En fælles undersøgelse foretaget af blandt andre SVT, DR, NRK og Delfi vurderer på baggrund af satellitbilleder, at de russiske anlæg nær Finland på sigt kan rumme omkring 80.000 soldater mod tidligere cirka 20.000. Med anlæggene omkring Baltikum og Kaliningrad medregnet kan den samlede planlagte kapacitet overstige 100.000 og i nogle opgørelser nå omkring 115.000 soldater1,2.
Tallene beskriver altså den mulige fremtidige kapacitet og ikke den nuværende russiske styrke. Ved Petrozavodsk i Karelen vurderede Yle i januar, at der kun befandt sig omkring 2.500 til 3.000 russiske soldater, hovedsageligt fra luft- og rumstyrkerne. Størstedelen af det nye 44. armékorps er fortsat indsat i krigen mod Ukraine. Udbygningen viser derfor først og fremmest, hvordan Rusland forbereder sig på tiden efter krigen eller en våbenhvile3,2.
Fra Norge og Finland til Polen
I det høje nord sker udbygningen blandt andet omkring Petsjenga, ganske få kilometer fra Norge, samt ved Kandalaksja og andre områder på Kolahalvøen. Området er strategisk vigtigt, fordi Rusland her beskytter baserne for sin nordflåde og de atombevæbnede ubåde, som udgør en central del af landets nukleare gengældelsesevne.Længere mod syd opgraderes anlæg ved Petrozavodsk, Sapernoye, Kirillovskoye og Luga. Petrozavodsk ligger omkring 160 kilometer fra Finland, mens andre af de nye eller genåbnede anlæg befinder sig betydeligt tættere på grænsen. Rusland har desuden oprettet Leningrad Militærdistrikt som en selvstændig kommando med ansvar for området over for Finland og de baltiske lande1,3, 3.
I Kaliningrad, den russiske enklave mellem Polen og Litauen, sker optrapningen både militært og elektronisk. Litauiske myndigheder vurderer, at antallet af russiske antenner til GPS-forstyrrelse og såkaldt spoofing er steget kraftigt. Systemerne kan angiveligt sende falske positionssignaler flere hundrede kilometer ind over Baltikum, Polen, Østersøen og dele af Finland og Sverige. Rusland afviser anklagerne og kræver, at europæiske lande fremlægger beviser4,5, 4.
Optrapningen foregår også i luften og digitalt
Den militære opbygning kan ikke ses isoleret fra de mange episoder med droner, krænkelse af luftrum, cyberangreb, elektronisk krigsførelse og mistænkelig aktivitet omkring kritisk infrastruktur. I maj krævede ledere fra 14 nord- og østeuropæiske NATO-lande en betydelig styrkelse af luft- og missilforsvaret efter gentagne russiske luftrumskrænkelser og hændelser med droner6,5.Den 29. maj fordømte EU Rusland, efter at en russisk eksplosiv drone fra et angreb mod Ukraine fortsatte ind over Rumænien og ramte en beboelsesejendom i Galați. Episoden viste, at krigen kan ramme NATO-territorium, selv når der ikke er tale om et bevidst angreb mod NATO7,6.
Det er samtidig vigtigt ikke automatisk at betegne enhver drone- eller kabelhændelse som et direkte russisk angreb. Nogle droner er kommet ud af kurs under kampene i Ukraine, blandt andet på grund af elektronisk krigsførelse, og flere undersøgelser af beskadigede kabler og rørledninger har ikke endeligt fastslået russisk ansvar. Det samlede mønster betyder dog, at NATO og EU betragter sabotage, cyberoperationer, påvirkningskampagner, GPS-forstyrrelser og pres mod kritisk infrastruktur som en del af en bred russisk hybrid konfrontation8,9, 7.
Hvad siger NATO?
NATO beskriver Rusland som alliancens mest betydningsfulde og direkte sikkerhedstrussel. Generalsekretær Mark Rutte har fremhævet, at truslen ikke kun består af konventionelle landstyrker, men også af luftrumskrænkelser, sabotage, cyberangreb og politisk indblanding10, 11, 8.Flere nyheder om Europa, Krig / Verdenskrig, NATO, Rusland og Ukraine
Danmark har sendt 78-80 mia. kr. til Ukraine siden 2022 - og støtten fortsætter i 2026Alliancens svar er en permanent styrkelse af østflanken. NATO har fremskudte landstyrker fra Arktis til Sortehavet, forstærket luftovervågning og iværksat operationerne Baltic Sentry, Eastern Sentry og Arctic Sentry. Den 6. juni blev den nye NATO-styrke i Finland operationel under svensk ledelse. Dermed har NATO nu ni fremskudte landstyrker langs østflanken9,12, 13, 9.
NATO arbejder desuden på en ny kommandostruktur, som skal gøre det muligt hurtigere at indsætte større tyske, nederlandske og andre allierede styrker i Estland, Letland og Litauen. Målet er, at Rusland ikke skal kunne erobre et område hurtigt og derefter stille NATO over for et fait accompli14,10.
Er NATO blind for Ruslands egentlige styrke?
Set fra en bibelsk-profetisk forståelse må denne vurdering imidlertid betragtes som enten bevidst vildledning eller manglende forståelse for Rusland. NATO kan undervurdere en russisk militærmagt, der trods tabene i Ukraine fortsat opbygger styrker og forbereder sig på en langt større konfrontation.Denne forståelse bygger på en fortolkning af Ezekiel kapitel 38-39, hvor Gog fra Magogs land kommer med en mægtig hær fra det yderste nord og drager imod Israels bjerge sammen med flere andre nationer (Ezek. 38:2-6, Ezek. 38:14-16; Ezek. 39:1-6). Som så ofte pointeret, er Rusland den nordlige stormagt, der ikke alene griber ind i Europa og Norden, men som også vender en stor del af sin militære styrke mod Israel21, 22.
De nordiske profetier fra Ove Falg, Birger Claesson og Ron White, beskriver tilsvarende en russisk fremrykning gennem dele af Norden og Europa. Ifølge Ron Whites syn vil en mægtig russisk hær derefter bevæge sig sydpå mod Israels bjerge, hvor den bliver knust ved Guds indgriben. Set gennem denne profetiske ramme er Ruslands nuværende vanskeligheder i Ukraine derfor ikke et bevis på svaghed. De kan har kræfter til en langt større russisk mobilisering.
Den svenske militære efterretningstjenestes chef og NATO-officerer advarer ganske vist om, at situationen hurtigt kan ændre sig efter en våbenhvile, når erfarne russiske enheder kan flyttes mod nord og vest. Den profetiske advarsel går imidlertid længere. Rusland skal ikke alene vurderes ud fra de styrker, der er synlige ved NATO’s grænser i dag, men ud fra den rolle landet ifølge denne bibelfortolkning vil få i en kommende krise, der berører både Norden, Europa og til sidst Israel.
Hvad siger EU?
EU betragter den russiske adfærd som en kombination af militært pres og hybride angreb. I EU's beskrivelse indgår sabotage, cyberangreb, påvirkning af valg, desinformation, forstyrrelse af kritisk infrastruktur og instrumentalisering af migranter. Unionens svar består hovedsageligt af sanktioner, beskyttelse af infrastruktur, efterretningssamarbejde og støtte til medlemslandenes modstandsdygtighed8, 7.Det Europæiske Råd har gjort beskyttelsen af østgrænsen til en prioritet og efterlyst hurtigere udbygning af luftforsvar, antidronekapacitet, militær mobilitet og forsvarsindustri. EU-landene er dog fortsat afhængige af NATO og især USA, når det gælder den egentlige militære afskrækkelse15, 11.
Flere nyheder om Europa, NATO, Rusland, Tidens ende og Ukraine
Advarsel fra Ukraine: Rusland går imod NATOHvad siger Europas politikere?
De baltiske lande, Polen, Finland, Sverige og Norge står for de hårdeste advarsler. Litauens efterretningstjeneste vurderer, at Rusland udvider enhederne ved NATO-grænsen og giver dem erfaring fra Ukraine, så de senere kan fungere som kerne i større styrker. Ifølge Litauen kan Rusland, især hvis sanktionerne ophæves, genopbygge kapaciteten til en omfattende militær konflikt med NATO inden for omkring seks år17, 13.Estlands efterretningstjeneste vurderer på den anden side, at Rusland næppe angriber et NATO-land i 2026 eller 2027. Esternes budskab er dog ikke beroligende på længere sigt. Rusland forsøger at genopbygge sin hær, øge produktionen af ammunition og forhindre Europa i at opruste hurtigt nok18, 14.
Finlands præsident Alexander Stubb har forsøgt at kombinere fasthed med forsigtighed. Finland forbereder sig på at kunne deltage fuldt ud i NATO's nukleare planlægning og har drøftet en ændring af landets forbud mod at modtage atomvåben i krigstid. Stubb har samtidig understreget, at beslutningen ikke skyldes en akut trussel, og at Finland ikke aktuelt ønsker atomvåben placeret på sit territorium19, 15.
Den bredere europæiske tendens er klar. Lande, der tidligere lagde vægt på territorialt forsvar med relativt små stående styrker, opbygger nu brigader, ammunitionslagre, værnepligt, luftværn og planer for hurtig modtagelse af allierede styrker. Den russiske udbygning opfattes derfor ikke som et isoleret lokalt problem, men som en mulig forberedelse til et langvarigt militært modsætningsforhold mellem Rusland og Europa.
Hvad siger Rusland?
Ruslands officielle forklaring er, at opbygningen er defensiv og er fremtvunget af NATO's udvidelse. Det russiske udenrigsministerium har over for de nordiske medier oplyst, at anlæggene nær Finland har til formål at beskytte Rusland mod en voksende NATO-tilstedeværelse1, 3.Denne forklaring følger en linje, som Moskva har fremført siden Finland blev medlem af NATO i april 2023. Dengang meddelte det russiske udenrigsministerium, at Rusland ville træffe militære og tekniske modforanstaltninger, og at omfanget ville afhænge af, hvilke NATO-styrker og våbensystemer der blev placeret i Finland20, 16.
Kreml siger desuden, at finsk deltagelse i NATO's nukleare planlægning vil gøre Finland mindre sikkert, fordi russiske modforanstaltninger derefter vil blive rettet mod landet. Rusland fremstiller dermed sin egen oprustning som et svar på europæiske og amerikanske dispositioner, mens NATO-landene ser deres oprustning som et svar på Ruslands krig mod Ukraine og de nye russiske baser19, 15.
Samtidig findes en mere aggressiv retorik omkring Kreml. Den indflydelsesrige, men ikke officielt regeringsudnævnte rådgiver Sergej Karaganov har beskrevet NATO som en eksistentiel trussel og talt for langt hårdere russisk pres mod Europa. Sådanne udtalelser viser, at nukleare trusler og forestillingen om en direkte konfrontation med Europa er blevet normaliseret i dele af den russiske sikkerhedspolitiske debat1, 3.
Hvor akut er faren?
Der er på nuværende tidspunkt ikke dokumentation for, at Rusland står umiddelbart foran et konventionelt angreb på NATO. Ruslands landstyrker lider efter sigende fortsat store tab i Ukraine, og mange af de enheder, der formelt hører til de nye kommandoer mod Finland og Baltikum, befinder sig stadig ved fronten i Ukraine3, 18, 2.Den farligste periode kan opstå efter en våbenhvile eller en afslutning på de store kampe i Ukraine. Rusland vil da kunne overføre soldater med omfattende kamperfaring til de nye baser, samtidig med at den russiske våbenindustri fortsætter sin høje produktion. Hvor hurtigt det kan ske, afhænger af tabene i Ukraine, økonomien, sanktionerne og Europas egen oprustning4, 17, 13.
Flere nyheder om Krig / Verdenskrig, NATO, Rusland og Ukraine
Efter angreb mod Kyiv, kræver Europæiske ledere hårdere kurs mod RuslandSamlet vurdering
Ruslands optrapning vil i almindelige medier ikke fremstå som en invasion, der kan begynde i morgen, eller som almindelig, defensiv grænsebevogtning. Det vi beskrives som en flerårig militær forberedelse, der skal give Rusland mulighed for at koncentrere betydelige styrker mod NATO efter krigen i Ukraine. Men det kan udvikle sig hurtigt, da tiden for trængslen er moden.NATO svarer med permanente styrker, nye kommandoer, luftforsvar og øget aktivitet i Arktis og Østersøen. EU svarer med sanktioner og beskyttelse mod hybride angreb. Europas politikere svarer med oprustning og en voksende debat om atomafskrækkelse. Rusland siger, at hele udviklingen skyldes NATO's udvidelse, mens de europæiske lande peger på Ruslands invasion af Ukraine som den grundlæggende årsag.
Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, hvor mange russiske soldater der befinder sig ved grænsen i dag. Det afgørende er, hvor hurtigt de nye baser kan fyldes, når Rusland ikke længere behøver hovedparten af sine styrker i Ukraine.
Se også