Hvem var i rummet - og hvad drøftede man?
Ifølge Associated Press deltog Zelenskyj sammen med Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Finlands præsident Alexander Stubb, Italiens premierminister Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister Keir Starmer, Tysklands kansler Friedrich Merz, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og NATO's generalsekretær Mark Rutte. Dagsordenen var "sikkerhedsgarantier" for Ukraine, som europæiske lande i givet fald skulle levere i koordination med USA1.Trump bekræftede offentligt, at han arbejder på at arrangere et møde mellem Putin og Zelenskyj og fremhævede, at USA kan støtte et europæisk rammeværk af garantier, men uden at sende amerikanske kamptropper. "USA vil ikke sende tropper for at forsvare Ukraine," lød det separat fra præsidenten i en AP-dækning dagen efter2.
Macron og andre europæiske ledere pressede samtidig på for, at enhver forhandlingsvej ledsages af solide garantier, og at presset mod Rusland fastholdes, indtil en troværdig fred er på plads. Det fremgår af Washington Post's detaljerede referat af mødedagen3.
Opringningen til Putin - og idéen om et møde "inden for to uger"
Trump skrev efter mødet på sociale medier, at han "ringede til præsident Putin og begyndte forberedelserne" til et møde mellem Putin og Zelenskyj - AP citerer indlægget direkte i sin gennemgang. Washington Post skriver også, at Trump ifølge en kilde afbrød sessionen for at tale i ca. 40 minutter med Putin - i tråd med Trumps egen offentlige meddelelse senere på dagen3.Kremls udenrigsrådgiver Jurij Usjakov bekræftede efterfølgende, at Trump og Putin talte om at "hæve niveauet" på de direkte russisk-ukrainske forhandlinger - en formulering, der antyder opgradering til højere repræsentationsniveau og mulig lederkontakt1 4.
Samtidig sagde Tysklands kansler Friedrich Merz til journalister, at et ledermøde mellem Putin og Zelenskyj kan finde sted "inden for de næste to uger". Reuters bragte udtalelsen tirsdag. (En dato er dog ikke officielt bekræftet af Kreml5).
Hvad vil sikkerhedsgarantierne bestå af?
Begrebet "sikkerhedsgarantier" er ikke endeligt defineret, men dækker i drøftelserne over et europæisk ledet, NATO-koordineret arrangement, der skal afskrække nye russiske angreb, hvis en fred aftales. NATO's forsvarschefer drøftede i går "åbent" mulige garantier på et særskilt møde, hvilket understreger, at alliancen nu systematisk afdækker modeller for langsigtet beskyttelse af Ukraine uden formelt NATO-medlemskab6.Ifølge Washington Post forsøgte særligt Frankrig og Storbritannien at få USA's rygdækning til elementer som luft- og søkontrol og robust efterretningsstøtte, mens ideen om eventuelle europæiske tropper langt fra frontlinjen fortsat er følsom. Ukrainsk side sonderede desuden store våbenindkøb for at styrke en fremtidig garantiordning3.
Hvor står parterne lige nu?
- Kyiv: Zelenskyj signalerede efter mødet, at han - i lyset af Ruslands forventelige modkrav - vil være villig til at mødes uden forudgående betingelser, så processen ikke strander, selv om Ukraine tidligere har ønsket våbenhvile før topmøde1.- Washington: Trump fremhæver, at USA vil "koordinere" med europæerne om garantier, men afviste eksplicit amerikanske kamptropper. Han har desuden flyttet fokus fra en umiddelbar våbenhvile til direkte forhandlinger - en kurs, som europæiske ledere forsøger at indhegne med konkrete sikkerhedsforpligtelser2 3.
- Moskva: Kreml bekræftede Trumps opringning og nævnte idéen om at opgradere forhandlingsniveauet, men uden at love et snarligt ledermøde. Udenrigsminister Sergej Lavrov sagde i dag, at Putin "er forberedt" på et møde, men rejste samtidig tvivl om Zelenskyjs mandat pga. valgsituationen i Ukraine og understregede behov for omfattende forberedelse - en klassisk russisk markering, der kan trække processen ud4.
Tidslinje: De seneste døgn i fredssporene
- 15.-16. august (Anchorage, Alaska): Trump og Putin mødtes ved et USA-Rusland-topmøde i Alaska. Der blev ikke annonceret et gennembrud, men mødet banede vejen for fornyede sonderinger7.- 18. august (Washington, D.C.): Zelenskyj og de europæiske ledere mødes med Trump i Det Hvide Hus; Trump ringer til Putin under forløbet og annoncerer bagefter, at han vil arrangere et Putin-Zelenskyj-møde efterfulgt af en trilateral session med ham selv. ([AP News]1)
- 18.-20. august: Europæiske ledere kalder udsigten til amerikansk-europæiske garantier "det vigtigste resultat" og taler om en mulig lederkontakt inden for kort tid; Merz nævner to-ugers horisonten1 5.
- 20.-21. august: Flere medier beskriver skærpet russisk skepsis over visse elementer (f.eks. garantier uden russisk vetoret), og at Trumps personlige rolle i første omgang kan blive sekundær til et bilateralt møde Putin-Zelenskyj8 9.
Hvad er realismen i en hurtig fred?
En bilateral Putin-Zelenskyj-kontakt - måske inden for to uger, hvis Merz' prognose holder - kunne i bedste fald kickstarte substansdrøftelser om våbenhvile og rammer for en varig ordning. USA's indikation af at støtte europæiske garantier kan give Kyiv politisk dækning for at indgå i svære forhandlinger1 5.Men der er også mulige barrierer. Rusland udtrykker indvendinger mod garantier, som ikke giver Moskva kontrol eller vetoret, og rejser tvivl om Zelenskyjs forfatningsmæssige mandat - signaler, der typisk varsler lange forudgående tekniske drøftelser før et egentligt ledermøde10. Vestlige aktører er heller ikke helt på linje. Europæerne presser på for en våbenhvile som ramme for forhandlinger, mens Trump i øjeblikket prioriterer lederkontakt uden forudgående stop for kampene - et spændingsfelt, som kan gøre det vanskeligt at lande en fælles dagsorden på kort sigt3.
Hvad siger Zelenskyj selv?
Zelenskyj kaldte møderne "vigtige forhandlinger" og takkede især for amerikansk åbning over for en garanti-model. I et opslag på X forud for og under sit Washington-besøg takkede han også @POTUS og noterede fortsatte samtaler med europæiske ledere. Efter mødet sagde han, at Ukraine er "klar til enhver form for format - men på leder-niveau", og at man vil undgå forudgående betingelser, der kan give Rusland påskud til at trække tiden3 11 12.Baggrund: Alaska-topmødet satte kulissen
De nye tiltag kommer få dage efter Trump-Putin-topmødet i Anchorage (15.-16. august), som ikke udmøntede sig i en konkret aftale, men hvor parterne - ifølge Kremls officielle side - holdt fælles pressemøde. Det møde ændrede dynamikken i Washington, hvor europæiske ledere hastede til for at sikre, at forhandlinger ikke foregriber en løsning uden robuste garantier for Ukraine7 3.Hvad sker der nu?
- Muligt ledermøde: Et Putin-Zelenskyj-møde "inden for to uger" er offentligt nævnt af Merz, men uden formel russisk bekræftelse. Reuters og AP noterer samtidig, at Kreml taler om at "hæv[e] niveauet" og om behov for forberedelse5.- Rollefordeling: Flere medier rapporterer, at Trump kan lade et første bilateralt møde gå forud for en trilateral session, så parterne kan teste viljen, inden USA formelt sætter sig for bordenden8.
- Garantispor: NATO og EU-lande arbejder videre på modellerne for sikkerhedsgarantier, hvor USA forventes at levere koordinering, efterretninger og anden indirekte støtte - men ikke kamptropper6.
En mulig fredstid før Magog-krigen
Disse forhandlinger, kan pege på en ny og uventet fase i verdenspolitikken. For første gang siden invasionen i 2022 tales der nu åbent om konkrete sikkerhedsgarantier for Ukraine og om et direkte møde mellem Putin og Zelenskyj, med Trump som mægler. Hvis det lykkes, kan vi få en periode med ro i Europa og dermed en form for "fredstid" - ikke blot for Ukraine, men i bredere forstand også for Mellemøsten.Profetisk set kan en sådan fase læses som en opfyldelse af det Ezekiel beskriver i kapitel 38. Her omtales Israels tilstand, da Gog og hans allierede rykker frem: "du skal oplægge onde Råd og sige: Jeg vil drage op imod et åbent Land og overfalde fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken har Portstænger eller Porte" (Ezek. 38:10-11). Det antyder en tid, hvor Israel - midlertidigt - lever uden akut trussel, med en følelse af sikkerhed og fred.
Hvis stormagterne lykkes med at etablere en ny balance i Europa, kan det skabe den politiske ramme, hvor også Israel oplever en periode af stabilitet. Denne fredstid behøver ikke at være varig; tværtimod kan den bane vejen for det næste, som Ezekiel forudsiger: at Rusland og dets allierede, "med kroge i kæberne", vil blive trukket ned mod Israel (Ezek. 38:4). Den nuværende diplomatiske proces kunne således - paradoksalt nok - være den fredelige optakt, der gør Israels sårbarhed og uforberedte tilstand mulig, inden Gog-krigen bryder ud.
Det er spændende at sidde her i endens sidste dage og være tilskuere til, hvordan bibelprofetierne, som vores forfædre i årtusinder har talt om, falder til rette og opfyldes.