Moderkirken forbereder vejen til den falske profet

26. April, 2025
En stærkt anklagende tale, holdt af den tidligere ærkebiskop Carlo Maria Viganò tilbage i februar1, retter alvorlige beskyldninger mod pave Frans og Vatikanets skjult magtelite. Ifølge Viganò var der allerede i februar voksende tegn på, at pave Frans (Jorge Mario Bergoglio) var død, men at det blev holdt skjult for offentligheden. Modstridende meldinger om pavens helbredstilstand kaster lys over en dyb krise i kirkens inderkreds.

Der er et par punkter i Viganò video, som jeg vil fokusere på. Dels svirer der en del polemik omkring pave Frans' død, for nogle mener der er indicier på at han døde langt tidligere, hvilket for Vatikanet skulle have været et stort problem, fordi de i hemmelig hast nu måtte finde en ny pave der ville følge jesuitternes retningslinjer. Og talen om den hemmelige hast, afslører også noget interessant.

Døde Frans i februar?

Frans havde forud for sin død gennemgået en længere periode med alvorlig sygdom. Han blev indlagt den 14. februar 2025 med bronkitis, som udviklede sig til dobbeltsidig lungebetændelse. Under sit hospitalsophold oplevede han flere komplikationer, herunder nyresvigt og gentagne tilfælde af akut åndedrætssvigt.​ Den offentlige historie siger at han 38 dages indlæggelse blev udskrevet, den 23. marts 2025, og vendte tilbage til Vatikanet for at komme sig.

Tilbage i februar var tanken interessant om en tidligere skjult død, og der var en del skriveri om det - og hvor lidt respekt man end har for fakta tjekkere, så er der en gennemgang af det, hos PesaCheck2. Tilbage i februar var deres fakta tjek ikke meget værd. De konkluderede det påståede opslag om pave Frans' død fra Vatican News er falsk. Vatikanet har bekræftet, at paven er i live, og der er ingen sådant opslag fra deres officielle konto. Pave Frans er indlagt på hospitalet for behandling, men han er ikke død.

Ja tak - Vatikanet siger... "Slangen forførte mig, og så spiste jeg". Men påsken kom og Frans blev sidst set offentligt i live søndag den 20. april 2025, påskedag, hvor han deltog i påskens højtideligheder på Peterspladsen i Vatikanet. På trods af sin skrøbelige helbredstilstand overraskede han de fremmødte ved at køre en tur i sin popemobile og velsigne de tilstedeværende. Dette blev hans sidste offentlige optræden før hans død den følgende dag.

Så er den teori lagt i graven sammen med Frans. Men der er en anden ting, der er værd at bemærke i Carlo Maria Viganòs YouTube video.

Viganò, der i juli 2024 selv blev ekskommunikeret fra den katolske kirke for åbent at nægte lydighed mod pave Frans og for at have benægtet hans legitimitet som pave, fremstår som en af de mest kompromisløse kritikere af det nuværende Vatikan. Han har gennem flere år advaret om, at både kirke og verdenspolitiske kræfter arbejder på en skjult, globalistisk omformning af samfundet - en påstand, han nu knytter direkte til Bergoglios pontifikat.

Deep Church

Centralt i kritikken nævens vatikanets "deep church" - en religiøs pendant til den politiske "deep state", hvilket er en skjult progressiv magtstruktur, som ifølge Viganò i årevis har arbejdet på at ændre katolicismen indefra. Denne gruppe beskrives (tilbage i februar) som værende i panik over risikoen for afsløring, mens der blev gjort et forsøg på at samle kardinalerne om en ny pave, som kan videreføre Bergoglios linje, før offentligheden får kendskab til sandheden om hans skæbne. Hvorfor skal vi tro på det, når hans efterretning om dødstidspunktet var forkert? Fordi det er en århundrede kendt sandhed.

Tilbage i 1957, skrev Edmond Paris bogen "L'Histoire Secrète des Jésuites", hvor han fortæller at Jesuitternes virkelige mål ikke kun var at fremme den katolske tro, men at opnå politisk verdensdominans. Ifølge Paris arbejdede de systematisk på at infiltrere regeringer, militæret og undervisningsinstitutioner for at udøve skjult kontrol over nationer. De benyttede sig af snedige taktikker som bedrag, forstillelse og dobbeltspil og kunne finde på at støtte begge sider i en konflikt, alt efter hvad der bedst fremmede deres egne interesser.

Paris argumenterer for, at Jesuitterne spillede en afgørende, men skjult rolle i mange af historiens store omvæltninger - fra religionskrigene i Europa til revolutioner og verdenskrige. I flere tilfælde hævder han, at de samarbejdede med totalitære regimer, når det kunne styrke deres position. Centralt i Jesuitternes virke stod deres fuldstændige og ubetingede loyalitet mod paven; en lydighed, der ifølge Paris satte dem over nationale love og moral og gjorde dem til en slags stat i staten.

Denne magtfulde position førte til, at Jesuitterne gentagne gange blev forbudt i lande som Frankrig, Spanien og Portugal, og til sidst endda blev opløst af paven i 1773 - en historisk kendsgerning, Paris fremhæver som bevis på ordenens farlige karakter. Efter deres genoprettelse i 1814 blev deres indflydelse ifølge Paris endnu større, idet de målrettet opbyggede netværk, der kunne forme samfundets ideologier og styre beslutningstagere bag kulisserne.

På side 8 og 113 i den engelske oversættelse af bogen, fra 1975, fortæller han:

Vi vil også se, hvordan en så virkningsfuld iver gjorde ordenen uundværlig for den institution, den tjente (den katolske kirke), idet den udøvede en sådan indflydelse over den, at dens (jesuiterordenens) general med god grund blev kaldt "den sorte pave", da det i kirkens styring blev mere og mere vanskeligt at skelne mellem autoriteten hos den hvide pave og autoriteten hos hans magtfulde medhjælper... I dag ville det være absolut umuligt at skelne selv den mindste forskel mellem "den sorte pave" og "den hvide pave"; de er én og samme. Og når vi taler om Vatikanets politik, mener vi ganske enkelt Jesuitternes politik.

I Viganòs tale, præsenteres en række alvorlige anklager mod Frans: samarbejde med globalistiske aktører som World Economic Forum, indgåelse af hemmelige aftaler med Kinas kommunistparti, systematisk dækning over seksuelle overgreb i kirken samt aktiv udnyttelse af migrationsstrømme for politiske formål. Under COVID-19-pandemien skal han ifølge Viganò have medvirket til påtvungne vacciner og anvendt krisen til at fremme en internationalistisk dagsorden.

Og det er et faktum at han var pro-vaccine. Under Coronakrigen udtrykte Frans stærk støtte til vaccination og beskrev det som en moralsk forpligtelse og en kærlighedshandling over for næsten. Han understregede, at det at blive vaccineret ikke kun beskytter én selv, men også dem omkring én. Han kritiserede også spredningen af misinformation om vacciner og understregede vigtigheden af at basere beslutninger på pålidelige oplysninger. Han opfordrede til global solidaritet for at sikre lige adgang til vacciner, især for de fattigste og mest sårbare befolkning3. Vatikanets doktrinære kontor erklærede, at det er moralsk acceptabelt for katolikker at modtage COVID-19-vacciner, selv hvis de er udviklet ved hjælp af cellelinjer fra aborterede fostre, idet de understregede, at den moralske forpligtelse til at beskytte ens eget og andres helbred vejer tungere i denne sammenhæng4.

Når "deep church" nævnes i forbindelse med Frans, så er Carlo Maria Viganò og lignende kritikeres beskyldning at deep church er en skjult, progressiv, globalistisk magtstruktur inden for kirken, der arbejder på at ændre dens lære, moral og rolle i verden. Frans er ikke bare støttet af deep church - han er dens frontfigur og redskab. Bergoglio blev snydt ind som pave gennem en sammensværgelse (bl.a. St. Gallen-mafiaen) og deep church har siden hans valg arbejdet gennem ham for at dække over interne skandaler, fremme venstreorienterede/globalistiske politiske projekter, omlægge kirkens teologi i en mere relativistisk, progressiv retning. De har forsøgt at sikre, at migration, klima, sundhed (COVID) og andre emner bruges til at støtte en global dagsorden.

Frans, som selv er jesuit, ses derfor af kritikere som den første egentlige kombination af både "hvid" og "sort" pave på pavestolen - en offentlig frontfigur og samtidig dybt forankret i det netværk, der orkestrerer kirkens progressive forandring indefra.

Deep Church er med andre ord det religiøse arbejde, der på den falske profets platform arbejder for at forberede Antikrists rige. Frans' ivrighed efter at give religiøs støtte til den politiske elite igennem sit pavedømme, er absolut iøjnefaldende, og uden nogen anden stemme, som Viganò og Edmond Paris, så taler Frans' virke for sig selv.

Andre anklager

Særligt opsigtsvækkende er de personlige anklager som Viganòs nævner - mistanker om seksuelle overgreb under hans tid som noviceleder i Argentina, samt vedvarende rygter om, at Bergoglio skulle have en hemmelig søn, som døde under mystiske omstændigheder.

Han konkluderer, at hele Bergoglios pontifikat var illegitimt, resultatet af en sammensværgelse anført af den såkaldte St. Gallen-mafia i samarbejde med dele af den amerikanske politiske venstrefløj. Derfor, hævdes det, er alle hans handlinger som pave ugyldige - inklusive udnævnelser af kardinaler, der skal vælge hans efterfølger.

St. Gallen-mafiaen var en uformel gruppe af progressive kardinaler og biskopper, der i 1990’erne og 2000’erne mødtes i St. Gallen, Schweiz, for at diskutere ønsket om reformer i den katolske kirke. Gruppen ønskede en mere decentraliseret kirke og en åbning i spørgsmål om moral og lederskab. Ifølge flere af gruppens egne medlemmer, herunder kardinal Gottfried Danneels, arbejdede de på at fremme valg af en reformvenlig pave - en rolle, de senere så opfyldt Frans. Kritiske røster beskriver St. Gallen-mafiaen som en skjult lobby, der undergravede den traditionelle lære og spillede en central rolle i at sikre pave Frans’ valg i 2013.

Det fortæller Jeanne Smits om5, og fortæller at i den officielle biografi om Kardinal Godfried Danneels afsløres det, at han var en central figur i en hemmelig kirkegruppe, kendt som "Sankt-Gallen mafiaen", der konspirerede mod indflydelsen fra Kardinal Ratzinger (senere Pave Benedikt XVI) under pave Johannes Paul II’s pontifikat. Gruppen, som bestod af nøje udvalgte kardinaler og biskopper, mødtes årligt fra 1996 i Sankt Gallen, Schweiz, og havde et formål om at fremme en mere progressiv kirkepolitik. Ifølge biografiens forfattere, Jürgen Mettepenningen og Karim Schelkens, arbejdede gruppen målrettet for at få valgt Kardinal Bergoglio (nu Pave Frans) til pave, hvilket lykkedes i 2013 efter Pave Benedikt XVI’s overraskende afgang.

Forfatterne til Danneels’ autoriserede biografi (Karim Schelkens og Jürgen Mettepenningen), korrigerede den påstand6. De var tilsyneladende kommet i klemme med "øgenavnet" og præciserede, at St. Gallen-gruppen ikke var en organiseret lobby, der forberedte valget af Bergoglio (Frans), men at Bergoglios valg korresponderede med gruppens mål. Uanset er der helt tydeligt stærke kræfter i gang, og om gruppen er en mafia eller ikke, er der enighed om at deres mål er en pave som Frans.

Med et kald om en radikal udrensning kræver Viganò nu, at Vatikanet samt myndigheder i USA og Argentina åbner en fuld efterforskning af Frans' fortid og handlinger. Målet er at få sandheden frem, befri kirken fra de skjulte kræfter, der menes at have ødelagt den indefra, og sikre en ægte genopbygning af den katolske tro.

Der er uden tvivl noget om snakken, og det viser os, at den katolske kirke som religiøs platform for den falske profets arbejde, har travlt med at forme den religiøse verden til Antikrists kommende globale religion.

"Og hele jorderig fulgte undrende efter dyret (Antikrist). Og de tilbad dragen, fordi den havde givet dyret magten; de tilbad også dyret og sagde: »Hvem er dyrets ligemand? og hvem formår at kæmpe mod det?«" (Åb. 13:3-4).

Når Antikrist står frem, vil paven i hans samtid fortsat støtte politikken, og præcis som Frans vil han tale Antikrists politik ind i den religiøse verden - hvilket beskrives i Åb. 13:11-17. "Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr... det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret... Og det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande".

Hvad vi har set i Frans, er hvad vi vil se i den sidste pave. Er det den næste pave, som måske bliver den sidste? Det får vi at se.

Referencer1 "Archbishop Viganò : STATEMENT on the Church and the papacy", Archbishop Carlo Maria Viganò, YouTube, d. 25-02-2025
2 "FAKE: The Vatican has not announced the Pope’s death", PesaCheck, d. 24-02-2025
3 "Pope urges people to receive Covid-19 vaccine", Vatican News, YouTube, d. 18-08-2021
4 "The Real Moral Failing with the Johnson & Johnson COVID Vaccine Would be to Refuse It: Reflections on a Catholic Controversy", Markkula Center for Applied Ethics, d. 30-11-2020
5 "Cardinal Danneels admits being part of clerical ‘Mafia’ that plotted Francis’ election", LifeSiteNews, d. 25-09-2015
6 "Cardinal Danneels' Biographers Retract Comments on St. Gallen Group", National Catholic Register, d. 26-11-2015


Debat: Moderkirken forbereder vejen til den falske profet

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Flere nyhedsblogs fra 2025