Derudover beskrives en intens bølge mod våben- og ammunitionsdepoter i det vestlige Teheran, hvor "sekundære eksplosioner lyste himlen op", og hvor der samme nat cirkulerede optagelser af et større fly (Boeing 747) i brand på forpladsen ved Mehrabad-lufthavnen efter angreb på området.
Et særligt iøjnefaldende spor handler om Irans fremtidige affyringskapacitet. Der blev rapporteret om angreb på to af regimets centrale produktionsknudepunkter for ballistiske missiler - Parchin og Shahrud - med påstande om træffere på sprængstof-/sprænghovedproduktion, missilmotorfaciliteter og udviklingsmiljøer for krydsermissiler. Pointen, som det blev formuleret, er, at Iran ikke vedvarende kan affyre, hvis Iran ikke kan bygge.
Der blev samtidig omtalt en amerikansk luftoperation, hvor optagelser angiveligt viser et angreb på et iransk, flydende-brændstof ballistisk missil i det øjeblik, det blev gjort klar til affyring - altså "før det overhovedet kom af sted".
På den mere klassiske militære side fremgår det også, at der blev meldt om angreb på F-14-fly ved Isfahan-lufthavnen, samt at Israel tidligere i forløbet skulle have "demonteret" 16 fly knyttet til Quds-styrker ved Mehrabad.
Olie, depoter og økonomisk infrastruktur - et skift i trykket mod regimet
Et tydeligt skift i krigens karakter ses i meldingerne om, at angrebene ikke længere kun handler om affyringsramper og luftforsvar, men også om brændstof- og lagringsinfrastruktur. Der blev rapporteret om samtidige angreb på tre olielagringsfaciliteter i Iran - Koohak, Shahran og Karaj - med formuleringen, at "regimets økonomiske infrastruktur nu føjes til de militære mål". Sideløbende blev der rapporteret om større røgudvikling og eksplosioner flere steder i Teheran-området (bl.a. ved Farmanieh-krydset) samt om vedvarende brand-/skadesbilleder fra Shahran-depotet efter nattens angreb.
I Golfen blev Irans største olieeksportknudepunkt, Kharg Island, et centralt omdrejningspunkt. Donald Trump hævdede, at USA "fuldstændigt udslettede alle MILITÆRE mål" på øen, og at man af "anstændighed" bevidst ikke ramte selve olieinfrastrukturen - men truede med at genoverveje det, hvis Iran (eller andre) forstyrrer "fri og sikker passage" gennem Hormuzstrædet. Samtidig lød der fra iransk side en modmelding om, at olieinfrastrukturen på Kharg ikke skulle være skadet efter USA's angreb.
Krigen kan allerede aflæses i energipriserne i Europa, hvor markedet har lagt en tydelig "risikopræmie" ind i både råolie og færdige brændstoffer, især fordi skibsfart og forsyningsflow gennem Hormuz er blevet forstyrret. Brent (Europas oliebenchmark) har i perioder ligget omkring/over 100 dollar tønden og toppet væsentligt højere i de mest nervøse dage, samtidig med at europæiske dieselpriser på engrosmarkedet er sprunget ekstraordinært hurtigt, fordi netop dieselforsyning vurderes sårbar ved længerevarende uro i Golfen1.
I Danmark slår det igennem som markant dyrere benzin og især diesel ved pumpen. Flere danske opgørelser beskriver, at brændstofpriserne er steget kraftigt i takt med krigens eskalation, og at diesel er blevet ramt hårdest, fordi Europa er mere afhængig af dieselimport og fordi både raffinaderi- og logistikkæden presses, så usikkerheden hurtigt "løfter" margenerne. I den danske dækning nævnes konkrete stigninger på omkring en krone pr. liter benzin over kort tid - og endnu mere for diesel - med Hormuz-situationen som en central forklaring2.
Irans interne situation: magtskifte, kontrol og modtræk
Efter Khameneis død er der fortsat et stærkt fokus på arvefølgen og regimets kontrolapparat. Times of Israel beskriver at Ekspertrådet har udpeget Mojtaba Khamenei som ny øverste leder, og at Revolutionsgarden offentligt erklærer sig "klar til fuld lydighed og selvopofrelse" over for ham. Udenrigsminister Abbas Araghchi har på sin side insisteret på, at der "ikke er noget problem med den nye øverste leder", og at han "vil udføre sine pligter".Samtidig beskrives et modsatrettet gadebillede. Der cirkulerer meldinger om, at folk i Teheran råbte "Død over Mojtaba", og at regimet i stigende grad skruer op for kontrol og afspærringer. I samme spor fremgår det, at Israel - ifølge Reuters-refereret information - i en ny fase målrettede sikkerhedscheckpoints på baggrund af tip fra informanter på jorden, netop for at svække regimets undertrykkelsesapparat og gøre det lettere for protester at blusse op igen, når bombningerne aftager. Iran meldes også at have arresteret 20 personer i det nordvestlige Iran, som anklages for at have sendt positionsdata om militære og sikkerhedsmæssige aktiver til Israel.
Fra oppositionel side blev der gengivet en besked fra kronprins Reza Pahlavi, som bad iranere om midlertidigt at undlade at gå på gaden og holde sig væk fra myndighedsbygninger, militære steder, politistationer og regimets tilknyttede institutioner, med argumentet at regimet bruger bl.a. skoler og moskeer som "menneskeskjold".
Irans svar og trusler: missilekstension, regionale slag og direkte persontrusler
Iran fortsætter med gentagne, mindre missilsalver mod Israel, mens der også rapporteres om samtidige angreb mod Golfstaterne. På et tidspunkt blev der meldt om iranske missil- og droneangreb mod Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain, og Saudi-Arabien oplyste at luftforsvaret havde opsnappet og ødelagt 10 droner over Riyadh og den østlige region. Der blev også rapporteret om droneangreb mod Kuwait International Airport, hvor droner ramte radar-systemet uden personskader. Retorisk er tonen skruet kraftigt op. Revolutionsgarden truede direkte med at "forfølge og dræbe" Benjamin Netanyahu, formuleret som: "Hvis denne børnedræbende forbryder er i live, vil vi fortsætte med at forfølge og dræbe ham med fuld kraft". I et andet spor blev det hævdet, at Revolutionsgarden vurderer, at Iran kan føre en "intens krig" i mindst seks måneder i det nuværende tempo.
Derudover blev en tyrkisk advarsel gengivet. Udenrigsminister Hakan Fidan sagde, at Tyrkiet havde sagt til iranske kontakter, at "hvis det var et missil, der gik af kurs, er det én ting - men hvis der kommer mere, er vores råd: For alt i verden, ingen i Iran bør kaste sig ud i sådan et eventyr".
Hormuz og søkrig: presset på global handel
Konflikten rammer også handelsskibsfarten: Trump opfordrede lande, der modtager olie gennem Hormuzstrædet, til at "tage sig af passagen", og lovede at USA vil "hjælpe - meget" samt koordinere, så det går "hurtigt, gnidningsfrit og godt". Der er samtidig rapporter om angreb på tankskibe i området og om stigende risiko for yderligere forstyrrelser af søtransporten. Terror og sikkerhed i Vesten
Krigens eskalation har også afsmittet på sikkerhedsbilledet i Vesten - både i form af konkrete angreb, trusselsniveau og sager med påståede iranske netværk.I USA blev Temple Israel-synagogen i West Bloomfield, Michigan, ramt af et angreb, hvor en gerningsmand ifølge FBI ramte bygningen med sin bil, satte ild, og begyndte at skyde gennem forruden. Han døde efterfølgende af et selvpåført skud, efter at hans bil sad fast inde i bygningen. Myndighederne fandt store mængder kommercielle fyrværkerier og dunke med en væske, der antages at være benzin.
I Holland blev en jødisk skole i Amsterdam beskadiget af en eksplosion, som borgmester Femke Halsema omtalte som et "bevidst angreb mod det jødiske samfund", og der blev samme døgn anholdt fire personer i en sag om en eksplosion uden for en synagoge i Rotterdam. En islamistisk gruppe, "Islamic Movement of the Companions of the Right" (Den Islamiske Bevægelse for Højrefløjens Følgesvende), har desuden taget ansvaret for Amsterdam-angrebet og knyttes i materialet til flere lignende antisemitiske angreb i Europa i de seneste dage.
I New York bekræftede politiet (NYPD), at der ved en demonstration nær Gracie Mansion (borgmesterens residens) blev brugt en improviseret sprængladning, som bombeteamet vurderede "ikke var en narreanordning eller en røg-bombe", men en IED der "kunne have forårsaget alvorlig skade eller død".
Endelig blev der gengivet en opsigtsvækkende retssag i Brooklyn, hvor en pakistansk mand under ed forklarede, at Iran rekrutterede ham til at planlægge et attentat mod Donald Trump ved et vælgermøde, herunder at han fik udleveret en skitse over et rally-område og blev bedt om at hyre lejemordere.
Hvor hårdt er Iran ramt - set på de områder, der konkret nævnes?
Billedet, der tegner sig på tværs af de nævnte hændelser, er et Iran, der presses på flere "lag" samtidig: 1) Luftforsvar og militære baser (Shiraz / Isfahan / Mehrabad)
Iran ser ud til at være ramt på både "skjoldet" og "platformene". luftforsvarsbaser og tilhørende lagre rammes, hvilket gør det sværere at beskytte luftrummet og tvinger systemerne til at flytte sig - og netop under flytning beskrives enkelte systemer som ramt. Samtidig går angrebene også på den praktiske luftlogistik, hvor Mehrabad-området (og militære flyressourcer dér) omtales som ramt, ligesom Isfahan-lufthavn og tilknyttede militære fly omtales i samme spor. Summen er, at Iran mister både evnen til at "se og skyde ned" og evnen til hurtigt at flytte, understøtte og regenerere luftmilitære ressourcer - hvilket øger angribernes frihed og tempo over de centrale iranske områder.2) Evnen til at affyre i længden (Parchin / Shahrud)
Her er logikken "du kan ikke skyde i måneder, hvis du ikke kan bygge og genopfylde". Angrebene sigter ikke kun efter affyringsramper og klargøringshold, men efter selve produktions- og udviklingskæden. Parchin og Shahrud omtales som ramt på et niveau, der går efter det, der gør missilerne mulige i første omgang - sprænghoved-/warhead-produktion, motorer og udviklingsmiljøer for både ballistiske og krydsermissiler. Hvis de beskrivelser holder, rammer det Iran på den langsigtede akse. Selv hvis Iran stadig har et lager, bliver det sværere at holde et stabilt affyringstempo over tid, især når launchere samtidig jages og slås ud løbende.3) Brændstof- og lagringsknudepunkter omkring Teheran (Koohak / Shahran / Karaj)
Når olie- og brændstofdepoter omkring hovedstaden rammes, er det ikke kun et militært spørgsmål, men et pres på civiløkonomien og det daglige "maskinrum": transport, forsyninger, generatorer, nødtjenester, og i sidste ende regimets evne til at holde storbyen kørende under bombardement. Koohak, Shahran og Karaj omtales som ramt i samtidige angreb, og netop formuleringen om at "økonomisk infrastruktur nu føjes til de militære mål" indikerer, at man vil skabe friktion i regimets indre drift - ikke kun reducere missilaffyringer. Hvis depoter, rørføring og distributionsknudepunkter fortsat rammes, øges sandsynligheden for rationering, logistiske flaskehalse og stigende utilfredshed, fordi effekten rammer direkte ind i storbyens hverdag.4) Regimets indre kontrol: checkpoints, sikkerhedsstruktur og undertrykkelsesapparat
Det mest "nye" i målvalget er, at undertrykkelsesapparatet i selve byen ikke længere kun er en baggrundsfaktor, men et udtrykkeligt mål. Når Basij-checkpoints og lignende sikkerhedspunkter rammes - og når Iran samtidig arresterer folk for at lække positionsdata til angriberne - peger det på en kamp om, hvem der kan kontrollere gader, bevægelse og informationsflow. Basij-checkpoints er regimets paramilitære kontrolposter - vejspærringer og sikkerhedspunkter, hvor Basij/IRGC standser og visiterer borgere, afspærrer kvarterer og gennemfører hurtige anholdelser - og når de rammes, går angrebene derfor direkte efter Irans evne til at holde gaderne under kontrol og slå uro ned i byerne.
Angreb mod checkpoints er i praksis et angreb på regimets evne til hurtigt at afspærre, visitere, anholde og skabe frygt, især i situationer hvor protester kan blusse op. Hvis det fortsætter, risikerer Iran en dobbeltbelastning. Færre ressourcer til ydre krig (missiler/luftforsvar) og samtidig svækket evne til at håndhæve indre ro i Teheran og andre byer.
Samlet set peger udviklingen på en kampagne, der både forsøger at afvæbne Iran udefra og udhule regimets handlekraft indefra. Luftforsvar og baser presses, missilproduktionen forsøges brudt, brændstofknudepunkter omkring Teheran rammes, og sikkerhedsapparatets checkpoints bliver mål. Hvor langt Iran kan fortsætte med at svare igen, vil i de kommende dage især afhænge af, hvor hurtigt landet mister evnen til at affyre - og hvor stabilt regimet kan holde grebet om gaderne.