Den nye syriske "regering" under Ahmed al-Sharaa / Abu Muhammad al-Julani fortsætter sin ubeskrivelige - jeg mener virkelig ubeskrivelige - blodmarch igennem Syrien, som en flodstrøm af brutale overgreb, hvor regeringens militante grupper forårsager omfattende brandstiftelser og målrettede angreb mod Alawiternes samfund. Der findes ikke jordiske ord til at udtrykke volden - der skal dæmonisk ordforråd til at forklare dybderne af ondskaben - der har pumpet begivenhederne i Israel d. 7. oktober op med steorider. Med menneskeord lyder det sådan her:

Flere rapporter og videodokumentation vidner om uhyrlige grusomheder¹, hvor skovområder og landsbyer er blevet sat i brand for at drive civile ud af deres skjulesteder. Ifølge øjenvidner er disse angreb en bevidst strategi for at tvinge Alawitter til at forlade deres hjem, hvorefter de bliver dræbt. De seneste brande har opslugt skove i Arzah i Al-Qadmus-området samt bjergene i Al-Qardaha-regionen. Mange civile har søgt tilflugt i disse skove for at undslippe den systematiske vold, men nu udsættes de for en ny form for terror gennem ildspåsættelse.

Bestialske Massakrer og Brutale Henrettelser
Dokumenterede videoer viser en ubegribelig brutalitet. I en af de mest chokerende scener ses en terrorist skære brystet op på en mand, mens han stadig er i live, for derefter at spise hans hjerte. En anden video viser en militant, der forklarer, hvordan man "tilbereder en Alawit", og beskriver Alawitternes lever som velsmagende. Endnu en video viser en jihadist, der har kogt hovedet af en Alawit og fremviser det som en trofæhandling. Endnu en video viser et køretøj fra den syriske regerings sikkerhedsstyrker, en Toyota Prado med nummerplade 50010, der bevidst kører over døde kroppe i Damaskus’ opland.

Mange øjenvidner rapporterer om massakrer, hvor civile, herunder kvinder og børn, bliver brændt levende. En særlig voldsom episode fandt sted i Al-Qusour-kvarteret i Baniyas, hvor militante satte ild til flere bygninger med mennesker fanget indeni. Ofrene bliver hånet og omtalt som "skadedyr" og "bakterier", mens forbryderne filmer sig selv og roser deres handlinger.

Etnisk Udrensning og Systematiske Henrettelser
Alawitter i Latakia, Tartous og Jableh står over for en decideret etnisk udrensning. Ifølge vidner opstiller jihadistgrupper checkpoints, hvor de kontrollerer folks identitet og dialekt for at afgøre deres religiøse tilhørsforhold. De, der identificeres som Alawitter, bliver henrettet på stedet.

En Alawitisk mand beretter: ”Jeg måtte krydse en af disse vejspærringer i går, mens jeg søgte drikkevand til min familie. De bad om mit ID-kort og spurgte derefter, om jeg var Alawit eller Sunni. Jeg sagde sandheden, for de kan alligevel genkende vores accent. Dette er en etnisk udrensning. Hvis verden ikke anerkender det, er den medskyldig i mordet på uskyldige.”

En af regeringens jihadister udtaler i en optagelse, at han har kæmpet i 13 år for at gøre Syrien til en Sunni-stat og vil fortsætte "i en million år".

Udover den fysiske vold lider de Alawitiske områder nu også under en belejring, der har ført til alvorlig fødevaremangel. ”Vi sulter. Ingen kan forlade området, for hvis vi forsøger, bliver vi dræbt for at være Alawitter. Vi bliver udslettet. Hjælp os!” lyder en desperat appel fra en beboer i Latakia.

Beboerne i de berørte områder beder nu indtrængende om international intervention for at stoppe de igangværende grusomheder. Deres budskab er klart: ”Vi behøver beskyttelse – hvilken som helst beskyttelse, bortset fra Tyrkiets, der støtter terroristerne.”

Fortielse og Bevidst Sletning af Beviser
Mens jihadistgrupperne systematisk gennemfører massakrer og brutale henrettelser, har de samtidig iværksat omfattende tiltag for at skjule deres forbrydelser og kontrollere informationen, der når ud til omverdenen.

En af de mest markante strategier har været beslaglæggelsen af mobiltelefoner fra egne medlemmer. I mindst 17 områder langs Syriens kyst har jihadisterne frataget 400 af deres egne krigere deres telefoner for at forhindre dem i at dokumentere massakrerne og brandangrebene. Dette tyder på, at selv blandt deres egne er der elementer, der har ønsket at afsløre sandheden. Ved at kontrollere kommunikationen sikrer de, at kun udvalgte videoer og billeder når offentligheden, mens kompromitterende optagelser destrueres.

Øjenvidner beretter, at jihadisterne systematisk brænder nedbrændte landsbyer og flytter ligene af deres ofre for at skjule det reelle omfang af massakrerne. I nogle tilfælde er ligene blevet destrueret ved afbrænding, begravet i massegrave eller efterladt i områder, hvor de ikke let kan findes. Dette gør det sværere for eksterne observatører at dokumentere forbrydelserne.

Mens jihadisterne forsøger at fjerne dokumentation for deres handlinger, spreder de samtidig deres egen version af begivenhederne via sociale medier og propagandaoptagelser. I flere videoer ses de filme brændte lig og håne ofrene, samtidig med at de udbasunerer, at dette er en "rensning" af Syrien. De bruger sprog og retorik, der dehumaniserer Alawitterne, hvilket bidrager til at retfærdiggøre deres handlinger over for deres egne tilhængere.

En effektiv metode til at forhindre vidneudsagn er at sprede frygt blandt befolkningen. Lokale beboere, der forsøger at kontakte internationale organisationer eller dele information, risikerer øjeblikkelig henrettelse. Der er rapporter om, at folk, der har forsøgt at forlade de belejrede områder for at fortælle sandheden, er blevet fanget ved checkpoints og dræbt. Den konstante trussel om vold og henrettelse har efterladt mange civile i tavshed, ude af stand til at bede om hjælp.

Jihadisternes strategi for at skjule deres forbrydelser understøttes af en mere omfattende realitet: mangel på international reaktion. Selvom beviser og beretninger stadig strømmer ud, har verdenssamfundet endnu ikke grebet ind. Dette giver ekstremisterne mulighed for at fortsætte deres handlinger uforstyrret og gøre det sværere for efterforskere og menneskerettighedsorganisationer at dokumentere den fulde skala af overgrebene.

Mens massakrerne fortsætter, og beviserne bliver skjult, står én ting klart: jihadisterne forsøger ikke kun at udslette en befolkningsgruppe, men også at fjerne al dokumentation for deres handlinger. Gennem beslaglæggelse af telefoner, destruktion af lig og kontrol over information forsøger de at manipulere virkeligheden. Det er derfor afgørende, at de eksisterende øjenvidneberetninger og videodokumentation bliver delt, så sandheden ikke forsvinder med ofrene.

Truslen Rækker Ud Over Syrien
Øjenvidner advarer om, at denne vold ikke vil være begrænset til Syrien. Hvis jihadistgrupperne får frit spil, vil det ikke kun koste tusindvis af civile livet, men også udgøre en stigende global trussel. En Alawit skriver: ”Når de er færdige med os, vil de vende deres opmærksomhed mod Europa og USA. Verden må stoppe dette, før det er for sent.”

Hvis Al-Jolani og hans allierede får kontrol over Syriens kystområder, vil de have en strategisk base, hvorfra de kan udvide deres operationer. Historien har vist, at jihadistiske grupper, når de først har opnået territoriel kontrol, ikke blot fortsætter deres lokale undertrykkelse, men også bruger området som et springbræt for yderligere terrorhandlinger.

Manglende international reaktion kan sende et signal om, at etnisk udrensning og jihadistisk ekspansion kan ske uden konsekvenser, hvilket kan opmuntre lignende grupper i andre regioner til at følge samme strategi.

Situationen i Syriens kystområder eskalerer, og hvis verdenssamfundet ikke handler nu, kan det føre til et endnu større humanitært sammenbrud og en fortsat etnisk udrensning af Alawitterne.

Referencer

¹ "“The Smell of Blood Permeates the Syrian Coast”: Jihadis Cannibalize, Burn People Alive, Set the Mountains Alight Where Alawites Hide", Geller Report, d. 15-03-2025