I den seneste bølge meldes der om omfattende angreb i både Teheran og Isfahan, herunder en natlig indsats med omkring 80 israelske kampfly mod mål som missilsiloer, affyringsområder og Revolutionsgardens militære uddannelsesmiljø. Parallelt beskrives kraftige eksplosioner tæt på Azadi-gaden i Teheran, hvor der i lokale optagelser spekuleres i, at en Basij-baseret facilitet (knyttet til regimets undertrykkelsesapparat) kan være ramt.
Der rapporteres samtidig om et bredt måludvalg, der i stigende grad retter sig mod missil- og våbenproduktion. Strategiske produktionssteder i Parchin og Shahrud omtales som ramt, med fokus på alt fra sprængstof-/springhoved-produktion og missilmotor-faciliteter til centre for udvikling af krydsermissiler. Et andet centralt spor i angrebene er regimets kommandostruktur. Der meldes om slag mod IRGC's luftstyrkers hovedkvarter - beskrevet som et centralt kommandocenter for ballistiske missiler, UAV-kapaciteter og planlægning af angreb mod både Israel og regionale lande.
Angrebene ser desuden ud til at have ramt lufthavns- og flyinfrastruktur. Der omtales "store nedslag" ved Mehrabad-lufthavnen i Teheran med ødelæggelse af en række militære transportfly, og der nævnes også ramte iranske kampfly ved Isfahan-lufthavn. Hertil kommer rapporter om eksplosioner ved Natanz og nye iranske anklager om gentagne angreb mod nuklear-relaterede anlæg, mens internationale vurderinger omtaler uklarhed om status for højtberiget uran og en "snæver adgangsvej" til at kunne sikre det.
Et markant nyt element er, at energiinfrastruktur omkring hovedstaden også beskrives som ramt. Fem olie-/brændstofrelaterede faciliteter i og nær Teheran nævnes, herunder flere depoter og et transportcenter for petroleumprodukter; der meldes om store brande, røgslør over byen og mindst fire dræbte ved disse angreb.
Gengældelsen breder sig: missiler og droner mod Israel og Golfen
Irans gengældelse fortsætter med gentagne missil- og droneangreb, hvor der meldes om tilbagevendende varsler, alarmer og afværgeindsatser i Israel - herunder episoder med fragmentnedfald og omtale af klynge-/cluster-ladninger, som kan sprede sprængstykker over større områder. Samtidig beskrives det, at fragmenter fra et iransk ballistisk missil, der blev opfanget på vej mod Israel, er faldet ned i Daraa-provinsen i Syrien. I Golfen fortsætter påvirkningen på tværs af flere lande. Der rapporteres om en iransk dronehændelse i Bahrain (Sitra) med sårede civile, herunder én alvorligt, og skader på huse. Der nævnes også fornyede angreb mod amerikanske mål og diplomatiske installationer i Saudi-Arabien, herunder et droneangreb mod den amerikanske ambassade i Riyadh, som udløste brand og efterfølgende lukning, samt senere oplysninger om, at amerikansk diplomatisk personale i landet er blevet beordret til at forlade Saudi-Arabien.
De regionale luftfartsknudepunkter omtales som direkte ramt. Dubai International Airport beskrives som angrebet af en Shahed-136-drone, der ramte et fly, hvorefter Emiraterne meldes at have suspenderet flyvninger og senere kun genoptaget et begrænset antal afgange. Derudover nævnes en målrettet dronehændelse mod en højhuslokation i Dubai Marina.
Nordfronten omkring Libanon beskrives samtidig som aktiv. Der nævnes raket- og droneangreb fra Libanon, israelske modangreb og evakueringsvarsler til civile i sydlige libanesiske områder - og et voksende antal internt fordrevne i Libanon i takt med eskalationen.
Magtskifte i Teheran og kampen om næste skridt
Efter Khameneis død beskrives et hurtigt og konfliktfyldt efterspil omkring efterfølgelsen. Der meldes, at Mojtaba Khamenei er udpeget som ny øverste leder, ledsaget af offentlige reaktioner i Teheran - herunder rapporter om råb som "Død over Mojtaba" - samtidig med at Revolutionsgarden i en formel erklæring lover fuld lydighed og selvopofrelse under den nye leder. Der er beskrivelser af intern uro og psykologisk pres mod Basij/indre sikkerhed, herunder beretninger om truende beskeder rettet mod Basij-medlemmer. På det politiske plan lægger iranske topfigurer samtidig hårdt ud. Irans parlamentsformand omtales som afvisende over for våbenhvile og understreger, at Iran vil svare, hvis landet angribes "fra et hvilket som helst land".
Parallelt fortsætter diskussionen om Irans missil- og urankapaciteter som krigens kerne. Der nævnes både overvejelser om en mulig operation for at sikre højtberiget uran og udtalelser om, at indsatsen for at "få fat i det" ses som et mål, der "skal opnås", mens andre udtalelser åbner for, at en indsættelse af landstyrker ikke udelukkes.
Hormuz, olie og forsyningschok
Hormuz-spørgsmålet bliver fortsat behandlet som en akut global risiko. Der nævnes IRGC-trusler om at antænde eller stoppe skibsfart gennem strædet, og der beskrives et kraftigt fald i skibstrafik med mange tankskibe liggende for anker, samtidig med at dele af regionens olie- og gasaktiviteter omtales som nedskalerede eller suspenderede. Konsekvenserne beskrives allerede som målbare i Irak, hvor olieproduktionen fra de store sydlige felter ifølge branchekilder er faldet drastisk, fordi eksport via Hormuz ikke fungerer under krigen. Samtidig forstærker angrebene mod brændstofdepoter i Teheran og nærstrædet (bl.a. omtale af ramte depoter tæt på nøgleområder) billedet af, at energiinfrastruktur - og dermed markedspsykologi og forsyningslinjer - er blevet en del af kamppladsen.
Terror og sikkerhed i Vesten
Konflikten kaster også skygger uden for regionen. Der nævnes en afsløret IRGC-plan i Aserbajdsjan, hvor myndighederne skal have forpurret et forsøg på at sprænge Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen og ramme både Israels ambassade og jødiske mål, med anholdelser og beslaglagte sprængladninger. Der rapporteres også om en hændelse ved den amerikanske ambassade i Oslo. I USA beskrives en episode i New York, hvor to personer blev anholdt efter at have kastet hjemmelavede, antændte anordninger ved en demonstration. Politiet vurderer, at mindst én af anordningerne var en reel improviseret spræng-/brandanordning, der kunne have forvoldt alvorlig skade. I samme bredere sikkerhedsbillede omtales desuden skud mod en synagoge i Toronto (uden meldinger om tilskadekomne), hvilket indgår i en generel eskalation af spændinger omkring jødiske mål i Vesten i konfliktens kølvand.
Alti i alt ses, at Elams bue er knækket, jf. Jer. 49, og når Iran puster sig op og fortsat siger at de vil svare, hvis landet angribes "fra et hvilket som helst land", så falder tankerne falder tilbage på den irakiske informationsminister Mohammed Saeed al-Sahhaf, der vandt sig tilnavnet "Komiske Ali", fordi han trods video af Amerikanske landtropper der kørte ind over Iraks grænser vedblev i påstanden om, at Irak ikke var ved at blive invaderet.
Spørgsmålet er, om regimet falder nu - om skæbnen som har ramt nabolandene efter 11. september 2001, også rammer Iran nu, eller vil det først ske, når landet med Rusland går imod Israel? Noget tyder på at det er sidstnævnte. Nu svækkes Iran nok til at være afhængig af Ruslands initiativ, og når Gud slår hærene på Israels bjerge (Ezek. 39:4) - det passer med profetien om Elam, at Gud derved "knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft". Mens Iran svækkes nu, vil det endelige slag stå i Israels bjerge.
Vi får at se. Det er meget spændende at være vidne til hvordan profetiernes opfyldelse i disse dage tilrettelægges.