Selve ordet "jubelår" kommer fra det hebraiske yobel, som betyder vædderhorn. Det er vigtigt, fordi jubelåret blev proklameret med lyden af hornet - shofaren. Det begyndte altså med en lyd. En offentlig proklamation. Et kald om frihed. I 3. Mos. står der, "Og du skal tælle dig syv Årsabbater frem, syv Gange syv År, så de syv Årsabbater udgør et Tidsrum af ni og fyrretyve År".
Efter de 49 år skulle hornet lyde, "Så skal du lade Alarmhornet lyde rundt om på den tiende Dag i den syvende Måned; på Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde rundt om i hele eders Land".
Og derefter kommer selve erklæringen om jubelåret: "Og I skal hellige det halvtredsindstyvende År og udråbe Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelår skal det være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin Slægt".
Her ligger hele jubelårets kerne, frigivelse, tilbagevenden og genoprettelse.
Jubelåret handler om forløsning
Jubelåret var særligt knyttet til forløsning. Hvis en israelit kom i fattigdom og måtte sælge sin ejendom, kunne den nærmeste slægtning træde til som løser, "Når din Broder kommer i Trang, så han må sælge noget af sin Ejendom, skal hans nærmeste Slægtning melde sig som Løser for ham og indløse, hvad hans Broder har solgt". Og hvis en mand var kommet så langt ud, at han måtte sælge sig selv som tjener, skulle han gives fri i jubelåret, "Han skal arbejde hos dig til Jubelåret. Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage til sin Slægt og sine Fædres Ejendom".Det er et stærkt billede på evangeliet. Mennesket er kommet i gæld, ikke bare økonomisk, men åndeligt. Mennesket kan ikke betale prisen for sin egen sjæl. Derfor er der brug for en løser - en forløser. Det er netop her, Salme 49 bliver så interessant.
Salme 49 og menneskets umulige løsesum
Salme 49 handler om rigdom, død og menneskets begrænsning. Den viser, at intet menneske kan købe sig fri fra døden. Ingen kan betale Gud den pris, der kræves for sjælen."Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum" (Sal. 49:7). Det passer bemærkelsesværdigt med jubelårstemaet. Jubelåret handler om løskøbelse og frigivelse, og Salme 49 siger direkte, at mennesket ikke selv kan betale løsesummen.Men salmen stopper ikke dér. Nogle vers senere kommer håbet, "Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig" (Sal. 49:15). Det er hele forskellen mellem menneskets afmagt og Guds kraft. Mennesket kan ikke købe sin sjæl fri, men Gud kan udløse sjælen fra dødsrigets hånd. Mennesket kan ikke overvinde graven, men Gud kan tage den forløste til sig.
Det gør Salme 49 til en stærk forløsningstekst. Den begynder med menneskets manglende evne til at betale løsesummen og ender med Guds evne til at udløse fra dødsriget.
Flere nyheder om Tidens ende
Ruslands optrapning ved Europas grænserOtte måneder fra jubelårets proklamation til pinsen
Jubelåret proklameres i den syvende måned, på Forsoningsdagen. Når man tæller otte måneder frem fra den syvende måned, når man til den tredje måned - tiden omkring Shavuot, som på dansk ofte kaldes pinsen eller ugefesten. Pinsen er en høstfest. Den er knyttet til indsamling, førstegrøde og afslutningen på en tælleperiode. Derfor passer pinsen tematisk til tanken om en profetisk høst - Gud samler det, der tilhører ham.Det er her, 2026 bliver særligt interessant.
Når der tales om "jubelåret 2025", skal det ikke nødvendigvis forstås som det gregorianske kalenderår fra 1. januar til 31. december 2025. I den bibelske ramme proklameres jubelåret i den syvende måned, på Forsoningsdagen. I den jødiske kalender 5786 faldt Yom Kippur/Forsoningsdagen på 2. oktober 2025, og Shavuot/Pinsen falder på 22. maj 2026 i Israel, eller 22.-23. maj 2026 i traditioner med to dages fejring1.
Dermed bliver 2026 ikke et problem for argumentet. Tværtimod bliver 2026 en naturlig del af selve jubelårsperioden. Hvis jubelåret blev proklameret i efteråret 2025, strækker det sig videre ind i 2026. Og hvis man følger mønsteret med otte måneder fra den syvende måned til den tredje måned, peger det netop frem mod pinsen i 2026.
Derfor er det mere præcist at tale om jubelårssæsonen 2025-2026 end blot "jubelåret 2025".
Salme 50 og samlingen af de hellige
Efter Salme 49 kommer Salme 50, og her bliver temaet endnu tydeligere. Salme 50 taler om, at Gud kommer, at han ikke tier, og at han samler sine hellige, "vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm; han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk: 'Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!'" (Sal. 50:3-5).Ordene "Saml mig mine fromme" står som en tydelig parallel til bortrykkelsestemaet. Gud kommer. Himlen og jorden kaldes som vidner. Hans folk samles til ham. Det minder stærkt om Paulus' ord i 1. Tessalonikerbrev: "Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren" (1. Tess. 4:16-17).
Her er de samme hovedtemaer samlet. Herren kommer ned fra himlen. Der lyder en befaling. Der lyder Guds basun. De døde i Kristus opstår. De levende troende bortrykkes. Alle samles for at møde Herren. Det passer også med jubelårets lyd - shofaren, hornet, proklamationen. Jubelåret begynder med en lyd, og bortrykkelsen beskrives også med en himmelsk lyd, en befaling, en ærkeengels røst og Guds basun.
Salme 49-50 som profetisk mønster
Når Salme 49 og 50 læses sammen med jubelåret, opstår der et stærkt mønster. Salme 49 viser, at ingen kan købe sin sjæl fri. Salme 49 viser også, at Gud kan udløse sjælen fra dødsriget og tage den til sig. Salme 50 viser Gud, der kommer og samler sine hellige.1 Tessalonikerbrev 4 viser Herren, der kommer med basun og samler de døde og levende troende til sig. Det er derfor ikke kun ét enkelt vers, der står alene. Det er en kæde af temaer - løsesum, forløsning, dødsriget, opstandelse, basun, samling og Herrens komme.
Flere nyheder om Tidens ende
NVE: Når børn gøres til bytte i de "strenge tider"Hvorfor 2025 stadig peger ind i 2026
Når der tales om et muligt jubelår i 2025, betyder det ikke nødvendigvis kalenderåret 1. januar til 31. december 2025. Bibelsk set begynder jubelåret ikke ved nytår efter vores kalender, men proklameres i den syvende måned, på Forsoningsdagen.Mosebog siger, "Og du skal tælle dig syv Årsabbater frem, syv Gange syv År, så de syv Årsabbater udgør et Tidsrum af ni og fyrretyve År" (3. Mos. 25:8). Og derefter, "Så skal du lade Alarmhornet lyde rundt om på den tiende Dag i den syvende Måned; på Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde rundt om i hele eders Land" (3. Mos. 25:9). Det betyder, at hvis jubelåret blev proklameret i efteråret 2025, så fortsætter selve jubelårssæsonen naturligt ind i 2026.
Det er derfor mere præcist at tale om jubelåret 2025–2026 end kun "jubelåret 2025". Det passer også med det mønster, der tegner sig mellem jubelåret og pinsen. Jubelåret proklameres i den syvende måned, og når man tæller otte måneder frem, kommer man til den tredje måned - tiden omkring pinsen. Pinsen er høstfesten, og derfor bliver 2026 interessant, fordi temaet går fra jubelårets proklamation i efteråret 2025 til høstens tid i foråret 2026.
Samtidig siger 3. Mosebog ikke, at alt i jubelåret nødvendigvis sker på selve proklamationsdagen. Der står, "I Jubelåret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom" (3. Mos. 25:13). Altså er jubelåret en periode, ikke kun én dag. Derfor er 2026 stadig relevant. Hvis 2025 markerer begyndelsen på jubelårssæsonen, er 2026 den del af perioden, hvor temaerne om forløsning, tilbagevenden, høst og samling stadig er i spil.
De øvrige 2025-markører
Ud over selve jubelårsberegningen er der flere historiske og symbolske markører, som gør 2025 interessant i denne sammenhæng. De står ikke alene som beviser, men de passer ind i det samme overordnede mønster - jubelår, forløsning, brud, høst, basun, dom og samlingen af Guds folk.I nogle jubelårskronologier regnes Josias' 18. regeringsår, omkring 623/622 f.Kr., som et jubelår. Hvis man herfra tæller 54 jubelårscyklusser á 49 år frem, lander man omkring 2024/2025. Derfor bruges Josias’ tid som én af de historiske markører - ikke som et selvstændigt bevis, men som en del af den kronologiske model. Ezekiels tempelsyn i Ezek. 40:1 forbindes i talmudisk tradition med begyndelsen på et jubelår, fordi datoen gives som "årets begyndelse" og den tiende dag i måneden, hvilket forstås som Forsoningsdagen i et jubelår. Denne model daterer det til 574/573 f.Kr.
Ud over de historiske jubelårsberegninger indgår der også en række himmelske markører i 2025-mønstret. De skal heller ikke forstås som selvstændige beviser, men som symbolske sammenfald, der lægges oven på jubelårstemaet. Ved samme højtid omtales også Jubilatrix, et latinsk navn, der kan forstås som "kvinden, der fejrer jubelåret". I himmeltegn-argumentet får dette betydning, fordi Jubilatrix forbindes med Vandbæreren som et symbolsk billede på udgydelse, mens pinsen i Apostlenes Gerninger netop er dagen, hvor de troende "blev alle fyldt med Helligånd" (Apg. 2:4). Dermed samles temaerne jubelår, høstfest, Helligåndens udgydelse og menighedens begyndelse omkring samme højtid.
Flere nyheder om Tidens ende
Storbritannien, Trump og Abraham Accords 2.0: "pagten med de mange"Disse markører skal ikke forstås som et matematisk bevis for en bestemt dato. De fungerer snarere som symbolske sammenfald, der samler flere bibelske temaer omkring 2025-2026 - jubelår, forløsning, Jerusalem, tempel, brud, høst, basun, dom og samlingen af de hellige.
Det er vigtigt at holde fast i balancen. Vi ved ikke om det er i år - men samtidig kritiserede Jesus ikke mennesker for at være vågne. Tværtimod kaldte han sine disciple til at våge. Problemet er ikke at lægge mærke til profetiske mønstre. Problemet opstår, hvis man gør sig selv til herre over datoen. Den rette konklusion er derfor ikke skråsikkerhed, men årvågenhed.
Det store budskab: Gud forløser
Jubelåret handler i sidste ende ikke først og fremmest om kalenderberegninger. Det handler om Guds karakter. Gud er en forløser. Han kalder de bundne til frihed. Han giver det tabte tilbage. Han lader den fattige vende hjem. Han sørger for en løser, når mennesket ikke selv kan betale. Han udløser sjælen fra dødsrigets hånd. Han samler sine hellige til sig.Salme 49 viser menneskets problem, at ingen kan købe sin sjæl fri. Den viser Guds løsning, at Han udløser sjælen fra dødsriget. Salme 50 viser Guds handling, at Han kommer og samler sine hellige. 1 Tessalonikerbrev 4 viser håbet, at Herren kommer med basun, de døde i Kristus opstår, og de levende troende bortrykkes for at møde Herren. Derfor er 2026 interessant, fordi den mulige jubelårssæson netop strækker sig fra efteråret 2025 ind i 2026. Og inden for dette mønster peger otte måneder frem mod pinsen - høstfesten - som i 2026 falder i maj.
Det er en tid, hvor temaerne samler sig. jubelår, hornets lyd, forløsning, høst, opstandelse og samlingen af de hellige. Jubelåret begynder med lyden af vædderhornet. Bortrykkelsen beskrives med Guds basun. Jubelåret proklamerer frihed. Evangeliet proklamerer evig forløsning i Kristus. Jubelåret kalder mennesker hjem til deres arv. Herren vil samle sine egne og tage dem til sig.
Det er derfor ikke bare et spørgsmål om tal og datoer. Det er et billede på hele Guds frelsesplan. Mennesket kan ikke købe sig fri, men Gud kan retfærdiggøre og frelse den. Mennesket kan ikke besejre døden, men Kristus har overvundet den. Mennesket kan ikke åbne graven, men Herren kan kalde de døde i Kristus frem.
Og derfor står jubelåret som et stærkt profetisk billede på den dag, hvor hornet lyder, de hellige samles, og Guds folk endelig vender hjem.