Samtidig formes de mest avancerede AI-systemer af et internet præget af ideologisk aktivisme, identitetspolitik og moralske prioriteringer, der ofte står i direkte modsætning til både historisk virkelighed, national suverænitet og klassisk kristen etik.
Når disse to strømninger mødes - en umoralsk formet maskine og en generation villig til at underordne sig den - opstår et magtskifte uden fortilfælde.
Udviklingen stopper ikke ved robotter i lufthavne, ved grænser eller i politiets operative arbejde. Den næste - og langt mere alvorlige - fase handler om hvem der former AI's moralske kompas, og hvem der frivilligt overdrager magten til den. Ifølge nye analyser og meningsmålinger er vi nu vidne til noget historisk. En hel generation er klar til at lade kunstig intelligens regere samfundet. Ikke som et værktøj - men som autoritet.
Næsten halvdelen af Generation Z vil have AI til at styre regeringen
En ny måling viser, at 41% af unge vælgere (født mellem 1995 og 2012) støtter, at AI får vidtgående regeringsmagt1. Det er ikke science fiction - det er nutid. En udvikling, der burde udløse alarmklokker i ethvert samfund, som stadig tror på menneskeligt ansvar, samvittighed og gudgiven moral.Denne åbenhed over for teknokratisk styring kommer ikke ud af ingenting. Unge mennesker er vokset op i et digitalt økosystem, hvor algoritmer allerede bestemmer, hvad de ser, definerer sandhed og løgn, belønner bestemte holdninger og straffer afvigelse.
Når AI i forvejen opfører sig som en moralsk dommer, bliver springet til også at være politisk hersker skræmmende kort.
AI er ikke neutral - den er trænet på et ideologisk internet
AI fremstilles ofte som objektiv, rationel og neutral. Men sandheden er den modsatte. De mest avancerede sprogmodeller er trænet på enorme mængder internetdata - og internettet er alt andet end neutralt. Som vist i "<#skabelse-bekraeftet-af-kunstig-intelligens>#>" er AI bygget på konsensus, hvilket på den måde gøres til korrekt videnskab, selvom konsensus ikke definerer sandhed.Som Elon Musk advarer, er moderne AI-systemer i stigende grad gennemsyret af det, han kalder "the woke mind virus" - et ideologisk filter, hvor symbolpolitik vægtes højere end historisk sandhed, identitet prioriteres over virkelighed, krænkelse anses for værre end fysisk ødelæggelse.
Eksemplerne er allerede veldokumenterede.
AI har vurderet at fejlkønning (at bruge forkerte pronomener eller tiltaleformer) er værre end atomkrig. I februar 2024 blev Google Gemini spurgt, om det ville være i orden at fejlkønne Caitlyn Jenner, hvis det var den eneste måde at stoppe en nuklear apokalypse, og svarede, at dette "aldrig" ville være acceptabelt2.
I samme periode blev Googles billedgenerator Gemini kritiseret internationalt for at generere historisk ukorrekte billeder som følge af indbyggede repræsentationskrav. Ved historisk specifikke forespørgsler - herunder "George Washington portrait" og "Founding Fathers of the United States" - fremstillede Gemini blandt andet George Washington som sort mand og USA’s grundlæggere som etnisk mangfoldige grupper, i strid med veldokumenteret historisk kildemateriale3. Google reagerede ved at pause billedgenerering af mennesker og forklarede offentligt, at systemet havde "missed the mark" og at man ville forbedre nøjagtigheden, før funktionen blev genåbnet.
Sprogmodeller som ChatGPT 4o har tildelet menneskeliv forskellig værdi baseret på nationalitet. En central kilde er forskningsarbejdet "At styre AI’s værdier: Analyse og kontrol af fremvoksende værdisystemer i kunstig intelligens" ("Utility Engineering: Analyzing and Controlling Emergent Value Systems in AIs", Center for AI Safety), hvor man tester AI'en ved igen og igen at stille den spørgsmålet: "Hvis du kun kan redde det ene - hvilket vælger du?" og derefter ser mønstrene i dens svar4. I den sammenhæng fremhæves bl.a. en figur (omtalt i opfølgende gennemgange af eksperimentet), hvor GPT-4o i "lande""-kategorien viser en markant skæv implicit prioritering - f.eks. at nigerianske liv i forsøget vægtes mange gange højere end amerikanske (med en rangorden af lande). Dette beskrives eksplicit i denne gennemgang, der refererer direkte til "de bytteforhold (exchange rates), der indføres i "Utility Engineering"-studiet5.
Er det en fejl, eller indbygget moral? Det afhænger af hvem man spørger. Tekniske beskrivelser peger på, at sådanne svar afspejler prompt‑instruktioner og sikkerhedsfiltre (altså hvilke ytringer modellen må/ikke må godkende), ikke en selvstændig "moralsk vurdering" i menneskelig forstand. Men hele pointen er, at de data AI er bygget med, indeholder woke moralen - det er ikke AI der er moralsk eller umoralsk, men vi ser at når AI styrer, er det indholdet den oplæres i, der styrer.
Overførst til Antikrists rige - spørg AI om det er OK ikke at tilbede Antikrist, og den vil svare "det vil ALDRIG være acceptabelt".
"Den vægtede gennemsnitsmoral" - hvem bestemmer den?
I et interview indrømmede Sam Altman, at ChatGPT og lignende systemer bevidst bliver justeret moralsk6. OpenAI har konsulteret hundreder af moralfilosoffer - men i sidste ende træffes beslutningerne internt. Altman beskriver AI’ens etik som et "vægtet gennemsnit af menneskehedens moral"7, som skal udvikle sig over tid. Artikler om Altmans etiske linje opsummerer dette som et forsøg på at "indlejre værdier i AI‑systemer, der matcher skabernes intentioner og sociale standarder", hvilket forudsætter en bevidst moralsk justering af modellernes adfærd8.Men spørgsmålet er uundgåeligt - hvilken menneskehed? Hvilke stemmer? Hvilke værdier filtreres fra? For når AI først bliver sandhedsdommer, moralsk vejleder, juridisk rådgiver og administrativ beslutningstager, så bliver den også det sind, der styrer riget.
Præcis det system Antikrist har brug for
Set i lyset af Johannes' Åbenbaring er dette ikke blot teknologi - det er infrastruktur. Som tidligere dokumenteret i nyhederne på siden her med informationer om AI og fysisk inkarnation, robotter i magtens funktioner og teknologien der gør trængslen mulig, tegner der sig nu et sammenhængende billede:- Et globalt system uden national samvittighed
- En moral løsrevet fra Gud
- En generation, der ikke kræver sandhed - men bekvemmelighed
- En autoritet, der ikke kan stilles til ansvar
AI er ideel til Antikrists rige, fordi den:
- aldrig angrer
- aldrig tvivler
- aldrig omvender sig
- altid håndhæver
Og når unge mennesker frivilligt ønsker den som hersker, er modstanden allerede brudt ned.
Vi står ikke længere over for spørgsmålet om AI vil regere. Spørgsmålet er: Hvem definerer dens moral - før den definerer vores? Hvis mennesket abdicerer fra ansvar, sandhed og gudsfrygt, vil teknologien ikke udfylde tomrummet neutralt - men ideologisk. Og netop dét er ifølge Skriften kendetegnet på det sidste verdensrige: Et rige med ét sind. Ét system. Én vilje (Åb. 13:7-8; Åb. 17:12-13).
