Gaza-konflikten præget af uverificerbar “dokumentation”. Når hundredvis af civile angiveligt bliver beskudt under maduddelinger i Gaza, stiller verdenspressen hurtigt spørgsmålet: Hvem skyder - og hvorfor? Men et mere grundlæggende spørgsmål trænger sig på: Hvordan ved vi egentlig, hvad der er sandt?

Konflikten i Gaza er blevet et globalt mediemæssigt minefelt, hvor billeder, videooptagelser og vidnesbyrd flyder frit - men sjældent kan verificeres uafhængigt. I centrum står episoder, hvor sultne gazanere samles omkring nødhjælpsuddelinger og bliver beskudt. Mange medier angiver Israel som gerningsmand - ofte med henvisning til lokale vidner, sundhedspersonale og palæstinensiske myndigheder. Men hvor kommer oplysningerne fra - og kan vi stole på dem?

Manglen på uafhængig adgang

Internationale journalister og observatører har siden efteråret 2023 haft minimal adgang til Gaza. FN’s nødhjælpsarbejdere har reduceret deres tilstedeværelse, og organisationer som Læger uden Grænser arbejder i stadig mindre grad med internationalt udsendt personale. De fleste rapporter kommer i stedet fra lokalt ansatte - ofte uden mulighed for at udtale sig frit, da Gazas befolkning er under Hamas’ dominans.

Ifølge flere kilder, herunder tidligere ansatte i UNRWA, har Hamas infiltreret både sundhedssektoren og nødhjælpsorganisationer, og enkelte af organisationens egne ansatte er blevet afsløret i at have aktiv tilknytning til militære aktiviteter.

Er civile vidner uafhængige?

Flere af de mest citerede vidner og "civile rapportere" har i eftertiden vist sig at have tætte bånd til Hamas, eller at være del af organisationens propagandanetværk på sociale medier. Samtidig lever almindelige borgere i Gaza i en konstant frygt for repressalier, hvis de udtaler sig kritisk om Hamas.

Baggrundstjek på disse kilder er praktisk talt umulige. Gaza har ingen uafhængige registre, og alle myndighedsfunktioner - fra hospitaler til skoler - er underlagt Hamas-kontrol. Det betyder, at selv de mest troværdige udtalelser må ses i lyset af en underliggende tvang eller censur.

Mangler bevis for Hamas i forklædning

Israel har flere gange hævdet, at Hamas-krigere i civil forklædning forårsager uroligheder ved maduddelinger for at fremprovokere vold og skabe billeder af israelsk brutalitet. Men påstanden mangler som altid uafhængig dokumentation. Internationale observatører, menneskerettighedsorganisationer og medier som BBC og Reuters nævner ikke bevæbnede Hamas-provokatører i deres beskrivelser af episoderne - kun desperate civile og dødelig ild.

Der er rig dokumentation for, at Hamas historisk har kapret og videresolgt nødhjælp, men ikke for at de aktivt iscenesætter sammenstød i forbindelse med maduddelinger.

Billeder uden beviskraft

Videoer og billeder, der cirkulerer på sociale medier, viser ofte sårede eller døde civile, børn i tårer og forvirrede folkemængder. Men de viser sjældent øjeblikket for skuddene, hvem der skød, eller under hvilke omstændigheder det skete. Det betyder, at de bliver følelsesmæssige beviser, men ikke faktuelle.

Flere videoer er desuden blevet afsløret som iscenesatte - en praksis, der har fået betegnelsen “Paliwood”. Det gør det endnu sværere at skelne mellem ægte dokumentation og propaganda.

Aliyah Return Center er en israelsk nonprofitorganisation, der bygger bro mellem Israel og nationerne, og de fortæller på deres facebookside at:

“

Som svar på bølgen af falske nyheder i de globale og israelske medier siger en højtstående IDF-embedsmand i aften: "Der er ingen sult i Gaza! Det er ikke behageligt, men der er ingen sult. Ingen internationale organisationer har henvendt sig til os om dette! Vi tjekker også baseret på billeder af folk. Hvordan folk ser ud. Der er ingen sult. Billederne af børnene, der dukker op, er genetiske sygdomme eller børn født i indavlsforhold. Dette har fulgt os siden krigens begyndelse, hver gang der er en bølge af 'sult', dukker disse billeder op. Det faktum, at forældrene fotograferet ved siden af dem ser sunde ud, generer ikke bagvaskerne.

”

Ét af de billeder med genetiske sygdomme, er af en dreng fra Gaza, med en sjælden muskelsygdom som bliver udnyttet til at fremme denne falske kampagne om sult i Gaza. Billedet har fået en renæssance efter det for et år siden blev vist i en britisk avis og på utallige sociale medier. På facebook-profilen "Israel Is A terrorist State" ses samme billede sidste år (05-06-2024), med teksten "Den palæstinensiske unge mand Ahmed Najjar (21) lider af underernæring og hjerneatrofi som følge af den igangværende israelske sultkrig mod Gaza". Som mange bemærker og kommenterer, er moderen godt i stand, uden tegn på nogen form for sult.

Gaza som journalistisk gråzone

Konflikten i Gaza - og især episoderne omkring maduddelinger - udgør en ekstremt kompleks medievirkelighed, hvor sandhed, propaganda og frygt smelter sammen. Selv de mest etablerede medier må ofte basere deres dækning på partiske kilder, uden mulighed for baggrundstjek eller direkte verificering. Resultatet er, at nyhederne flyder over med dramatiske anklager - men i realiteten står vi tilbage med påstand mod påstand, og meget lidt, der kan verificeres uafhængigt.

Det virkelige spørgsmål er derfor ikke altid: Hvem skyder?
Men snarere: Hvordan kan vi overhovedet vide det med sikkerhed?

Der er ingen uafhængigt bekræftede kilder, som dokumenterer, at Hamas-krigere i civil systematisk iscenesætter tumult under maduddelinger i Gaza. Men nogle organisationer og medier rapporterer anklager - her er en oversigt:

Anklager om Hamas-provokation

Gaza Humanitarian Foundation (GHF) hævder, at Hamas-affilierede agitatorer forårsagede kaos ved et distributionssted i Khan Younis, med tilstedeværelse af bevægede personer med pistoler¹. Reuters konstaterer, at GHF "påstår, at bevæbnede agitatorer tilknyttet Hamas opildnede til kaosset" men understreger samtidig, at Hamas afviser disse beskyldninger, som fagfolk og sygehusmyndigheder også modsiger².

Video- og øjenvidneudtalelse

GHF siger at der blev konfiskeret et våben på stedet, og at bevæbnede agitatorer var til stede³. Nasser Hospital rapporterer derimod primært om døde og sårede civile, uden tegn på bevæbnede Hamas-provokatører⁴.

Uafhængig verifikation mangler

Ingen troværdige internationale medier (BBC, Reuters, AP, Guardian) har dokumenteret tilstedeværelse af Hamas-krigere i civil under disse episoder - kun GHF’s egne påstande⁴. Sundhedspersonale og hospitaler under Hamas kontrol har ikke nævnt bevæbnede agitatorer - blot civile ofre¹, ⁴. En tidligere GHF-medarbejder omtaler live ammunition brugt af amerikanske kontraktarbejdere - men ingen omtale af Hamas-medlemmer⁵.

Konklusion

Det er ikke muligt entydigt at dokumentere, at Hamas-krigere i civil udløser kaos ved nødhjælpsuddelinger - men det er lige så lidt muligt at dokumentere det modsatte. Ingen side leverer uafhængig bekræftelse. I stedet bliver spørgsmålet: Hvem vælger du at tro på - og hvilke beviser vælger du at ignorere?

I Gaza-konflikten bliver fraværet af verificérbarhed det mest konstante mønster, og det stiller store krav til både medier, analytikere og læsere om kritisk refleksion og balance - ikke bare holdning.

I en konflikt, hvor direkte og uafhængig dokumentation næsten er umulig, og hvor virkeligheden ofte filtreres gennem propagandakanaler, bliver spørgsmålet om troværdighed afgørende. Når begge parter fremsætter påstande, og verificering i praksis er umulig, må vi se på handlinger, historik og konsekvens.

Israel - trods fejl og menneskelige omkostninger i krig - har dokumenteret:
- At de leverer nødhjælp til deres fjender, midt i en verserende konflikt.
- At de afblæser angreb for at skåne civile.
- At de behandler gazanere på egne hospitaler, uanset politisk tilknytning.
- At de forsøger at advare civile, før bomber falder - noget unikt i moderne krigsførelse.
- At de selvkritisk undersøger egne fejl og fører ansvarlige soldater for retten.

Hamas derimod - som er både styre, militær og censurmyndighed i Gaza - har i årtier arbejdet for Israels udslettelse, brugt børn som menneskelige skjold, og ført en mediekrig baseret på desinformation og frygt. De straffer afvigere og undertrykker enhver form for uafhængig ytring eller journalistik.

- Hamas' officielle charter fra 1988 erklærer åbenlyst, at målet er ødelæggelsen af Israel.
- Hamas har gennem årtier gravet terrortunneller, brugt børn som skjold og fyret raketter mod civile.
- Organisationen kontrollerer nødhjælp, opkræver skat på donationer og videresælger fødevarer, ifølge adskillige FN- og NGO-rapporter.
- Hamas har intet pressefrihedssystem, og kritik af Hamas internt i Gaza er ofte livsfarlig.
- Hamas bruger konsekvent løgn, billedmanipulation og iscenesættelse (Paliwood) som krigsstrategi.

Derfor må vi som observatører, journalister og borgere ikke lade os forblænde af billeder og slogans, men spørge: Hvem har gjort sig fortjent til vores tillid, når sløret falder og sandheden skal frem?

Svaret er ikke perfekt, men det er klart. Israel handler - med fejl og alting - stadig med ansvar. Hamas handler - med fuld bevidsthed - uden skyggen af det.

Referencer

¹ "20 killed in Gaza as crowd surges at aid site run by an Israeli-backed group", Los Angeles Times, d. 26-07-2025
² "Crush at Gaza aid site kills at least 20, GHF blames armed agitators", Reuters, d. 16-07-2025
³ "Crush at Gaza aid site kills at least 20, GHF blames agitators", Reuters, 16-07-2025
⁴ "AID HORROR At least 19 trampled to death and one stabbed as Hamas ‘agitators’ spark deadly crowd crush at Gaza aid site", The Sun, d. 16-07-2025
⁵ "US contractors say their colleagues are firing live ammo as Palestinians seek food in Gaza", AP News, d. 03-07-2025