Siden den brutale Hamas-invasion af Israel den 7. oktober 2023 og det efterfølgende massemord på over 1.200 civile, har spørgsmålet om de israelske gidsler i Gaza været et ulmende sår - både i den israelske bevidsthed og på den globale scene. Disse gidsler, nogle stadig i live, andre muligvis døde, holdes i skjulte tunneler under Gaza af Hamas og allierede militante grupper.

En af disse gidsler, Evyatar David, har i juli og august 2025 fået en næsten ikonisk status som symbol på den menneskelige pris for terror og verdens passivitet. I en krig præget af storpolitisk kynisme og kommunikationskrig, er gidslerne blevet det sidste moralske pejlemærke.

I slutningen af juli offentliggjorde Hamas en propagandavideo, der viser Evyatar David, en ung civil israelisk mand kidnappet under Nova-musikfestivalen. Videoen viser en udsultet, afmagret mand med hule øjne og udstående knogler - et billede, der straks vækker rædsel og medfølelse.

"Han er blevet et skelet, en levende død... 666 dage i mørke", skrev en kommentator. I en opfølgende reaktion brød Trump ud i tårer efter at have set videoen, og udtalte med klar stemme: "Hent gidslerne. Udslet derefter Hamas fra Jordens overflade, uanset hvor de findes".

Trump kaldte det ikke politik - men menneskelighed. Mange i Israel og Vesten delte hans vrede og afmagt.

Et stærkt visuelt og emotionelt omdrejningspunkt blev skabt den 1-3. august, da det kom frem, at Evyatar var blevet tvunget til at grave sin egen grav, og at hans krop mindede om billeder fra Holocaust-lejrene.

“Hans udseende er som billederne fra Auschwitz”, lød det i israelske medier. “Dette er ikke krig. Det er tortur”. Disse billeder blev distribueret globalt og blev en moralsk nøgle, der afslørede afgrunden mellem Hamas' fremstilling som "modstandsbevægelse" og virkeligheden i deres underjordiske fangekældre.

Hamas' strategi: Gidslerne som skjold og valuta

Den 31. december 2024 udsendte Hamas en erklæring, hvori de fastslog, at de kun vil diskutere "fangeudveksling" som del af en våbenhvile, fuld tilbagetrækning fra Gaza, og genopbygning. Denne position har ikke ændret sig - tværtimod har Hamas i de seneste uger offentligt afvist enhver forhandling: "Vi vil ikke overgive et eneste tomt magasin", erklærede Razi Hamed, en ledende Hamas-embedsmand, den 2. august. "Vi vil ikke lægge våbnene. Staten Palæstina er frugten af 7. oktober".

Dette afspejler en hård linje, som effektivt har stoppet alle forhandlinger. Ifølge kilder i Israels regering har Hamas "fuldstændig trukket sig" fra samtalerne og bruger gidslerne som sidste forhandlingskort.

Indtil juli 2025 har Israel forsøgt at forhandle en delvis aftale - f.eks. frigivelse af kvinder, børn og syge gidsler. Men den 31. juli ændrede alt sig:

Israels finansminister Bezalel Smotrich udtalte:

"Delvise aftaler er fortid. Vi vil ikke forhandle mere. Kun en fuld aftale:
- Alle gidsler tilbage.
- Hamas afvæbnes.
- Gaza demilitariseres.
- Hamas’ ledelse i eksil."

Dagen efter fremlagde Israel og USA et ultimatum: Hvis Hamas ikke frigiver alle gidsler og accepterer international administration, vil Israel genoptage total krig for at eliminere Hamas.

International dobbeltmoral og mediernes svigt

På samme tid har mange internationale medier og regeringer enten ignoreret gidslernes skæbne eller brugt dem som politiske brikker. Eksempler:

- Frankrig tilbød automatisk asyl til alle fra Gaza - men måtte i august trække det tilbage, da en Gazansk studerende blev afsløret i at have opfordret til gidslers henrettelse og hyldet Hitler og Charlie Hebdo-morderne.
- FN og EU har fokuseret på humanitær hjælp og anerkendelse af en palæstinensisk stat, men har ofte undladt at nævne gidslerne.
- Senator Lindsey Graham kritiserede europæiske ledere for at "friste Hamas til at fortsætte kampen ved at love anerkendelse”.

"Sult"-kampagnen og gidslerne som sidste brik

Qatar, der historisk har støttet Hamas med milliarder, har angiveligt styrket Hamas’ afvisning af forhandlinger gennem en iscenesat "sultkampagne" - der har ført til symbolske anerkendelser af Palæstina i Canada og Frankrig. Disse anerkendelser har ifølge israelske embedsmænd styrket Hamas' tro på, at de kan opnå gevinster uden at frigive gidsler.

Ifølge de seneste oplysninger forbereder Israel og USA en sidste henvendelse til Hamas - muligvis støttet af militære operationer - og gør sig klar til en total militær løsning, hvis intet ændrer sig.

Den 2. august erklærede Steve Witkoff, Trumps særlige udsending:
"Vi har været inde i Gaza. Vi har set med egne øjne. Der er ingen sultkatastrofe. Hamas har ingen grund til ikke at forhandle”.

Det betyder, at alle diplomatiske anstrengelser nu samles omkring én ting: Gidslernes frigivelse.

En mand der kalder ondt for ondt - og et kontinent der bøjer sig for løgnen

I en tid hvor børn holdes som gidsler under jorden, hvor unge israelere tvinges til at grave deres egen grav foran kameraet, og hvor verdens reaktion burde være entydig og kompromisløs - står én mand frem med uforfalsket klarhed: Donald J. Trump.

Mens de europæiske regeringer har travlt med at belønne Hamas' terror med diplomatisk anerkendelse og symbolpolitik, nægter Trump at følge strømmen. Hvor EU insisterer på "balance" og "symmetri" mellem offer og bøddel, siger Trump sandheden, som den er: “Hent gidslerne. Udslet derefter Hamas fra Jordens overflade, uanset hvor de findes”

Det er ikke blot en politisk udtalelse, men en moralsk dom. Og det er, hvad verdens ledere burde have sagt - men ikke vil sige. For i dag står det klart, at de fleste vestlige regeringer hellere vil sympatisere med Hamas end at støtte Israel. Hamas kaldes "modstandsbevægelse", mens Israel kaldes "okkupant". Sandhed vendes til løgn, og løgn til dyd.

Men denne modstand mod Israel er ikke bare politisk forvirring. Den er åndelig i sit væsen.

Bibelsk forudsigelse: Hele verden vil vende sig mod Israel

Bibelens profetier - fra Zakarias 12-14 til Åbenbaringen 16 - taler tydeligt: Hele verden vil i de sidste dage samle sig mod Jerusalem. Denne globale modstand mod Israel er hverken ny eller rationel. Den er drevet af en ældgammel kraft - Satans vrede mod det folk, Gud har udvalgt som sit navn og arvedel.

“dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd” (Åb. 12:17).

Gennem historien har denne vrede vist sig i Faraos befaling om at dræbe spædbørnene, i Haman, i Holocaust - og i dag: i FN's resolutioner, EU’s institutioner, Den Internationale Straffedomstol, og den voksende antisemitisme forklædt som palæstinensersolidaritet.

Den virkelige årsag til Europas had mod Israel - og mod Trump - er, at begge repræsenterer modstanden mod det sataniske narrativ. Israel er det synlige bevis på Guds trofasthed. Trump, hvor menneskelig og fejlbarlig han end er, viger ikke tilbage fra at kalde ondt for ondt og godt for godt, noget som Bibelen lærer os, at Gud ærer (Es. 5:20).

“Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!” (Es. 5:20)

Når løgnen kaldes retfærdighed

Derfor er det ikke overraskende, at de selvsamme ledere, der roser FN's antisemitisme, også håner Trump, hader konservative kristne, og tier om gidslerne i Gaza. Det er ikke længere svært at se opfyldelsen af Sal. 2, hvor selvsamme politikere står klar til at bekrige Jesus, når Han kommer igen. Det er ikke længere et spørgsmål om politik - det er et spørgsmål om sandhed og løgn, om Gud og Satan, om liv og død.

Trump - med al sin uperfekthed - er i dette spørgsmål den eneste politiske leder i Vesten, der tør stille sig på den side, hvor Gud har stillet sig: "For HERRENS Øjne skuer omkring på hele Jorden, og han viser sig stærk til at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham" (2. Krøn. 16:9).

Og det ser ud til, at de eneste to steder, hvor modet og viljen til sandhed stadig findes, er i Israel - og i Det Hvide Hus under Trump.