med Norden?
Viktor Bout nævner ikke Norden (Danmark, Sverige, Norge, Finland) direkte i interviewet, men han indikerer entydigt, at lande i NATOs østflanke og nærområder til Rusland - herunder Baltikum og potentielt Norden - indgår i den næste bølge af vestlige nationer, som kan blive brugt til angreb på Rusland efter Ukraine er nedkæmpet.| “ | Når ukrainere er færdige, vil de bruge de baltiske stater. Så vil de bruge rumænerne. Så vil de bruge polakkerne. Til sidst vil de bruge hvem som helst, der ligger tæt nok på. | ” |
Dette udsagn peger på, at Rusland anser hele NATO’s nærområde som potentielt aggressivt, hvis det kan bruges til at gennemføre angreb eller skjule operationer rettet mod russisk territorium. Jeg vil igen henvise til artiklen "Dom over Norden – En samlet profetisk vision", hvor jeg påpeger det logiske træk at gå ind i Nordnorge og Sverige.
Selv om Norden ikke nævnes direkte, er implikationen klar. Finland og Norge deler grænse med Rusland, og ligger strategisk tæt på Murmansk-regionen - hvor en af luftbaserne blev ramt den 1. juni. Danmark og Sverige har øget deres militære integration med NATO og USA, herunder adgang til flybaser og øvelsesområder. Hvis Baltikum "bruges" næste gang, som Bout siger, kan det næste skridt meget let involvere nabolandene i nordisk luftrum og territorial farvand.
At Bout undlader at nævne Norden direkte kan skyldes et ønske om at undgå yderligere konfrontation med neutrale eller balancerende aktører. Eller det kan være en taktisk differentiering mellem "aktive krigsførende NATO-lande" (som Storbritannien og Tyskland) og "passive medlemmer". Eller simpelthen fordi Norden endnu ikke har leveret eller støttet operationer, der i russisk optik kvalificerer som direkte aggression.
Men kombineret med tidligere russiske udtalelser og doktriner (f.eks. fra Lavrov og Patrushev) er det klart, at Norden opfattes som frontlinje, særligt hvis russiske mål rammes fra nordisk luftrum eller med støtte fra herboende NATO-strukturer.
Ruslands tidligere sikkerhedsrådssekretær, Nikolaj Patrushev, har fremhævet Nordflådens rolle som "Ruslands skjold i Arktis" og en garant for sikkerheden i de polare regioner. Han har understreget, at flåden beskytter strategiske territorier og maritime ruter mod "voksende trusler fra uvenlige nationer" . Disse udtalelser afspejler en opfattelse af, at NATO's aktiviteter i regionen udgør en direkte trussel mod russiske interesser1.
Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, har på sin side udtrykt kritik af europæiske ledere, herunder tyske embedsmænd, for deres modstand mod at genoprette Nord Stream-gasrørledningerne. Han har antydet, at sådanne holdninger er skadelige for Europas energisikkerhed og økonomi . Selvom Lavrov ikke direkte har nævnt Norden i denne sammenhæng, indikerer hans udtalelser en bredere russisk bekymring over Vestens energipolitik og dens indvirkning på russiske interesser2.
Fredsforhandlinger i Istanbul
Viktor Bout forudser i interviewet, at Ruslands næste skridt - hvis de igangværende fredsforhandlinger i Istanbul bryder sammen - vil være en strategisk omringning af Ukraines hovedstad, Kiev. Han gør det klart, at Rusland ikke ønsker at føre hus-til-hus-krig i en by med over tre millioner indbyggere, men i stedet vil benytte en metode kendt fra moderne russisk krigsdoktrin: omring, afskær og isolér.(Fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland i Istanbul den 2. juni 2025 er i øjeblikket sat i bero. Begge parter har udtrykt vilje til at fortsætte dialogen, men der er endnu ikke fastsat en ny dato for næste møde. I mellemtiden forbliver situationen spændt, og der er ingen tegn på en snarlig løsning på konflikten.)
Bout siger:
| “ | Forestil dig: at tage Kiev kræver mindst 300.000 til 400.000 tropper, bare for at trænge ind og holde byen. Det er ikke nødvendigt. I stedet kan vi omringe byen, afskære forsyningslinjer og tvinge en overgivelse uden at gå ind. | ” |
Det kaldes en belejring. Samme metode blev brugt da Assyrerne belejrede Israel, hvilket Esajas profeteede 100-150 år i forvejen (Es. 9:20), "Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre og mættes dog ej. Hver æder sin Næstes Kød" og opfyldelsen beskrives i 2. Kong. 6:26-29. Det kan blive umenneskeligt grimt - mildt sagt.
Bout indikerer, at Rusland allerede er i gang med forberedelserne til denne type operation. Han nævner specifikt Sumy-regionen, hvor russiske styrker ifølge ham har gjort markante fremskridt og nu kun befinder sig omkring 20 mil fra grænsen til byområdet.
| “ | Sumy er allerede næsten omringet. Befolkningen bliver bedt om at forlade området, men mange nægter at evakuere – de siger, de hellere vil have, at russerne kommer og befrier dem. | ” |
Han hævder, at den ukrainske regering forsøger at evakuere befolkningen med magt, men at mange i øst og nordøst modsætter sig og ser russisk kontrol som en befrielse fra krigens rædsler og det ukrainske styres tiltagende undertrykkelse.
Hvis Zelensky-regeringen ikke accepterer det russiske forslag i Istanbul, forudser Bout, at den næste forhandlingsrunde ikke vil finde sted i Tyrkiet, men:
| “ | ...i administrationsbygningen i Kiev - med deltagelse af den russiske hær. | ” |
Hans udtalelser indikerer, at Rusland har eskaleringsberedskab og kapacitet til en sådan operation, og at den politiske tålmodighed er ved at være brugt op. Strategien lader til at være en kombination af militært pres, logistisk afskæring og psykologisk udmattelse - ikke nødvendigvis en blodig belejring som i Mariupol, men en klassisk russisk “kesseltaktik” (fra det tyske ord Kessel, der betyder "gryde" eller "kedel" - altså en belejring).
Ukraines militær i opløsning
Ifølge Viktor Bout befinder det ukrainske militær sig i en tilstand af total opløsning, både organisatorisk og moralsk. Han beskriver et sammenbrud præget af desperate rekrutteringsmetoder, ekstreme tab og en befolkning, der i stigende grad modsætter sig deltagelse i krigen.| “ | De fanger folk direkte fra gaden, uanset om de har papirer eller ej. De bliver sat ind i busser og sendt til fronten inden for tre dage - om de vil det eller ej. De kalder det "pacificering". | ” |
Der findes videoer af det, hvor folk bogstaveligt talt væltes af cyklen og bortføres.
Bout hævder, at mange af disse tvangsudskrevne soldater kun overlever i få dage ved fronten, hvilket ifølge ham afspejler en total mangel på både strategi og respekt for menneskeliv:
| “ | Disse soldater overlever som regel kun tre dage. De bliver sendt som kanonføde. Det her handler ikke om militære mål – det er en PR-operation. | ” |
Han uddyber, at Ukraine mister kontrollen over egne tropper og nu i højere grad fokuserer på symbolske aktioner - ofte iscenesat for at sikre fortsat vestlig støtte. Ifølge Bout er mange af de ukrainske offensiver uden reel militær nytte, men "designet til at bevise over for sponsorer, at Ukraine stadig kan 'gøre noget' og dermed få flere penge og våben."
Samtidig påpeger han, at modstanden i civilbefolkningen vokser. Han hævder, at ukrainske borgere nu aktivt modarbejder mobiliseringerne, blandt andet ved at sætte ild til militærbusser og gemme unge mænd:
| “ | Befolkningen er udmattet. Vi får rapporter om, at folk i Ukraine nu aktivt gør modstand – de sætter ild til busser og nægter at lade sig rekruttere. Befolkningen vil ikke mere. | ” |
Som et konkret udtryk for tabstallene nævner Bout, at Rusland under fredsforhandlingerne i Istanbul tilbød at overdrage 6.000 frosne, identificerede lig af ukrainske soldater - et tal, der ifølge ham kun repræsenterer et udsnit af de faktiske tab.
Alt dette - kombineret med udbredt krigstræthed og brutal undertrykkelse af opposition - tegner ifølge Bout et billede af en stat, hvor militæret ikke længere fungerer som et sammenhængende system, men snarere som et opløst apparat styret af desperation og afhængigt af udenlandsk støtte.
Et krigsteater for Vesten
Ifølge Viktor Bout er mange af de ukrainske droneangreb og offensiver som sagt ikke militært funderede, men derimod strategiske teaterstykker iscenesat for at imponere Vesten og retfærdiggøre fortsat støtte. Han beskriver en situation, hvor Ukraine ikke længere kæmper for militær sejr, men for opmærksomhed og bevillinger fra sine vestlige allierede - og især deres befolkninger.| “ | Det er ikke længere militære operationer - det er psykologiske operationer. Deres eneste formål er at sige til Vesten: "Se, vi gør stadig noget. Hjælp os. Giv os mere" | ” |
Bout hævder, at det ukrainske lederskab, med støtte fra vestlige efterretningstjenester, bevidst udfører spektakulære, men strategisk meningsløse angreb, alene for at kunne præsentere dem som sejre i vestlige medier. Dette skaber ifølge ham et narrativ, hvor Ukraine stadig "står stærkt" - et narrativ, som politiske ledere i Europa har brug for, hvis de skal kunne opretholde offentlig støtte til krigen.
| “ | De gør det for at give europæerne indtrykket af, at støtten ikke er spildt. At det stadig nytter noget. For hvis befolkningen i Vesten opdager, at Ukraine reelt har tabt, vil de kræve, at støtten stopper. | ” |
Denne opfattelse - at krigen i Ukraine er blevet et medieskabt illusionsteater - hænger sammen med Bouts større anklage mod de vestlige regeringer og den globale elite, som han mener er villige til at ofre både Ukraine og deres egne befolkninger for at opretholde en fejlslagen geopolitisk dagsorden.
Hvis Viktor Bout har ret - og scenariet med NATO's udviddelses-provokation den 90'erne og måden Vesten på den Iran-taktiske fremgangsmåde bruger Ukraine som proxy-militær taler for at han har det - så er det tydeligt at det hele går ud på at destabilisere - "Ordo Ab Chaos", som er den dybe elites motto "Orden ud af kaos", for at nedbryde den gamle orden (som Trump holder fast i - og nu også Polen), og ud af det kaos rejse deres egen orden, der skal etablere scenen for Antikrist. Det er den Tredje Verdenskrig.
Vi må fortsat holde øje og tyde tidens tegn. Som det ser ud her og nu, synes det umiskendeligt at ligne enden for denne tid.
Se interviewet med Viktor Bout her: MUST-WATCH: Russian Leader Viktor Bout Says That The Ukrainian Military Is In Complete Collapse, And That If Zelensky Does Not Capitulate Soon, Putin Will Order The Encirclement Of Kiev