Episodernes forløb og detaljer
Ifølge den norske regering fandt de tre krænkelser sted 25. april, 24. juli og 18. august. Der var tale om russiske kampfly (bl.a. SU-24 og SU-33) samt et L410 fly, som hver især befandt sig i norsk luftrum mellem ét og fire minutter, enten over hav eller ubeboede grænseområder3 5.Statsminister Jonas Gahr Støre har udtalt, at det ikke er muligt fastslå om krænkelserne skyldtes fejl eller bevidste handlinger, men at de under alle omstændigheder anses for meget alvorlige, set i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Europa1 2.
Reaktioner fra myndigheder og NATO
Norge har informeret både Stortinget og sine allierede i NATO, som straks fordømte episoderne og kategoriserede dem som en klar krænkelse af suverænitet7 3.Udenrigsminister Espen Barth Eide har kontaktet de russiske myndigheder direkte, netop for at mindske risikoen for eskalering og øge transparensen omkring episoderne3.
Sammenhæng i regionen
Sammenfaldende med episoderne i Norge, har også Estland, Polen og Rumænien rapporteret om russiske luftkrænkelser i sensommeren 2025, hvilket understreger en bredere geopolitisk spænding omkring NATO’s øst- og nordflanker6.Norge og flere nabolande har som svar styrket deres radarovervågning og militære beredskab i Barentshavet og Arktis3.
Perspektiv og konsekvenser
Disse episoder markeres som en del af et tiltagende russisk pres på NATO’s nordlige grænser. Det styrker behovet for tæt overvågning, hurtig reaktion og international opbakning mellem de vesteuropæiske stater og deres allierede6 2 4.Barentshavet som støder op til Finnmark, er det nordligste Norge, der, som jeg fortæller i "Dom over Norden – En samlet profetisk vision", grænser direkte op til Rusland og ligger tæt på den russiske Nordflåde på Kola-halvøen – som er hjertet i Ruslands atomstrategi.
Men netop i dag har Danmark også oplevet indtrængning i luftrummet.
Droner lammer Københavns Lufthavn: Mistanke om russisk hybridangreb
Mandag aften den 22. september 2025 blev Københavns Lufthavn ramt af en alvorlig sikkerhedshændelse, da flere store, lysende droner gentagne gange fløj ind over hegn og landingsbaner. Flytrafikken blev standset klokken 20.30 og først genoptaget klokken 00.20, hvilket førte til omkring 100 aflyste eller forsinkede fly og berørte over 20.000 passagerer. Lignende droneaktivitet lukkede også Oslos lufthavn i flere timer, hvilket rejser spørgsmål om koordinerede angreb på nordisk infrastruktur9 11 13 15.Hændelsesforløbet og øjenvidneberetninger
Sikkerhedspersonale i lufthavnen opdagede dronerne, som kom fra forskellige retninger og havde lys, der tændte og slukkede intermitterende. Ifølge politiet var der tale om to til tre store droner, der fløj i mønstre, der tydede på en "kapabel operatør" med hensigt om at demonstrere evner snarere end at forårsage direkte skade. Civile vidner, som 43-årige Sukriye, observerede en af dronerne fra sin altan og beskrev den som et stort, lysende objekt, der vækkede bekymring for familiens sikkerhed17 8.Passagerer oplevede kaos: Mange måtte overnatte i hotelfoyer eller på gulvet i lufthavnen, mens frustrationen voksede over manglende information og hjælp. En passager fortalte om at være fanget i timer uden mad eller opdateringer, hvilket forstærkede følelsen af usikkerhed16.
Mistanke om russisk involvering og skibe i Øresund
Politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) undersøger hypotesen om en statslig aktør, med mistanke rettet mod russiske fragtskibe i Øresund, herunder det 140 meter lange "Astrol-1", der passerede Amagerkysten kort før hændelsen. Eksperter peger på, at Rusland har brugt skibe som baser for droneoperationer i hybridkrigsførelse, som en måde at skabe kaos i Europa uden direkte konfrontation. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har direkte anklaget Rusland for at have overtrådt NATO-luftrum i forbindelse med hændelsen, mens danske myndigheder ikke officielt har bekræftet dette18 12 22 23 16.NATO-lande har intensiveret overvågning af skibe med russiske forbindelser, og episoden ses som del af et bredere mønster af russiske sabotagehandlinger mod europæisk infrastruktur, inklusive tidligere angreb på kabler, GPS-signaler og lufthavne21 19.
Politiets reaktion og kritik fra eksperter
Politiet valgte ikke at skyde dronerne ned på grund af risiko for skader på passagerer, fly og nærliggende brændstofdepoter. I stedet blev militæret indsat til overvågning, men eksperter undrer sig over manglen på avancerede modforanstaltninger som jamming, spoofing eller net til at fange dronerne. "Det er ikke et ønskescenarie," udtaler forsvarsanalytikere, der peger på, at Danmarks anti-drone-bevæbning er forældet og utilstrækkelig mod moderne trusler18 25 16.Statsminister Mette Frederiksen har kaldt hændelsen "det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur" og understreget behovet for selvransagelse. Episoden afslører afgørende svagheder i beredskabet, herunder manglende teknologi og protokoller til at håndtere droneangreb24 11 16.
Bredere konsekvenser og international reaktion
Hændelsen har udløst krav om investeringer i ukrainsk drone-teknologi til en "dronevæg" mod Rusland, samt styrket NATO-samarbejde. EU-kommissionspræsident Ursula von der Leyen har advaret om et mønster af trusler mod kritisk infrastruktur og lovet en stærk europæisk respons. Kreml har afvist anklagerne som provokationer15 12.Denne hændelse understreger voksende spændinger i hybridkrigsførelsen, hvor Rusland angiveligt tester Vestens sårbarheder gennem sabotage og overvågning. Myndighederne fortsætter undersøgelsen, mens passagerer og eksperter kræver hurtige forbedringer i sikkerheden21 19.