Grønne afgifter på kød
Debatten om grønne afgifter raser for alvor i Danmark, hvor flere partier nu arbejder aktivt for at gøre dagligdagen markant dyrere for danskerne - alt sammen i klimaets navn. Senest har Radikale Venstre skabt furore, da de på partiets sommergruppemøde foreslog at hæve afgifterne på oksekød så meget, at prisen for et halvt kilo kød kan blive hele ti kroner højere. Klimaordfører Samira Nawa lagde ikke skjul på målet: Danskerne skal "tvinges til adfærdsændring", så oksekød ikke længere er en del af hverdagskosten1.Radikale foreslår, at man som forbruger skal betale for den CO2, ens fødevarer udleder, og at provenuet fra de højere afgifter skal bruges til at gøre grønne varer billigere. Idéen møder hård kritik - ikke kun fra borgerlige partier, men også fra folk, der ser, at endnu flere almindelige familier presses ud i at undvære traditionelle fødevarer. Taler vi om rationel klimapolitik - eller grøn nyreligiøsitet, der gør livet urimeligt dyrt for befolkningen?
Prisen på oksekød og andre fødevarer stiger i forvejen kraftigt, hvilket har ført til politisk pres for at undersøge årsagerne - statsminister Mette Frederiksen har lovet at kortlægge, hvorfor prisstigningerne rammer så hårdt. Idiotien er lammende - der findes ikke ord til at beskrive den. Ifølge Politiken har Frederiksen udtalt: "Priser på mad og drikke er nu så høje, at regeringen igangsætter en kortlægning af årsagerne bag"2. Hun bekræfter, at regeringen snart fremlægger finanslov, hvor der kommer initiativer på området, og understreger, at man vil undersøge om konkurrencen i dagligvarebranchen er god nok, ligesom afgifter kan blive sat ned. På Instagram har hun skrevet, at hun har "bedt en række ministre om at kortlægge problemerne"3 med de stigende priser, og at regeringen kommer til at tage fat på problemet i finanslovsforhandlingerne.
Men... Frederiksen og hendes regering har stået bag indførelsen af grønne afgifter, blandt andet målrettet transport og landbrugsproduktion, som har påvirket fødevarepriserne. Den grønne skatteaftale omfatter bl.a. en ensartet CO2-afgift, der indfases fra 2025 til 2030, og den retter sig typisk mod virksomheder i transport, landbrug og fødevaresektoren for at leve op til Danmarks klimamål. Afgiften skal ifølge regeringens politik være med til at styre produktion og forbrug i en grønnere retning, hvilket blandt andet indebærer højere priser på kød, oksekød og andre klimabelastende varer - netop gennem afgifter4. med andre ord, politikken om grønne afgifter - også på transport og mad - er et centralt element i Mette Frederiksens klima- og skattepolitik, selvom regeringen nu samtidig taler om at undersøge og evt. lempe enkelte afgifter på grund af de høje fødevarepriser.
Gaslighting
Når regeringen så annoncerer, at el-afgiften skal sænkes i de kommende år, som en del af regeringens forsøg på at imødegå stigende leveomkostninger og energipriser - i forbindelse med finanslovsforhandlinger og den aktuelle debat om prispresset på husholdningerne, så er det svært at finde danske ord til at beskrive plottet. Der findes ikke et enkelt, mere præcist dansk ord end "gaslighting" til netop den situation, hvor politikere først hæver klimaafgifter og derefter later som om, de ikke forstår konsekvensen for madpriser - og så lindrer presset et andet sted. Men nogle beslægtede begreber og beskrivelser dukker op i den politiske debat:- Spin: Bruges ofte bredt om bevidst drejning og fordrejning af argumenter i politik for at undgå ansvar og forvirre borgerne, ofte ledsaget af symbolpolitik og værdipolitik.
- Dobbeltspil / dobbeltmoral: Beskriver, når der politisk gøres ét - og siges noget andet, eller når ansvar ikke tages for egne handlingers konsekvenser.
- Manipulation: En mere generel betegnelse for at forsøge at styre andres opfattelse gennem fordrejede eller ufuldstændige sandheder, hvilket kan overlappe med gaslighting.
I engelske sammenhænge anvendes også begreber som "political gaslighting", "plausible deniability" (troværdig fornægtelse) og "den fortjente umulighed", hvor magthavere både nægter ansvar for egne handlinger og forsøger at få kritikere til at tvivle på deres egen dømmekraft eller oplevelse af virkeligheden.
Så selvom "gaslighting" er dækkende, kan man med dansk terminologi kalde det situationsbestemt manipulation, politisk dobbeltspil eller systematisk ansvarsforflygtigelse - men ingen af dem dækker den psykologiske taktik lige så præcist som gaslighting-begrebet i den moderne debat.
Lille Danmark = lille effekt
Uanset hvor hårdt Danmarks 6 millioner mennesker presses og trues på livet, så gør det absolut ingen forskel i den store verden - 0.00075% af verdens befolkning - det ville intet nytte, hvis klimaet reelt var truet - hvilket det ikke er! Ikke nok med at vores ernæring og livskvalitet trues i tomheden og ligegyldighedens navn - samtidig diskuteres det, om farvel til danskproduceret mad er værd at ofre for endnu en "adfærdsændring".Selv landbrugets organisationer påpeger, at det ikke kun betyder færre bøffer på middagsbordet, men også tabte arbejdspladser og udflytning af produktion. Når der lægges høje klimaafgifter på dansk mad, bliver prisen så høj, at konkurrencedygtigheden forsvinder, og produktionen ryger til udlandet, hvor både klima- og dyrevelfærdsregler ofte er dårligere5.
Konsekvensen af de grønne afgifter er derfor ikke kun "grønnere" forbrug, men et reelt indgreb i folks hverdag, økonomi - og måske i sidste ende i velfærdssamfundet, når tusindvis af jobs står for fald. Spørgsmålet er, sagt på en pæn måde, om afgifter i klimaets navn er vejen frem eller et udtryk for en klimapolitik og kontrol, der har mistet jordforbindelsen. Og det siger sig selv, at det er det sidste.
Kød er livsvigtigt
Kød spiller en vigtig rolle i den menneskelige kost, især fordi det bidrager med flere essentielle næringsstoffer, som det kan være svært eller umuligt at få fra planter alene.Vitaminer og mineraler i kød
De mest unikke næringsstoffer i kød er:- Vitamin B12: Findes udelukkende i animalske produkter som kød, fisk, æg og mejeriprodukter. B12 er afgørende for produktion af røde blodlegemer, nervefunktion og DNA-syntese. Planter indeholder ikke B12, så personer uden animalsk føde skal tage kosttilskud6.
- Letoptageligt jern (hæm-jern): Jern fra kød (hæm-jern) optages langt mere effektivt end jern fra planter (non-hæm-jern). Hæm-jern findes kun i kød, fisk og fjerkræ, og optagelsen fremmes yderligere, hvis man spiser selv små mængder kød sammen med planter7 8.
- Zink: Findes i høj koncentration i kød, og kroppen optager zink fra kød væsentligt bedre end fra vegetabilske kilder.8 7
- Vitamin A: Leverkød er blandt de bedste kilder til aktivt vitamin A (retinol), som kroppen bruger direkte. Planter indeholder forstadiet betacaroten, men ikke alle kan omdanne det til tilstrækkeligt A-vitamin9 8.
- Selen: Kød er en af de bedste kilder til selen, et vigtigt mineral for immunforsvar og stofskifte7 8.
Andre nøglepunkter
- Vitamin B6 og andre B-vitaminer: Kød bidrager også med vitamin B6 og flere andre B-vitaminer, som er nødvendige for energistofskiftet og nervesystemet6 7.- Proteiner af høj kvalitet: Kød indeholder alle essentielle aminosyrer i optimale mængder for menneskets behov10.
Hvad kan man ikke få andre steder?
- Vitamin B12: Kan ikke fås naturligt fra planter - absolut nødvendigt fra animalske kilder eller tilskud6.- Hæm-jern: Kun i kød, fisk og fjerkræ, og optages langt bedre end jern fra planter8 7.
- Letoptageligt zink: Zink fra kød optages langt bedre end zink fra, f.eks. bønner og korn7.
- Aktivt vitamin A: Kun lever og nogle animalske produkter leverer retinol direkte. Planter giver forstadier der ikke altid omdannes effektivt8.
Konklusion
Det er muligt at leve uden kød, men man skal være særligt opmærksom på at få dækket behovet for B12, jern, zink, selen og vitamin A - ofte med tilskud eller berigede fødevarer. For mange mennesker, især gravide, børn, ældre og sårbare grupper, dækkes behovet for disse næringsstoffer lettest og sikrest med animalske produkter.11 10 7 8 6. Men tilskud er ikke erstatning!
Forskning og anbefalinger omkring kosttilskud fokuserer ofte kun på de enkelte vitaminer og mineraler, uden at tage højde for samspillet med enzymer og andre naturlige stoffer, der findes i fødevarer som kød.Samspil i kød mellem næringsstoffer, enzymer og hjælpestoffer
- Når du spiser kød, får du ikke kun vitaminer og mineraler i deres naturlige matrix, men også proteiner, enzymer og co-faktorer, som arbejder sammen. De naturlige proteaser og enzymer i kød forbedrer fordøjeligheden og optagelsen af aminosyrer og næringsstoffer. Fordøjelsesenzymer, som kroppen selv producerer, samt naturligt forekommende enzymer fra maden, hjælper med at nedbryde protein, fedt og kulhydrater, så næringsstofferne bliver lettere optagelige18 19 20 21.- Fedtopløselige vitaminer som A, D og K optages bedst fra animalske kilder, netop fordi kød indeholder både vitaminet og den nødvendige fedt, som hjælper med at absorbere det korrekt. Tilskud med isolerede vitaminer mangler ofte dette samspil, hvilket kan forringe optagelsen og effekten21.
- Co-faktorer som selen, zink og hæm-jern findes sammen med proteiner og andre bioaktive stoffer i kød, hvilket fremmer deres biotilgængelighed. Kosttilskud med isolerede mineraler absorberes ikke altid lige så godt, netop fordi de mangler de naturlige hjælpestoffer, som findes i kød20.
- Der ses også forskelle på, hvor effektivt kroppen optager og anvender næringsstoffer fra hele fødevarer sammenlignet med kosttilskud. Studier viser, at fordøjeligheden af proteiner og aminosyrer fra kød er højere, når de indtages i deres naturlige kontekst - og specielt hvis maden er tilberedt korrekt, så enzymer og struktur bevares20.
Det naturlige samspil af vitaminer, mineraler, proteiner, fedt og enzymer i kød gør, at næringsstofferne optages mere effektivt og anvendes bedre af kroppen, end hvis man tager dem som isolerede tilskud. Det er derfor svært at erstatte alle kødets ernæringsmæssige fordele med tilskud - særligt på lang sigt18 21 20.
Antikrits rige trænger sig på!
Det, man ofte glemmer i denne debat er, at der er mere end politik i det. Politik er midlet til at forvirre og trætte befolkningen til føjelighed. Men bag politiken ses et mørke, en ondskab der som en tsunami skyller ind over jorden, breder sig og opsluger al liv. Hungersnød, slaveri, afgudsdyrkelse og meget andet følger i kølvandet, og det stopper ikke. Det kommer til at forfølge verden ind i trængslen.Presset fra den kommende verdensorden former menneskers hverdagsliv helt ind på tallerkenen og gør måltidet til en trosbekendelse. Vegetarisme er blevet ophøjet fra privat valg til offentlig norm, og afholdenhed fra kød er blevet et krav, der legitimeres gennem fortællinger om sundhed, dyrevelfærd og planetens overlevelse. Den, der spiser kød, fremstilles som en belastning for miljø, dyrevelfærd og folkesundhed. Fødevareskræk og hygiejnehistorier, kampagner om "usikre" slagteforhold og bølger af regulering skaber både socialt pres og reel knapphed - ikke som åbenlyse dekretforbud, men som en gradvis udtørring af udbuddet. Afholdenhed indføres som systemtilstand: først udskammet, siden beskattet og reguleret, til sidst normaliseret som eneste ansvarlige kost. Respekterede eksperter lancerer diagnosen, medierne gentager den, og myndigheder omsætter den i praksis via skatter, rationering, offentlige køkkener uden kød og "midlertidige" forbud, som i længden afvikler køddiæten. Sådan flyttes grænsen for det acceptable, indtil det, der begyndte som anbefaling, bliver påbud (se Et elitekontrolleret liv - 15-minutters byerne).
Denne udvikling bærer en åndelig signatur. Den viderefører en gammel asketisk tradition, hvor afholdenhed fra kød fungerer som tegn på indvielse i en ny kultisk orden. Når naturen helliggøres og skabningen sættes over Skaberen, vendes den bibelske orden på hovedet (Rom. 1:25). Evangeliets målestok er derimod klar: "De forbyder ægteskab og kræver afhold fra spiser" hører til de "sidste tider", hvor nogle "skal falde fra troen" (1. Tim. 4:1-3). Samme passage bekræfter menneskets frihed ved bordet: "Thi alt, hvad Gud har skabt, er godt, og intet er at forkaste, når det modtages med taksigelse" (1. Tim. 4:4-5). Helt tilbage til lige efter syndfloden, informerede Gud som sagt: "Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde" (1. Mos. 9:3). Når en global orden alligevel befaler det modsatte, er det ikke blot ernæringsråd, men et åndeligt - dæmonisk krav.
Kost bliver samtidig et effektivt styringsredskab. Når adgang til bestemte fødevarer bindes til klima- eller sundhedsparametre, kan køb og salg reguleres med samme logik, som beskrives i Åbenbaringen: "at ingen skal kunne købe og sælge" uden systemets mærke (Åb. 13:16-17). CO2-kvoter, sociale kreditscorer og "tilladte" indkøbskurve gør lydighed mod den kødfri norm til en betingelse for fuld økonomisk deltagelse. Den, der afviger, møder sanktioner - ikke kun i opinionen, men i adgangen til markedet.
Dermed fremstår Antikrists rige som vegetarisk i ideologi og praksis: en verden, hvor køddiæten først udskammes, siden beskattes og begrænses, og til sidst fortrænges. Frivillig faste erstattes af tvungen afholdenhed; taksigelsen for Guds gaver erstattes af ideologisk konformitet. Den kristne prøvelse i en sådan orden, er at gennemskue bedraget, fastholde friheden ved bordet og modtage skaberværkets goder "med taksigelse", helliget "ved Guds ord og bøn" (1. Tim. 4:5).
Angående referencerne: Det er svært at finde referencer der ikke er alarmistiske, så hvis du kikker dem efter, bør du overhøre alle klimapolitikerne og fokusere på den del der fortæller om ernæring.