Endnu et droneangreb på Rusland - Ukraines Pearl Harbor?

01. Juni, 2025
Endnu et droneangreb på Rusland - Ukraines Pearl Harbor?
En hidtil uset ukrainsk droneoperation har ramt dybt ind i hjertet af Rusland og forårsaget omfattende ødelæggelser på fire strategiske luftbaser. Over 40 fly, herunder mange af Ruslands vigtigste langdistancebombefly, blev ødelagt i det, russiske militærbloggere kalder "Ruslands Pearl Harbor".

Den spektakulære operation ramte luftbaserne Belaya (Irkutsk-regionen), Dyagilevo (Ryazan), Olenya (Murmansk) og Ivanovo (Ivanovo-regionen) - alle flere tusinde kilometer fra Ukraines grænse. Angrebet har ifølge ukrainske kilder været under forberedelse i halvandet år og involverede 117 droner og et tilsvarende antal operatører.

Ukrainske specialstyrker og operatører gennemførte operationen koordineret i tre forskellige tidszoner i Rusland. Samtlige ukrainske agenter er ifølge ukrainske efterretningstjenester blevet evakueret sikkert ud af Rusland inden operationens afslutning.

Droner skjult i byggematerialer

Ukrainske myndigheder oplyser, at dronerne blev smuglet ind i Rusland, skjult i byggematerialer og aktiveret fra containere og lastbiler, der havde været placeret strategisk rundt i landet. Flere af angrebene blev udført direkte fra lastbiler parkeret nær de russiske baser - uden at russiske myndigheder tilsyneladende opdagede det. Dronerne havde selvstændige navigationssystemer og var forudprogrammeret til at ramme svagheder i specifikke flytyper - takket være kunstig intelligens, som var blevet trænet til formålet.

Ved Belaya-basen i Irkutsk, hvor Tu-22M3 bombefly er stationeret, blev dronerne affyret fra en parkeret lastbil nær en tankstation. Ifølge russiske medier blev chaufføren, som muligvis ikke kendte lastens indhold, efterfølgende arresteret.

Ved Ulyanovka-basen rapporteres det, at alle TU-95 bombefly - som er bærere af krydsermissiler - blev ødelagt. Angrebet har således reduceret Ruslands operative flåde af strategiske bombefly med op mod 34%, ifølge Zelensky.

Samtidig meldes om eksplosioner og røg i den nordrussiske by Severomorsk, som er hovedbasen for Ruslands atomubåde i den nordlige flåde. Det er uvist, om dette er en del af samme operation.

Flere russiske krigsfly, der brændte efter angrebene, er dokumenteret på video og billeder fra uafhængige kilder. Angrebene anses som et alvorligt slag mod Ruslands evne til at føre langdistancebombekampagner og markerer en ny fase i den teknologisk avancerede krigsførelse.

Kreml i krisemøde  trusler om gengældelse

Den russiske regering har indkaldt til hastemøde i Kreml, og flere militære kommentatorer opfordrer til gengældelsesangreb mod Kyiv – blandt andet med det hypersoniske Oreshnik IRBM-missilsystem, der har en rækkevidde op til 5.500 km og kan bære MIRV-stridshoveder.

Denne hændelse - hvor Ukraine med militær teknologi, træning og efterretning fra NATO-lande formår at gennemføre et af de dybeste og mest præcist koordinerede angreb i nyere russisk historie - er ikke blot et slag mod Kreml. Det er også en varselsklokke for hele Norden. For når vestlige nationer - herunder Norge, Sverige og Danmark (med sammenlagt over 26 milliarder euro, ca. 194 milliarder danske kroner) - bidrager til at gøre sådanne operationer mulige, enten direkte gennem våben og teknologi, eller indirekte gennem efterretninger og logistik, bliver vi en del af krigen i Ruslands øjne. Og det har konsekvenser.

De profetiske advarsler, som gennem årtier er blevet talt over Skandinavien - advarer netop mod denne udvikling. At en dagslysangreb fra øst vil komme, når vi mindst venter det. At vores støtte til krige, vi ikke forstår konsekvenserne af, vil åbne døren for Guds dom og fjendens hævn.

I lyset af disse profetier må vi spørge os selv: Har vi handlet som fredsstiftere - eller som krigsdeltagere? Har vi søgt Herrens vej - eller NATOs (elitens) strategi? Og er vi rede, hvis Nordens rolige dage snart slutter? Er vi åndeligt modne og stærke til at opleve det, fremtiden holder for os? Er vi mentalt beredte - eller lever vi i en illusion om at vi kan vedblive i rutinen? Har vi forsyninger af vand, mad, elektricitet, radio m.v., hvis det udvikler sig i hast?

Nogle politikere taler om mulig eskalering inden for 5 år. Men Jesus sagde, "jeg kommer snart" (Åb. 22:7; Åb. 22:12; Åb. 22:20), og betydningen er, at når tiden for Jesu kommer nærmer sig, vil det være hurtigt, uden forsinkelse, hurtigt som en overraskelse. Når trængslen og formodentlig den sidste optakt dertil begynder, så går det hurtigt - undergangen er pludselig over folket (1. Tess. 5:3).

Profetierne i omtalte artikel ("Dom over Norden – En samlet profetisk vision"), sammenholder Ruslands indtog i Norden med Jesu komme. En kort operation, ud fra hvilken Jesus kalder sin brud.

Dette droneangreb er måske en milepæl i krigens udvikling.


Debat: Endnu et droneangreb på Rusland - Ukraines Pearl Harbor?

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Flere nyhedsblogs fra 2025