Ingen våbenhvile - men fokus på fredsaftale
Et centralt resultat af mødet var, at Trump ændrede kurs. Han droppede kravet om en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine og lagde i stedet vægt på at gå direkte efter en fredsaftale1 2. Ifølge Trump er det nu op til Ukraine selv at "make a deal" med Rusland3.
Putin styrket symbolsk
Selv uden konkrete indrømmelser blev mødet fremstillet som en symbolsk sejr for Putin. Han fik en pompøs modtagelse med rød løber, militære æresbevisninger og global eksponering - noget russiske medier udlagde som et bevis på, at Moskva igen sidder ved det diplomatiske hovedbord4. Internationale medier beskrev resultatet som et PR-gennembrud for Putin, mens Trump stod tilbage uden håndgribelige resultater5 6.
Putins krav om territoriale indrømmelser
Ifølge lækager fra mødet (to kilder med direkte kendskab til samtalerne) krævede Putin, at Ukraine opgiver fuld kontrol over Donetsk og Luhansk som betingelse for fred7. Dette føjer sig ind i en mulig plan om "land swaps", hvor Rusland cementerer sin kontrol med østlige områder, mens Ukraine til gengæld kan få sikkerhedsgarantier. Trumps reaktion tydede på en vis åbenhed over for sådanne drøftelser, selv om han understregede, at han ikke forhandler "på Ukraines vegne"8.
Zelenskyjs reaktion og europæisk bekymring
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har annonceret, at han vil rejse til Washington for at mødes med Trump og drøfte mulige næste skridt9. Samtidig udtrykker europæiske ledere stor bekymring. Flere understreger, at det er uacceptabelt at ændre grænser uden ukrainsk samtykke, og frygter, at USA's kursændring kan svække EU's samlede forhandlingsposition7.
Kritik af Trump i USA og Vesten
Kritikere i både USA og Europa hævder, at Trump fremstod alt for imødekommende over for Putin. Ved at droppe våbenhvilekravet og fremhæve Putins "positive energi" skulle han have svækket USA's og Vestens diplomatiske styrke4 6. Flere medier fremhæver, at Putin kom styrket ud, mens Trump i bedste fald blot flyttede byrden videre til Ukraine.
Symbolik, format og atmosfære
Topmødet havde også et stærkt symbolsk islæt. Mødet fandt sted i Alaska - historisk købt af USA fra Rusland i 1867 - hvilket flere medier beskrev som et "røgslør" men også et sted, hvor gamle rivaler igen konfronterede hinanden10. Putin benyttede lejligheden til at udstråle kontrol og styrke, mens Trump forsøgte at balancere rollen som fredsformidler.
Diplomati, sårede egoer og den større scene
Topmødet i Alaska viser en kontrast mellem voksen diplomati og en europæisk scene, der mest reagerer med sårede følelser. Trump og Putin satte sig sammen for at søge en vej ud af krigen - uden EU's bureaukrati og uden Zelenskyjs uopnåelige krav. Resultaterne var spæde, men signalet var klart - selv arvefjender kan forsøge at finde fælles grund.Når støvet lægger sig efter Alaska-topmødet, står der ét faktum tilbage: Trump og Putin satte sig ned for at tale om at standse en krig. Ingen store armbevægelser, ingen gensidig udskamning, men et forsøg på at skabe en åbning, hvor våbnene kunne erstattes af ord. Det er essensen af diplomati, selv når resultaterne ikke kommer på én dag. At det ikke blev til en våbenhvile eller en underskrevet aftale, får nu mange europæiske stemmer til at reagere med vrede og frustration.
Reaktionerne i Europa er til gengæld - forventeligt, som du ser - præget af kritik og bagvaskelse. Kommentatorer og politikere er hurtige til at kalde Trump eftergivende og Putin manipulerende - men bag retorikken ligger en irritation over at være placeret på sidelinjen. Når forhandlingerne foregår uden europæiske stemmer, mister de indflydelse, og den frustration er tydelig i deres reaktioner.
Det er lettere at bagvaske, end at indrømme at to ledere - uden europæisk indblanding - reelt formåede at sætte en ny dagsorden. Trump viste sig villig til at skubbe processen fremad, ikke med store løfter, men med et simpelt budskab: hvis der skal findes fred, må parterne tale direkte sammen. Putin viste sig villig til at deltage i samtalen. I den forstand var mødet et brud med det fastlåste, og det er netop dét, mange af de europæiske røster ikke ønsker at anerkende.
Endnu en grund til reaktionerne, kan være den lukkethed mødet holdes i - en slags Bilderberg-møde, men hvor eliten selv er udelukket. Tanken om at mødet sandsynligvis ikke udelukkende handlede om Ukraine, men også Arktis, at ressourcerne i nord og magtbalancen mellem USA og Rusland kan have været på dagsordenen - driver Europas kontrol og magt fanatiske politikere til vanvid. En sådan udvikling vil som sagt ændre verdensordenens spilleregler og udfordre Europas position. Det er ikke underligt, at netop dette skaber bekymring i Bruxelles og London.
Dermed afslører kritikken efter Alaska-mødet mere end blot uenighed om Ukraine. Den viser, hvordan europæiske ledere føler sig marginaliserede, når processer finder sted uden dem. For Trump og Putin var mødet et skridt mod resultater. For EU var det et spejl, der viste deres faldende relevans.
Antikrists elite kæmper igennem medierne, med næb og klør, for at styre narrativen, så du og jeg fortsat sætter vores valg-kryds de steder, de ønsker de skal sættes. Rusland/Ukraine er et spejlbillede af de globale ødelæggelser eliten har forberedt for dig og mig også. Hvordan ved jeg det? Fordi Gud har fortalt mig det i Hans Ord. Så det er tid til at tage tiden alvorligt, og bruge demokratiet til at forme den fremtid vi vil give de næste generationer.