Det er ikke en løs idé. Det er en køreplan - kortene findes, strukturen findes, og beslutningerne former virkeligheden i den retning. Jeg har talt om det før, da Gud har afsløret at verden vil opdeles i 10 kongeriger (Dan. 7:24; Åb. 17:12) - og infrastrukturen til dette sidste rige er under stærk opbygning.
Teknokratiet - når teknologi bliver styreform
Teknokrati er ikke bare "tech-folk med magt" men en styringslogik. Samfundet skal drives som et system, hvor teknik og data erstatter politik - og hvor det, der før var menneskelige valg og frihedsrum, bliver til adgangsrettigheder. Det er her kontrollen bliver total, fordi den ikke længere kræver et åbent diktatur. Den kræver bare, at alt vigtigt i livet bindes til tre nøgler:- AI (som kan overvåge og styre i realtid)
- Universel identitet (ID, biometrik, adgang)
- Digital valuta (køb, salg og økonomisk straf)
Når de tre ting kombineres, kan liv, uddannelse, økonomi og bevægelse styres som et dashboard - du får adgang - eller du bliver lukket ude.
Den teknokratiske stat bygges ikke med love først, men med infrastruktur. Derfor kommer AI-datacentrene ikke bare som "innovation" - de fungerer som selve rygsøjlen i et system, der kan håndtere masseovervågning, adfærdsstyring og økonomisk styring på planetarisk niveau.
AI behøver to ting: data og energi. Data kommer fra alt - kameraer, mobiler, computere, sensorer, netværk. Energi kommer fra en massiv udbygning, der gør AI driftssikker og permanent. Det er derfor grid’et rulles ud bredt - for når først det er oppe, kan systemet køre uden at spørge borgerne om lov.
Det næste skridt er identitet. Når et universelt ID-system bliver normalt, ændrer det selve forholdet mellem borger og stat. Vi er ikke længere frie som udgangspunkt, men er godkendt, registreret og valideret. Når ID'et kobles til rejser, banker og offentlige bygninger, etableres princippet - ingen adgang uden ID.
Og når det først er accepteret på de "store" områder, kan det udvides til resten, hospitaler, ydelser, tjenester - og i sidste ende alt der kræver adgang. Det er sådan en teknokratisk stat får magt: ikke ved at "forbyde" frihed, men ved at gøre frihed afhængig af en nøgle.
Når kontanter forsvinder, forsvinder den sidste økonomiske frihedsventil. Digital valuta betyder, at magten kan handle direkte på individet - uden domstole, uden tid, uden proces. Straffen kan komme øjeblikkeligt:
- økonomiske bøder i realtid
- begrænsning af køb (forbrugskvoter)
- blokering af transaktioner
- lukning af konto
- "geo-fencing", hvor penge slukkes, hvis du bevæger dig uden for din zone
Her bliver teknokratiet konkret. Penge bliver et styringsinstrument, ikke bare et betalingsmiddel.
Og derfor er det ligegyldigt, om det hedder CBDC, stablecoin eller noget tredje - det digitale princip er det samme, systemet kan kontrollere.
Freedom Cities - 15-minuttersbyen med et nyt navn
Kontrol kræver ikke bare ID og penge. Det kræver også geografi. Derfor kommer bymodellen: 15-minuttersbyen, hvor hverdagen "optimeres" i zoner - og hvor bevægelse kan styres uden at det sælges som undertrykkelse, men som bekvemmelighed. "Freedom cities" passer ind i den samme logik - en teknologisk, transport- og servicebaseret zone-struktur, hvor livet leves indenfor rammer, der er lette at måle, overvåge og regulere. Det er regionalisering i mikroformat, blokke i blokken.Jeg har fortalt om 15-minutters byer før1, og har kort været inde på at Gaza skal genopbygged efter denne model2. Washington har nu sat navn og struktur på en ny politisk arkitektur for Gaza, et internationalt "Board of Peace" (Fredsråd), anført af Donald Trump, der skal styre stabilisering, sikkerhed og genopbygning - og som samtidig kobles til en vision om at gøre Gaza til en ny "freedom zone" / "freedom-city"-lignende udviklingsmodel med massiv investering, infrastruktur og økonomisk omstilling.
Den 16. januar 2026 offentliggjorde Det Hvide Hus en struktur, hvor Trumps Gaza-plan operationaliseres via Fredsrådet under Trumps formandskab, og hvor en stiftende bestyrelse er udpeget. Her optræder Jared Kushner som en af de centrale medlemmer sammen med bl.a. Marco Rubio og Steve Witkoff (og i samme statement nævnes også Tony Blair blandt de udpegede).
Søndag 15. februar 2026 meldte Trump, at medlemslande i Board of Peace har lovet over 5 mia. dollars til genopbygning og humanitær støtte i Gaza, og at første officielle møde holdes i Washington. Reuters beskriver desuden, at der er en plan om tusindvis af personel til at støtte en UN-autoriseret stabiliseringsstyrke og lokal politifunktion i Gaza3. AP beskriver tilsvarende en international styrke, der skal sikre og afvæbne Hamas som del af rammeværket.
Kushner er i forvejen tæt knyttet til en økonomisk udviklingsfortælling om Gaza. I 2024 blev han bredt citeret for at beskrive Gazas kystlinje som "meget værdifuld" og for at tale om at flytte civile ud midlertidigt, mens området "ryddes op", hvilket senere blev koblet til en mere omfattende udviklings- og ejendomslogik omkring Gaza. I 2025 blev Trumps egne udmeldinger om Gaza rapporteret som en gentagelse af idéen om, at USA kunne "tage" Gaza og omdanne det til en "freedom zone" - en ramme der direkte lægger op til "frihedsby/freedom-city"-tanken, hvor genopbygning forstås som et samlet, styret udviklingsprojekt.
De to kort: Club of Rome og Technate of America
Verdens opdeling i 10 regioner er ikke en tilfældighed i dette system. Jeg har før vist kortet fra Club of Rome, og ligeledes fra EU's hjemmeside:
Det andet kort går endnu længere. "Technate of America"-kortet fra 19404, tegner en nordamerikansk technate, som ikke stopper ved Mexico, men trækker blokken ned mod Venezuela og inkluderer strategiske knudepunkter og øer - med Grønland i nord og Cuba som en naturlig brik i helheden.
Forskellen er at Club of Rome handler om global opdeling. Technate handler om den nordamerikanske blok som en teknokratisk enhed. Begge ender samme sted - store regioner, central styring, teknologisk administration.
Dagens teknokrater
Elon Musks forbindelse til teknokrati går tilbage til hans morfar Joshua Haldeman, en canadisk nøglefigur i teknokrati-miljøet, som var med i den kreds, der udviklede "Technate of America"-tænkningen og technate-kortet, der blev udarbejdet i 1940. Teknokratiet opstod som et reaktionsprojekt efter krig og økonomisk sammenbrud, bygget på den grundidé, at politikere og traditionelle regeringer havde fejlet, og at samfundet derfor måtte styres af videnskab, teknologi og tekniske eliter, som kunne skabe orden, "fred" og funktion gennem planlægning, regional samling og effektiv kontrol.Allerede dengang lå der en social-økonomisk model i projektet. Teknologiske eksperter forudså, at maskiner og automatisering ville overtage arbejdet, og at mange derfor ville stå uden job. Løsningen skulle være en universel indkomst, fordi teknologien samtidig ville skabe en ny epoke af bekvemmelighed og overflod med "rigeligt" at fordele. Den samme logik føres videre i nutiden, hvor AI forventes at overtage store dele af arbejdsmarkedet, og hvor UBI derfor fremstilles som nødvendig, mens den underliggende dynamik er, at befolkningen i praksis bliver administreret økonomisk i takt med at produktion og værdiskabelse flyttes over i maskinerne. Samtidig handler forbindelsen ikke kun om idéer, men om konkret infrastruktur.
Starlink udgør et globalt net, der for første gang kan omslutte hele planeten med konstant internetforbindelse - fra ødemarker til bjergområder - så alt elektronisk kan kobles sammen i én samlet "matrix", og Starshield fungerer som et sikkerheds- og overvågningslag knyttet til samme netværksstruktur.
Udviklingen går videre fra planeten til mennesket selv. Neuralink flytter forbindelsen fra ydre enheder til kroppen ved at forbinde hjernen direkte til computere, AI og netværk, og dermed bliver "linket" ikke længere noget man bruger, men noget man bærer. I samme linje indgår også en bevægelse væk fra kontanter og fysiske betalingsmidler og hen imod systemer, hvor køb og salg sker via digitale løsninger - først gennem telefonen i hånden, derefter gennem håndflade/biometri og videre mod egentlige chips - og her bliver netværk og menneske-integration de to nødvendige sider af samme system.
Alt dette placeres i en politisk ramme, hvor tech-moguler samles omkring statsmagten, og hvor teknologisk kapacitet og politisk magt smelter sammen. Teknokratiets gamle idé om at lade teknologi "redde dagen" og styre samfundet omsættes dermed både geografisk (regionen på kortet) og teknisk (netværket rundt om verden og koblingen ind i mennesket) til en styringsmodel, der kan administrere adgang, økonomi, bevægelse og deltagelse i ét sammenhængende teknologisk system.
Trump
Donald Trumps slægtsspor går gennem hans onkel John Trump. John Trump er den person, den amerikanske stat sendte ind for at gennemgå Nikola Teslas efterladte papirer10 og forskningsmateriale efter Teslas død.
Donald Trumps berøring med teknokrati, udfolder sig først som en acceleration af selve kontrol-infrastrukturen. På dag ét af hans præsidentperiode satte han en massiv AI-satsning i gang - "Stargate", og der bygges datacentre - ikke bare på udvalgte steder, men som et landsdækkende net på tværs af alle amerikanske stater og videre ud globalt. Det er selve kontrol-netværket. AI kræver enorme mængder data og energi, og når datacentrene står der, kan systemet køre kontinuerligt på input fra kameraer, telefoner, computere og alt, der kan indsamle signaler - Internet of Things (Iot - alle digitale enheder, biler, hvidevarer, smart-watches osv) og Internet of Bodies (IoB - al data der samles fra enheder der releaterer til biologien - f.eks. et smart-watch der indsalmer data, gå-ruter, pulsslag osv.). Med AI kan overvågning og styring ske på skalaen "hele planeten" - noget der ellers ville kræve millioner af mennesker ved skærme - og derfor bliver AI den praktiske forudsætning for et Big Brother-samfund, hvor køb, salg, adgang og bevægelse kan mikrostyres.
Dernæst cementeres teknokratiets adgangslogik gennem identitet og penge. REAL ID rulles endeligt ind som et nationalt ID-system uden flere udsættelser. REAL ID5 er en amerikansk føderal sikkerhedsstandard for statsligt udstedte kørekort og ID-kort (driver’s licenses/state IDs). Loven (REAL ID Act) blev vedtaget i 2005 og kræver, at kørekort/ID-kort opfylder bestemte krav til identitetskontrol og dokumentation. Fra 7. maj 2025 accepterer TSA ved lufthavne ikke længere almindelige, ikke-kompatible statslige ID'er til indenrigsfly i USA. Man skal bruge REAL ID eller et alternativ, f.eks. pas. Se evt. "Digital ID".
Det kræves altså for at få adgang til fly, banker og offentlige bygninger, hvor det bindes til identitetspapirer, og systemet beskrives som et startpunkt, der senere udvides til hospitaler, ydelser og alle kritiske tjenester. Parallelt flyttes økonomien mod digital styring. Om det bliver CBDC6 modellen, eller en anden digital model som Stablecoin eller Bitcoin er irrelevant, og pointen er, at elektroniske penge er elektroniske penge. Når valutaen er digital og koblet til ID og AI, kan straf ske i realtid, transaktioner nægtes, der sættes kvoter på forbrug, og bevægelse styres gennem geo-fencing, hvor penge slukkes, hvis man forlader en tilladt zone. Samme styringslogik udfoldes bymæssigt i "freedom cities" (der som sagt i praksis er 15-minutters-byen med nyt navn), en model hvor mennesker samles i administrerbare zoner, så adfærd, adgang og mobilitet kan reguleres, mens det sælges som bekvemmelighed og fremtidsteknologi.
Samtidig bliver Trump motor for regional sammensmeltning - ikke bare som globalt "regionsprojekt" i stil med Club of Rome-kortet, men som en nordamerikansk technate-model, der går længere end NAFTA-logik og helt udvider den geografiske ramme for USA. "NAFTA-logik" betyder i denne sammenhæng tankegangen om Nordamerika som én integreret økonomisk region, hvor grænser ikke nødvendigvis fjernes politisk, men hvor handel, forsyningskæder, regler og kapitalstrømme bindes tæt sammen, så USA, Canada og Mexico fungerer som et samlet marked.
Idéen om en tættere nordamerikansk sammenslutning startede for alvor under Bush Jr. gennem samarbejdet Security and Prosperity Partnership7 mellem USA, Canada og Mexico. Senere bliver processen ført videre i andre former, og under Biden får den ekstra fart8. Da Trump kommer tilbage, bliver udviklingen ikke bremset igen - de sidste forbehold og forsinkelser falder snarere væk, så bevægelsen mod en samlet nordamerikansk struktur fortsætter.
Trumps egen linje er den anden kortskabelon, nemlig "Technate of America"-kortet, hvor USA, Canada og Mexico som sagt samles, Grønland indgår i nord, og rækkevidden går ned til Venezuela, mens Cuba står som næste brik. Derfor kan et udspil i handlinger være denne konkrete rækkefølge: Canada som "51. stat", Alberta som brudpunkt, Grønland som strategisk indlemmelse, Panama-kanalen som chokepoint, Venezuela som sydlig markør - og Cuba som næste mål via pres på oliehandel og økonomi.
Canada som "51. stat" handler om, at der tales om Canada ikke bare som en nabo, men som noget, der kan indlemmes i en større amerikansk enhed. Alberta som brudpunkt betyder, at hvis en økonomisk stærk del af Canada løsriver sig eller orienterer sig mod USA, kan det blive den sprække, der svækker hele Canada og gør resten mere sårbart for at blive trukket med i samme retning. (Der har f.eks. været nyere dækning af separatistkontakter og "join US"-snak knyttet til Alberta11).
Grønland som strategisk indlemmelse betyder, at Grønland ses som en nøglebrik i Nordatlanten/Arktis - militær rækkevidde, radar/overvågning, råstoffer og sejlruter. I 2026 er der dokumenteret amerikansk pres, bl.a. via toldtrusler koblet til idéen om amerikansk overtagelse/køb12.
Panama-kanalen som chokepoint betyder, at kanalen er en "flaskehals" i verdenshandlen. Kontrollerer man den, kontrollerer man en afgørende transportåre mellem Atlanten og Stillehavet. Trump har offentligt sagt, at USA vil "tage Panama-kanalen tilbage", og der har også været rapportering om, at Pentagon blev bedt om muligheder i relation til kanalen13.
Venezuela som sydlig markør betyder, at man ser Venezuela som den sydlige "grænsepæl" for en udvidet amerikansk kontrolzone i regionen. I 2026 har der været meget markante beskrivelser af amerikansk indgriben i Venezuela og efterfølgende styring/rammesætning14.
Til sidst kan Cuba være det næste mål via pres på oliehandel og økonomi, hvilket betyder at man ikke nødvendigvis behøver militær magt for at tvinge et område ind i afhængighed. Man kan presse gennem forsyninger og her er olie helt central, og Trump-administrationen har truet med tariffer mod lande, der leverer olie til Cuba, netop som en del af en eskaleret preskampagne15.
Tariffer er altså Trumps accelerator. Når toldsatser lægger pres på andre lande, får det dem til at søge sammen i større regionale samarbejder for at stå stærkere økonomisk og kunne svare igen samlet. Dermed skubbes verden hurtigere mod regionalisering. Venezuela er ikke længere en fjern konflikt i Latinamerika, men et direkte amerikansk kontrolprojekt, og Cuba presses nu via olie- og tarif-våben. Tilsammen tegner det en geopolitisk bevægelse, hvor USA ikke bare regulerer handel, men omformer hele regionens magt- og afhængighedsforhold.
Det hele bindes sammen af Trumps tætte alliance med tech-eliten, som fungerer som teknokratiets operative kreds omkring statsmagten. Elon Musk, investor Peter Thiel og de store platformnavne samles tæt på præsidenten (MEta, Google/Alphabet, Apple, Microsoft, Amazon, X) i et system af gensidig udveksling, hvor politisk magt gives støtte og legitimitet, og tech-mogulerne får adgang, kontrakter og systemmæssig indflydelse.
Thiel kobles både til finansiering, til vicepræsident-sporet via JD Vance, til biometrisk grænseteknologi og til Palantir9 som Big Brother-platform, der i samspil med AI kan blive den gennemgående overvågningsinfrastruktur. På toppen ligger et historisk teknologispor, der giver Trump-familien en særlig placering i fortællingen. John Trump blev sat til at gennemgå Nikola Teslas papirer, og spørgsmålet om "manglende filer" og adgang til avanceret viden hænger som bagtæppe. Summen bliver et samlet teknokratisk aftryk: regionen omtegnes, infrastrukturen bygges, identitet og penge digitaliseres, byerne zonificeres – og tech-eliten står som den praktiske arkitekt bag den styringsmodel, der gør det hele muligt.
Det nye verdensrige: Grønland, Panama, Venezuela - og blokken der tager form
Den nordamerikanske technate-logik bliver geopolitisk synlig gennem en række skridt, der tilsammen tegner en udvidet amerikansk sfære:Canada - “51. stat” og Alberta som brudpunkt
Canada trækkes ind i fortællingen som et muligt sammenfald med USA. Alberta fungerer som brudpunktet: hvis en økonomisk stærk provins løsriver sig, destabiliseres resten, og presset for en samlet løsning stiger.
Grønland: Nordatlanten som nøgle
Grønland bliver et afgørende led i en større nordlig kontrolzone - strategisk, militært og økonomisk - og samtidig en naturlig del af technate-kortets nordlige kant.
Panama: Kontrol over knudepunkter
Panama-kanalen fungerer som symbol og strategi: kontrol over chokepoints, handelsruter og global logistik. Det er ikke kun territorium - det er kontrol over strømme.
Venezuela: Sydgrænsen for technate-kortet
Venezuela står som den sydlige markør, hvor technate-kortet ender. Når blokken strækkes dertil, bliver hele kontinentets struktur en sammenhængende geopolitisk enhed.
Cuba: næste brik i kæden
Cuba ligger som et logisk næste led i blok-arkitekturen. Økonomisk pres og handelspolitik bliver værktøjer til at gøre øen afhængig - og dermed integrerbar.
Vi ser altså Supernation #1 i fuld gang med at blive formet efter kort, der former verden efter de informationer, Gud har givet os. Det teknokratiske verdensbillede tager form i praksis:
- AI gør total styring mulig
- ID gør adgang betinget
- digital valuta gør kontrol øjeblikkelig
- zoner/byer gør befolkningen håndterbar
- regioner/blokke gør verden administrerbar
- territorial geopolitik gør kortene virkelige
Når først infrastrukturen er på plads, bliver frihed ikke noget man har - men noget man får tildelt.
Trængslens skygger, der i årevis har kastet mørke ind over verden, er ikke længere bare skygger - vi har de sidste år set direkte aftegninger i samfundet, og tiden nærmer sig hurtigere og hurtigere. Det er ikke længere bare veer, som Jesus talte om (Matt. 24:8), fødslen er i gang.