Matilde Kimer: Korrespondenten, der kender Ukrainas skyggesider indefra
En af podcastens bærende stemmer er DR's erfarne Rusland- og Ukrainekorrespondent Matilde Kimer2. Hun er en af Danmarks mest vidende journalister på området, og hendes baggrund er med til at give afsløringerne ekstra vægt. Kimer har studeret russisk i Sankt Petersborg, læst russisk sprog og litteratur på Syddansk Universitet og har arbejdet i DR siden 2005. Det gør hende til en af de få vestlige journalister, der både forstår sproget, kulturen og de politiske understrømme i regionen - og hendes mange år i felten, hendes kendskab til befolkningen og hendes nysgerrige, men hårde blik på magtmisbrug sætter hende i stand til at gennemskue de mønstre, som mange helst så fortiet.
Korruption som livsbetingelse: Krigens afpresning og mafia-metoder
I podcasten beskriver hun en hverdag i Ukraine, hvor korruption ikke er et marginalt problem, men en livsbetingelse. Hun fortæller om borgere, der må betale penge under bordet for at få en lægetid, og om restauratører, der udsættes for afpresning, mens de forsøger at brødføde mennesker midt i en by i krig. Afpresningen bestod af Trusler, "Hvis du ikke betaler, indkalder vi dine medarbejdere til hæren". Det viser at bagmændene brugte krigen som afpresningsmiddel. De truede virksomheder med militær mobilisering af deres ansatte, hvis de ikke betalte kickbacks. Det er ikke almindelig korruption - det er mafia-taktikker under dække af krigslovgivning.
Det er en kultur, Zelensky lovede at gøre op med, men som nu viser sig at være rykket ind helt i centrum af hans regering. Dette er vigtigt, fordi Vesten ofte fremstiller korruptionen som noget, Zelensky "er ved at rydde op i". Podcasten viser det modsatte, at det er systemisk, strukturelt og hverdagskost.
"Operation Midas" - 1000 timers aflytning og tasker fyldt med kontanter
Det, der har sat landet i chok, er den omfattende efterforskning, som Ukraines antikorruptionsmyndigheder har gennemført under navnet Operation Midas. I 15 måneder har man aflyttet samtaler mellem højtstående embedsmænd, ministre og forretningsmænd i energisektoren - samt personer tæt på præsidenten. De mere end 1000 timers optagelser afslører, hvordan enorme kontantbeløb bliver flyttet rundt i sportstasker og pengeskabe - i en grad så mens almindelige ukrainere lider, og soldater dør ved fronten, går højtstående embedsmænd rundt med så mange kontanter, at de fysisk klager over, at pengene er tunge at bære.
Optagelserne afslører hvordan leverandører bliver presset til at overfakturere statslige projekter, og hvordan pengestrømme bliver vasket for at ende i private byggeprojekter af luksusvillaer syd for Kyiv.
Zelensky forsøgte tidligere at svække antikorruptionsmyndighederne - formentlig for at beskytte Yermak. I sommer forsøgte Zelensky at ændre lovgivningen, så antikorruptionsagenturer ikke længere var uafhængige. Der blev lagt politisk pres på efterforskere. Ifølge ukrainske journalister var det Yermak, der ville stoppe dem, fordi han "kunne mærke varmen". Det viser en direkte kobling mellem Zelenskys handlinger og den aktuelle skandale.
Mistanken er fortsat over Zelenskys inderkreds
Det står fortsat frem, at mistanken når helt ind til præsidentens inderste kreds. Zelenskys højre hånd, stabschef Andrij Yermak, nævnes af ukrainske gravjournalister som personen bag dæknavnet "Alibaba" - et navn, der i aflytningerne knyttes til styring af pengestrømme og byggeplaner. Yermaks bolig blev ransaget, og selv om han ikke formelt er sigtet, valgte han pludselig at træde tilbage. Zelensky stod kort efter frem på tv og takkede ham for tro tjeneste. For mange ukrainere var dette dog alt andet end et tegn på statslig handlekraft; det var snarere en indrømmelse af, at noget var gået helt galt omkring præsidenten, og at Yermak til sidst var blevet en politisk byrde, der måtte fjernes for ikke at trække regeringen med ned.
Læg dertil, at to af de centrale bagmænd i sagen forsvandt ud af Ukraine umiddelbart før razziaerne. Det har givet næring til spekulationer om interne advarsler og mulige læk fra de myndigheder, der burde være garant for lovhåndhævelse. For et land, der søger EU-optagelse og kæmper for international støtte, er signalet alt andet end betryggende.
Podcasten viser en bitter ironi. Zelensky blev valgt, fordi han lovede at bekæmpe korruption. Men da han blev præsident, tog han skuespillere, filmfolk, venner og tidligere kollegaer med i regeringen. En af dem var Yermak. Det er sprængfarligt og vigtigt at adressere, for det underminerer hele narrativet om Zelensky som reformpolitiker.
Det er også interessant at få indblikket i forholdet mellem Yermak og Zelensky, som podcasten giver. Yermak og Zelensky sov bogstaveligt talt side om side i bunkeren under præsidentadministrationen i Kyiv, hvor Zelensky og hans inderkreds opholdt sig i de første døgn og uger af den russiske invasion. De havde senge ved siden af hinanden i bunkeren. De er vokset sammen som siamesiske tvillinger. Det er centralt, fordi det viser at Yermak ikke var en løs forbindelsesfigur. Zelenskys afhængighed var total. Når man skal forstå, hvorfor Zelensky ikke ville slippe ham, er dette bånd vigtigt.
Yermak blev af diplomater kaldt "præsident Yermak" - fordi han reelt styrede landet. Podcasten nævner en diplomatisk joke: "Hvis du er statsleder i Europa, tager du til Kyiv for at mødes med Zelensky for at se, om han kan skaffe et møde med Yermak". Det viser at Yermak var den reelle magt. Zelensky var ofte frontfigur, mens beslutninger blev truffet bagved. Det er vigtigt, fordi skandalen dermed truer hele regeringsstrukturen - ikke blot én mand.
Som en del af den politiske propagandistiske strategi, melder Yermak sig som soldat, i et forsøg på at vaske sit image og fremstille sig selv som patriot - alt han har gjort, har været som tjener for nationen. Man ved derimod ikke (endnu) i detaljer hvilken enhed han eventuelt er knyttet til, om han reelt bliver udsendt til frontlinjen, eller om det i praksis bliver en "repræsentativ" militærrolle i trygge rammer.
Vestlige milliarder i frit fald: Når donationer bliver byggesten til oligarkernes palæer
Når man sammenholder disse afsløringer med de spørgsmål, der blev rejst i nyheden "Hvor ender vores Ukraine-penge?", står én ting helt klar - risikoen for misbrug af internationale donationer er ikke bare teoretisk, men dybt forankret i et system, hvor gamle netværk, vennetjenester og politiske forbindelser stadig spiller en afgørende rolle. Energisektoren, som vestlige lande har støttet intensivt for at holde Ukraine kørende gennem vinteren, viser sig nu at være et af de områder, hvor korruptionen har været mest massiv. Når leverandører tvinges til at hæve priserne, og når midler der skulle gå til reparationer og drift ender som byggematerialer til palæer, bliver spørgsmålet om pengestrømmenes destination ikke bare relevant, men presserende.
En svækket forhandlingsposition - Skandalen rammer Ukraine i Genève
Skandalen rammer på et tidspunkt, hvor Ukraine står mere isoleret og trængt end de længe har gjort. Fredsforhandlinger er undervejs, men skandalen svækker Ukraine markant i fredsforhandlingerne med USA og Trump. USA's linje er blevet hårdere, og Zelensky har mistet sin strategisk vigtigste rådgiver. Forhandlingerne i Genève skulle have været ledet af Yermak, men det er nu usikkert, hvem der kan træde i hans sted - og om Ukraine overhovedet kan forhandle fra en position af styrke, når landet nu fremstilles som både militært presset og politisk ustabilt.
USA vil presse dem hårdere. Trump bruger krisen som argument for, at Ukraine skal acceptere kompromisser, de ellers aldrig ville gå med til. Zelensky skal nu forhandle uden sin vigtigste strategiske rådgiver - og det er en katastrofe.
Større pres på Danmarks ubekvemme spørgsmål
For Danmark rejser sagen uundgåelige spørgsmål. Vi har blåøjet sendt milliarder til Ukraine, i solidaritet med et land i krig. Men når de strukturer, der skal sikre, at midlerne bruges korrekt, viser sig at være kompromitterede, bliver det nødvendigt at kræve mere end gode intentioner og politiske løfter. Der skulle fra begyndelsen være krævet gennemsigtighed, kontrolmekanismer og ekstern revision - hvilket ville have været det eneste ansvarlige, hvis vi vil støtte et land, hvor interne magtspil risikerer at udhule enhver reform. Nu sker det efter misbruget og som et resultat af mistillid.Operation Midas har ikke bare rejst et gardin til en korrupt scene. Den har åbnet et vindue ind til et system, der i årevis har været lukket for offentligheden - og afsløret, at selv under krigens mest desperate øjeblikke har nogle af landets mægtigste personer ikke tøvet med at udnytte situationen for egen vinding.
Og netop derfor står spørgsmålet i den tidligere nyhed skarpere end nogensinde: "Hvor ender vores Ukraine-penge?"
Nu begynder vi at kende svaret.