Udviklingen har ikke ført til generelle aflysninger, men har fundamentalt ændret både udseende, adgangsforhold og økonomien bag Europas julemarkeder.
Julemarkeder som højrisko-mål
Ifølge både nationale myndigheder og private risikovurderinger betragtes julemarkeder i dag som såkaldte “crowded places” med særlig risiko for angreb, især køretøjsbaserede angreb og såkaldte lone-actor-angreb inspireret af jihadistisk ideologi .Siden 2014 har europæiske sikkerhedstjenester gentagne gange dokumenteret, at militante islamister eksplicit omtaler julemarkeder og andre ikke-muslimske højtider som legitime mål.
Frankrig: permanent højt trusselsniveau
I Frankrig beskriver myndighederne terrortruslen som fortsat meget høj. Som følge heraf er OL-inspirerede sikkerhedsforanstaltninger1 blevet forlænget til også at dække julemarkeder og vinterarrangementer.Tiltagene omfatter:
- mere synligt, ofte bevæbnet politi
- udvidet videoovervågning
- adgangskontrol ved større markeder
- trafikale spærringer omkring pladser og gågader
Tyskland: anholdelser og massiv sikring
I Tyskland har julemarkeder siden angrebet i Berlin i 2016 været underlagt nogle af Europas strengeste sikkerhedskrav.I december 2025 blev fem personer anholdt i Bayern2, mistænkt for at planlægge et islamistisk motiveret angreb mod et julemarked, herunder brug af køretøj som våben. En af de mistænkte beskrives som en islamisk prædikant, hvilket førte til både terroranklager og lukning af en moské.
Som konsekvens er følgende blevet standard:
- betonpullerter og tunge køretøjsbarrierer
- kontrollerede indgange
- private vagter ud over politiets tilstedeværelse
- faste leveringsvinduer for stadeholdere
Polen: IS-inspireret plot afværget
I Polen har myndighederne i december 2025 afværget et angreb planlagt af en 19-årig studerende, inspireret af den såkaldte Islamiske Stat. Julemarkeder blev nævnt som mulige mål, og efterforskningen omfattede søgninger på bombefremstilling og måludpegning3.Barrierer, pullerter og “festlig camouflage”
På tværs af Europa har julemarkeder ændret karakter:Før:
- åbne byrum
- fri adgang fra alle sider
- minimal synlig sikkerhed
Nu:
- betonbarrierer og stålpullerter
- færre, kontrollerede indgange
- taskerestriktioner og flow-styring
- overvågning og vagter ved indgangspunkter
Flere byer forsøger at “camouflere” sikkerheden ved at integrere barrierer som plantekasser, bænke eller dekorerede elementer, men den underliggende sikkerhedsstruktur er uomgængelig.
Kraftigt stigende omkostninger
Sikkerhed er i dag en af de største udgiftsposter ved julemarkeder:- fysiske barrierer
- ekstra personale
- teknisk overvågning
- myndighedsgodkendelser og risikovurderinger
I flere lande - særligt Tyskland - har kommuner advaret om, at økonomien i mindre julemarkeder er under pres, og at sikkerhedsudgifterne i nogle tilfælde er steget markant over få år.
Australien: global referencepunkt
Et dødeligt angreb i Australien, hvor 16 personer blev dræbt ved et større udendørs arrangement, har bidraget til en bredere vestlig debat om sikkerheden ved offentlige forsamlinger og bruges i europæiske analyser som reference for risikovurdering4.Et angreb på traditioner - ikke bare mennesker
Myndigheder og analytikere peger på, at når ekstremister udpeger julemarkeder, Hanukkah-fejringer eller andre religiøse og kulturelle traditioner som mål, er hensigten ikke alene at dræbe, men at skræmme befolkningen væk fra det offentlige rum.At almindelige familier i dag må forholde sig til betonbarrierer, taskeregler og bevæbnede vagter for at besøge et julemarked, ses af mange som et alvorligt signal om, hvor dybt terrortruslen har påvirket europæisk hverdagsliv. At ville straffe helt almindelige familier, der går på julemarked eller samles til religiøse fester, afslører et totalt fravær af basal menneskelig empati og et ideologisk had, der sætter dogmer over menneskeliv.
Det analytikere og myndigheder ikke ser, fordi de ikke kender Islam er, at jul er urent i Islam. Mainstream islamisk lære anser det at fejre jul som haram, fordi det er en religiøs fest fra en anden tro, der involverer overbevisninger som Jesus er Guds søn, hvilket er i modstrid med Allahs enhed i islam.
Det er dybt foruroligende, at der findes personer i vores samfund, som bevidst søger at skade andre, alene fordi de fejrer ikke‑muslimske traditioner som julemarkeder eller Hanukkah‑arrangementer. Når religiøs eller kulturel forskellighed bliver brugt som begrundelse for vold, er det et direkte angreb på både personlig frihed og det åbne demokratiske samfund, som beskytter alles ret til at tro - eller ikke tro - som de vil.
At vi overhovedet må diskutere, om det er "sikkert" at besøge et julemarked eller deltage i en offentlig fejring, viser hvor sygt det er, at nogle individer forsøger at gøre fredelige traditioner til noget, man forbinder med risiko og død. Det skaber en pervers situation, hvor borgere begrænser deres liv og frihed, mens en lille gruppe fanatikere forsøger at diktere, hvilke kulturelle og religiøse udtryk der må eksistere i det offentlige rum.
Et sundt samfund må holde fast i, at problemet er de voldelige ideologier og deres tilhængere - ikke de traditioner, de angriber - og at der aldrig kan være nogen moralsk eller politisk undskyldning for at angribe civile på grund af deres højtider. At forsvare retten til at fejre jul, Hanukkah eller andre ikke‑muhamedanske traditioner uden frygt er ikke ekstremt. Det er et minimumskrav i et frit og værdigt samfund.
Her et lille potpourri af muhamedansk oprør på julemarkeder i Europa.