Alawitterne er under angreb i en massakre der ryster Syriens kystbyer - altimens verden praktisktalt forbliver tavs.

Tusindvis af Alawitter meldes dræbt i en bølge af brutal vold i det nordvestlige Syrien, hvor jihadistiske militser fra den nye regering under ledelse af Ahmed al-Shara'a (også kendt som Abu Muhammad al-Julani) har indledt en systematisk udrensning af landets Alawitiske mindretal. Det er blevet som forventet - denne jihadistiske regering forsøgte med ord at bedrage verden til at tro at Syrien efter Assad havde fået en moderat og frihedselskende regering¹, men viser nu i handling at islam er og bliver islam.

Øjenvidner og rapporter fra Latakia, Tartus og Banias beskriver massakrer, hvor væbnede grupper stormer Alawitiske hjem, trækker familier ud på gaden og henretter dem på stedet. Ifølge lokale kilder er op mod 2.400 Alawitter blevet slagtet på blot få dage, mens militante har brugt eksplosive tønder til at bombe hele Alawitiske kvarterer. Videooptagelser viser civile tvunget til at kravle som dyr, før de bliver skudt i kold blod, og områder med massegrave klargøres i kystbyerne.

Samtidig har hundredvis af Alawitiske familier søgt tilflugt på den russiske luftbase i Khmeimim, som nu fungerer som en midlertidig flygtningelejr. De desperate flygtninge beder om beskyttelse, men der er ingen tegn på international intervention.

Om Alawitterne
Den alawitiske minoritet i Syrien, som udgør omkring 10-15% af befolkningen, har historisk haft en stærk magtposition under Assad-familien. Da Hafez al-Assad tog magten i 1970, sikrede han, at alawitterne fik kontrol over militæret, sikkerhedsstyrkerne og efterretningstjenesten. Det skabte et regime, hvor alawitter blev overrepræsenteret i nøglepositioner, både politisk og økonomisk.

Under hans og senere Bashar al-Assads styre blev sunnimuslimske oprørere, især Det Muslimske Broderskab, brutalt undertrykt, hvilket kulminerede i massakrer som den i Hama i 1982, hvor op mod 20.000 mennesker blev dræbt. Gennem årene opbyggede alawitternes elite økonomiske netværk og sikrede sig privilegier gennem loyalitet til regimet.

Borgerkrigen, der brød ud i 2011, ændrede magtbalancen dramatisk. Mange alawitter kæmpede i Assads militær, hvilket gjorde dem til mål for de sunnimuslimske oprørsgrupper, der i dag dominerer store dele af Syrien. Med HTS (Hay'at Tahrir al-Sham, tidligere Al-Qaeda i Syrien) og andre jihadistiske grupper i kontrol i nordvest, er alawitterne nu udsatte som aldrig før, og den tidligere magt, som alawitterne havde, har nu gjort dem til fjender i deres eget land - en blodig konsekvens af årtiers autoritært styre.

Tavshed fra verdenssamfundet
Trods de rystende meldinger er reaktionen fra det internationale samfund nærmest ikkeeksisterende. FN, EU og vestlige medier har i stor grad ignoreret situationen, selvom volden beskrives som et folkedrab. Mens demonstrationer om Gaza har fyldt gaderne i vestlige hovedstæder, har ingen store protester fundet sted for de myrdede Alawitter.

Nabolande som Tyrkiet, Jordan og Irak er alarmerede over situationen og planlægger sikkerhedsmøder i Amman for at drøfte trusler fra grupper som Islamisk Stat og andre sikkerhedsproblemer.

Selvom det alawitdominerede Assad-regime i årtier har brugt brutale metoder til at undertrykke oppositionen - herunder massakrer, fængslinger og kemiske angreb mod sunnimuslimske oprørere - betyder det ikke, at alle alawitter er ansvarlige for regimets handlinger. I dag er rollerne byttet om, og alawitterne, der engang sad på magten, er nu selv ofre for en brutal forfølgelse. Sunni-jihadistiske grupper, der har overtaget territorium i Nordvestsyrien, ser alawitterne som fjender og har iværksat massakrer i stor skala. De alawitter, der stod bag Assad-regimets vold, havde magt og kontrol. De alawitter, der bliver dræbt i dag, er civile, betaler nu prisen for Assads tidligere handlinger, mens verdenssamfundet forholder sig tavst.

Historisk vendepunkt for Syrien?
Den eskalerende vold understreger, at Syrien bevæger sig mod en endnu dybere splittelse. Flere eksperter vurderer, at landet reelt kan ende som tre adskilte områder:

- En Alawitisk-Shiitisk enklave langs kysten.
- Et sunnidomineret territorium kontrolleret af jihadistiske grupper.
- Et kurdisk-druze-kontrolleret område støttet af Vesten.

Samtidig beskyldes Hizbollah for at have forrådt Alawitterne, hvilket har ført til, at flere af dem nu angiveligt søger en alliance med Israel - et dramatisk skifte for et samfund, der tidligere var tæt knyttet til Assad-regimet.

“Vi har kun én mulighed tilbage: at bede Israel om hjælp,” sagde en Alawitisk leder i den tyrkiske Hatay-provins til sine tilhængere for få dage siden.

Hvad bliver det næste?
Med rapporter om fortsatte massakrer og en total mangel på internationale reaktioner frygter mange, at volden vil fortsætte uhindret. Flygtninge strømmer stadig mod russiskbeskyttede områder, men hvor længe vil de være sikre?

Imens fortsætter de jihadistiske styrker deres fremmarch, og Syriens Alawitter står tilbage med spørgsmålet: Er der nogen, der overhovedet vil høre vores råb om hjælp?

Muslimer igen er i gang med at slagte hinanden i en sekterisk konflikt - noget, der historisk har præget Mellemøsten i århundreder. Den aktuelle situation i Syrien beskrevet her, er et spejlbillede af tidligere konflikter, hvor alawitterne selv, under Assad-regimet, brugte vold mod sunnimuslimer. Nu, hvor alawitterne står over for udryddelse, er spørgsmålet, om Vesten endnu engang skal forsøge at beskytte en gruppe i Mellemøsten fra en anden - eller om det ender som en af de mange konflikter, der får lov til at udspille sig uden større vestlig indgriben.

Uanset hvad er én ting sikker: Den islamiske verden er igen i krig med sig selv.

Referencer

¹ "Syriens jihadistiske oprørere"