Vegansk aktivisme som domsreligion

01. Maj, 2025
Igennem årtier, har verdens samfund opdraget verdensborgerne til at tro på mange ting i samme retning. Klima og det tilhørende vegetarisme presser sig på, for at forene verden i en gammel luciferisk moderjord religion, hvilket jeg har skrevet utallige artikler og nyheder om.

Vegetarisme bliver i stigende grad promoveret som et sundt og bæredygtigt livsstilsvalg. Men den grønne bølge dækker over noget langt mere ideologisk og styringsorienteret: en fødevarepolitik, der - under dække af klima og dyrevelfærd - forbereder befolkningerne på en global omstilling, styret af eliter og okkulte netværk.

I skrifter fra både New Age-bevægelsen og den teosofiske tradition, er vegetarisme tæt forbundet med spirituel udvikling og "genoplivelsen af de gamle mysterier" - et udtryk, der henviser til førkristen okkult og luciferisk religion. Ifølge denne tankegang skal fremtidens menneske ikke blot opgive kød, men også underkaste sig en ny verdensorden, hvor spiritualitet, kost og kontrol smelter sammen.

I værker fra centrale New Age-forfattere som Alice A. Bailey beskrives fremkomsten af en ny verdensleder - okkultisternes Kristus, der er Bibelens Antikrist - som kulminationen på denne udvikling. Her nævnes specifikt, at offentligheden skal ledes væk fra kødspisning og ind i en universel vegetarisk livsstil, ikke for sundhedens skyld, men som et åndeligt skridt under en ny global religion. Ifølge denne lære er kødspisning tæt forbundet med "grov energi", mens vegetarisk kost skulle muliggøre "åndelig oplysning".

I "The New Age Dictionary", af Alex Jack, er en vegetar beskrevet således: "En person, der er sund, hel, frisk, livlig; en, der ikke spiser kød; en kost- og livsstil forbundet med hinduisme, buddhisme, jainisme, taoisme, zoroastrisme, pythagoræisme, essenerne, trappister, benediktinere, karthusinere og syvendedagsadventister" (side 112).

Denne definition forsøger ikke blot at tegne et sundhedsmæssigt aspekt ved vegetarisme, men også dens tilknytning til forskellige religiøse og spirituelle traditioner. Vegetarisme har historisk set været en praksis blandt okkulte grupper og derfor er en del af en større esoterisk agenda.

Men ikke alle vil være omfattet af forbuddet mod kød. Eliten vil stadig have adgang til animalske produkter, mens resten af befolkningen må nøjes med plantebaseret kost. Endnu et eksempel på en global struktur, hvor kontrollen med fødevarer bliver et værktøj til underkastelse. Igen, når Gud har sagt "Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde" (1. Mos. 9:3), så går verdensmagterne i den modsatte retning. Før syndfloden var verden en helt anden, og dengang var frugt og urter nok for os, men efter Guds perfekte Jord blev forandret af syndfloden, så er vi nødt til at spise kød, for at få de vitaminer og mineraler vi har brug for.

Historiske okkulte grupper - fra gnostiske sekter til nazistiske mystikere - praktiserede ofte vegetarisme, og samme mønster genfindes i moderne aktivistmiljøer og klimaideologier. For visse grupper handler kampen mod kød ikke kun om dyr - men om at implementere en ny orden, hvor valget af mad bliver et moralsk og ideologisk spørgsmål.

Når vi samtidig ser, hvordan kødet systematisk gøres dyrere gennem grønne afgifter, stigende brændstofpriser og importstyring, begynder konturerne af en langsigtet omstilling at tegne sig: én hvor kost ikke er et individuelt valg, men et kontrolleret instrument - og hvor kødspisning kan ende med at være en form for ulydighed.

Bange og hjernevasket

Og med en verden der er hjernevasket igennem årtier, bliver det mere og mere synligt at ovenstående igen er virkelighed.

Tirsdag den 22. april blev slagterbutikken Slagterens Smørrebrød og Delikatesse på Islands Brygge angrebet af veganeraktivister, der med skilte og megafoner råbte "I er mordere" og "I voldtager dyrene" mod kunder, personale og tilfældige forbipasserende – herunder børn på vej til og fra skole.

Det var ikke en fredelig demonstration, men en højlydt udskamning. Ifølge ejeren, Sandie Ring, stod aktivisterne direkte foran indgangen og råbte anklager i hovedet på kunderne:

De råbte ting som, hvordan kunderne kunne se sig selv i øjnene, og at de også var mordere. Det er dér, hvor min personlige grænse går1

Bag demonstrationen står gruppen Amager imod slagtere, hvis erklærede mål er at lukke samtlige slagterforretninger på Amager. Gruppen vil i de kommende uger demonstrere foran både slagtere og supermarkeder med slagterafdeling. Den næste slagter, de har udset sig, ligger på Holmbladsgade.

Gruppens talsmand, Stefan Leander, forsvarer metoderne og anser ikke demonstrationen som voldsom - tværtimod ser han den som en nødvendighed for at "redde dyrene". Den tone og målrettede kamp afslører, hvad der reelt er tale om: ikke blot en holdning, men en ideologisk bevægelse med religiøse træk. Stefan Leander udtrykker

Vi vil demonstrere foran alle slagtere og supermarkeder med slagterafdeling i den kommende tid. Målet er, at alle slagtere på Amager lukker.

En domsreligion

Der er intet nyt i, at mennesker har stærke overbevisninger. Men når en bevægelse begynder at dømme, fordømme og straffe dem, der ikke underkaster sig dens dogmer - så nærmer vi os religionens domsrolle.

Amager imod slagtere opfører sig som en moralsk elite, der kræver underkastelse, ikke debat. De deler verden op i rene og urene, i frelste og fordømte. Kødspisere er syndere, og slagtere er bødler, der skal lukkes, afstraffes og udskammes.

Deres aktivisme er ikke en appel - det er et krav om omvendelse.

Gruppen afviser ethvert ansvar for de seks tilfælde af hærværk, der det seneste år har ramt den samme slagterbutik. Graffiti med ord som "morder" og "kød er mord" har kostet butikken så meget, at ejerne nu betaler for professionel graffitifjernelse.

Det er svært ikke at se en sammenhæng mellem de to ting - en målrettet kampagne mod en lille familieejet forretning.

Dyr som personer: Når kødspisning bliver til mord

At kødspisning i visse kredse kaldes "mord", udspringer ikke blot af et ønske om dyrevelfærd, men af en dybere ideologisk overbevisning, hvor dyr betragtes som personer - med en iboende ret til liv, ligesom mennesker. I denne tankegang gives dyr en slags moralsk eller juridisk status, som vi normalt kun tildeler mennesker.

Når et dyr slagtes, opfattes det derfor som en krænkelse af dets "ret til liv", og slagteren bliver i dette verdensbillede ikke en fødevareproducent, men en drabsmand. Det er netop denne personificering - denne ligestilling mellem menneske og dyr - der tillader aktivisterne at råbe "morder" uden skam eller tøven.

Dette syn er stærkt præget af new age- og østlige religioner, hvor alle levende væsener anses som bærere af "livsenergi" eller sjæl. Ved at fjerne den bibelske skelnen mellem mennesket som skabt i Guds billede og dyret som skabt til menneskets tjeneste (1. Mos. 9:3), skabes en ny moral, hvor mennesket nedgraderes og dyret ophøjes - en omvending, der passer ind i en bredere luciferisk verdensorden, hvor Guds faste skel mellem sandt og falsk, menneske og dyr, godt og ondt gradvist opløses og udskiftes med menneskeskabte følelser, ideologier og relativ moral.

Det larmende hykleri: Hvorfor rammes halal-slagtere aldrig?

Men én ting springer i øjnene: Hvorfor rammes kun vestlige slagterforretninger? Hvorfor ser vi aldrig denne slags aktioner foran halal-slagtere?

Hvis kampen virkelig handler om "dyrevelfærd", hvorfor så ikke kritisere halal-slagtning, der i mange tilfælde foregår uden bedøvelse? Hvis "voldtægt af dyr" er en så central del af aktivisternes ideologi, hvorfor går man så i en stor bue uden om de forretninger, der har religiøs beskyttelse?

Svaret er enkelt - og bekymrende: Det er lettere at angribe vestlige, fredelige forretningsdrivende, der ikke råber racisme eller diskrimination tilbage. Det er lettere at udskamme en dansk slagterfamilie end at stille sig op foran en halal-butik og råbe "dyremorder".

Denne forskelsbehandling afslører, at det ikke kun handler om dyrene. Det handler også om magt, symbolske markeringer - og en næsten sekterisk trang til at frelse den syndige omverden gennem social straf.

Reaktionen? Tavshed fra myndigheder og moralsk kapitulation

Politiet måtte gribe ind og fjerne demonstranterne fra butiksvinduet. En enkelt blev frihedsberøvet og sigtet for overtrædelse af maskeringsforbuddet. Men i det store billede virker myndighedernes håndtering tandløs. Aktivisterne har meldt deres næste aktion offentligt, som sigtes imod en slagter på Holmbladsgade på Amager i morgen, 2. maj - mon politiet mandsopdækker og forhindrerangebet?

Vi står med en bevægelse, der påberåber sig moralsk overlegenhed og ret til at straffe afvigere - præcis som historiske religioner har gjort. De har skabt en ny form for sekulær frelse, hvor dyr er ofrene, og slagtere er djævle. Og ligesom i gamle dages kætterjagter, rammer flammerne kun dem, det er kulturelt trygt at forfølge.

Kunderne stemte med fødderne

Midt i støjen har lokalsamfundet dog vist sin egen moralske stillingtagen - og der er endnu fornuft at finde. Butikkens kunder udtrykte deres støtte og indignation - ikke ved at råbe, men ved at handle. Slagterens forretning kørte videre, trods alt. Sandie RIng fortæller at

Vores kunder var rystede og synes ikke, at det var i orden. Vi mødte ind til en rødglødende webshop. Det er en kæmpe opbakning fra dem, så det har fået lidt den modsatte effekt, end hvad demonstranterne ønskede2

Der er stadig danskere, som foretrækker frihed over fanatisme - og som ikke ønsker at lade sig belære af selvudnævnte profeter i grønne jakker og maskering.

Følelsen som driver disse mennesker, har sit ophav fra en dyb okkult kilde, som ingen på overfladen ser, fordi de er ignoranter om den åndelige verden. Men det hele spiller ind i den kommende nye verdensorden under Antikrist.

Referencer1 "Slagterbutik blev angrebet - nu kommer endnu en trussel: Disse butikker er de næste i køen", Amagerliv, d. 20-04-2025
2 "Slagterbutik vandaliseret af veganere", Ekstra Bladet, d. 23-04-2025


Debat: Vegansk aktivisme som domsreligion

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Flere nyhedsblogs fra 2025