Det er en hård tid vi lever i. Der har været mange epoker af hårde tider igennem historien, men ikke på denne måde vi oplever det her i endens tid, lige før trængslen. Gud har advaret i Ordet at den ville komme. Paulus advarede og sagde, ”Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider” (2. Tim. 3:1).

Selvom ”de sidste dage” teknisk set begyndte på Pinsedagen (Apg. 2:17), bruger Paulus her et særligt, forstærket sprog, som indsnævrer betydningen til slutfasen af denne periode. Han bruger det græske ord ἐσχάταις (eschatais), som ikke blot betyder ”sidste” i almindelig forstand, men yderste, sidste mulige, intet efterfølgende. Det beskriver slutpunktet – de sidste af de sidste dage. Derudover taler han i fremtidsform (futurum) – at der ”skal komme” – altså noget fremtidigt i forhold til Paulus’ samtid, ikke blot noget generelt gældende siden Pinsen. Paulus taler ikke om hele kirkens tidsalder, men om en særlig, farlig og gennemsyret tidsperiode helt mod slutningen – altså tiden lige før bortrykkelsen, hvor ”strenge tider” (som vi skal tale mere om senere) udfolder sig helt.

Det er svært at samle et sammenhængende billede der viser hvilke kræfter der er kommet over vore samfund, de sidste par årtier. Siden 60’erne og 70’erne har verdens samfund – særligt i Vesten – forladt Gud, og derved givet plads til at de gamle dæmoniske fyrster, der blev drevet ud med kristendommen, kan genindtage pladsen over folket, vores regenter og regeringer. Trængslen bliver den akkumulerede tinde af Guds uønskede nærvær. Og vi, som Jesu efterfølgere, mærker den smertelige forandring, ligesom Lot der ”led under de tøjlesløse menneskers udsvævende liv” (2. Pet. 2:7).

Det er ansporer mig til at skrive denne artikel, er snigmordet på Charlie Kirk. Jeg oplever selv forfølgelse for at stå ved sandheden, og nyheden om Charlie ramte mig hårdt, for mordet er et symptom på det had og den vrede der gennemsyrer vores kristus-løse samfund.

Jesus sagde ”I har hørt, at der er sagt af dem (Israels forfædre) fra fordums tid: Du må ikke slå ihjel; og enhver, som slår ihjel, skal være i fare for dommen. Men jeg siger eder: Enhver, som er vred på sin broder uden grund, skal være i fare for dommen; og den, som siger til sin broder: Raka!, skal være i fare for rådet; men den, som siger: Du tåbe!, skal være i fare for helvedes ild” (Matt. 5:21-22) KJV).

Hvis du ikke har oplevet denne vrede ”uden grund”, samme vrede der slog Jesus ihjel (Joh. 15:25), så prøv at sig sandheden. Når der bliver sagt at det er naivt at tro på Jesus, så spørg hvorfor – hvorfor er det mere naivt, end at tro på livets oprindelse ud af intet? Når Bibelen afvises som en gammel uddateret religiøs tekst, så spørg hvorfor den er det, nå den tilbage fra fordum har lagt fremtiden ud for øjnene af alle der vil læse, tusinder af år før de blev født. Hvis de siger at mænd kan føde børn, så sig dem imod og stå fast på sandheden, at kun kvinder har en livmoder. Når de siger at klimaforandringerne er menneskeskabte, så sig at Gud, for omkring 4.300 år siden, har lovet, at så længe Jorden står, skal der være sommer og vinter (1. Mos. 8:22). Prøv blot at sig ét positivt ord om Donald Trump. Så får du hadet at mærke!

Dette had forårsagede at Charlie Kirk døde, og samme had søgte at snigmyrde Donald Trump – 2 gange.


Charlie Kirk, en prominent konservativ debattør og leder af ”Turning Point USA”, blev snigmyrdet onsdag d. 10. september 2025 under et udendørs arrangement på ”Utah Valley University”, Orem, Utah. Han blev kun 31 år, og blev revet væk fra sin kone og to børn.

Charlie var en central figur for den amerikanske konservative ungdom og spillede en markant rolle under Trumps valgkamp i 2024. Med over 5 millioner følgere på sociale medier, var hans organisation Turning Point USA til stede på hundredevis af universiteter og kendt for politiske debatter og aktivisme.

Han var midt i en debat med universitetets studerende, da han blev ramt af et enkelt skud i halsen – affyret fra en fjern tagtop ca. 200 meter væk. Skuddet faldt mens Kirk svarede på spørgsmål om masseskyderier i USA. Videooptagelser fra mødet viser Kirk instinktivt gribe sig til halsen, mens blod strømmer ud, og publikum flygter i panik. Han blev hastet til hospitalet, men døde af sine kvæstelser kort efter.

Mordet betragtes bredt som et politisk attentat. Trump kendetegnede drabet som et politisk attentat og beordrede flagene på halv. Både politiske modstandere, internationale ledere (bl.a. Giorgia Meloni og Benjamin Netanyahu), samt Vicepræsident JD Vance, har fordømt drabet og udtrykt sorg og respekt for Kirk.

Man skulle tro at fordømmelsen ville være entydig. Kan nogen bifalde, eller forsøge at retfærdiggøre, opbløde handlingerne bag snigmordet?

MSNBC’s senior politiske analytiker, Matthew Dowd udtalte kort efter snigmordet – direkte på MSNBC under breaking news – dækningen af skyderiet at:


Selvom MSNBC (selvfølgelig) forsøger at distancere sig fra hans udtalelser ved at afskedige ham, viser det hvilke tanker der gemmer sig i hadet. Dowd sagde praktisk talt at Charlie fik hvad han havde fortjent.

Newsweek rapporterer^[2], at visse liberale aktivister og profiler på X, TikTok og Reddit har lavet memes og kommentarer, der både håner Kirk og bifalder attentatet. Et eksempel er den konservative kommentator Paul A. Szpula delte en video (for at vise venstrefløjens galskab), der oprindeligt var postet af en anden bruger på sociale medier, som viser en kvinde iført en t-shirt med teksten ”Trump er en vulgær gris”, som reagerer på skyderiet. I det næsten to minutter lange klip ler kvinden hysterisk og kommenterer:


Szpula skrev: Venstreorienteret går amok af grin over, at Charlie Kirk har mistet livet. Bare se på hendes øjne. Hun er gal.

Et andet eksempel – en anden kvinde griner og siger, ”’Lev ved sværdet, dø ved sværdet’ – han sagde selv at dødsfald med skydevåben er en acceptabel bivirkning af retten til våben”.

En tredje kvinde hoverer lige efter snigmordet – før Charlies død blev annonceret – og siger:


En fjerde kvinde takker Gud for Charlies død, som hun kalder nazist og meget andet:


En mand lagde en video på TikTok med beskeden:


Der flyder over med mennesker der tager sin telefon frem og filmer sig selv juble over Charlies død. at sætte sit eget ansigt på den ondskab, viser at de inderholder ubetinget ondskab.

På University of Texas at Austin, bliver studenterne spurgt om deres følelser omkring Charlie Kirks død. Svarene åbenbarer hadet jeg taler om.


To mænd bliver interviewet på gaden ved en mindehøjtidelighed for Charlie.


En ung mand ses juble og synge i en megafon foran folk der klapper, ”We got Charlie in the neck, in the neck” (Vi fik ram på Charlie i halsen). Der er som sagt endeløse videoer af folk der jubler og identificerer sig med morderen. En pige vil invitere morderen ud at spise, en anden kan ikke være i sig selv af glæde, fordi hun mener at Charlie ikke er matyr-materiale – hans død har ingen betydning – det er bare stort. Kort efter mordet – på gerningsstedet, begyndte folk at stjæle den merchandise Charlie og hans team havde haft med.

I Danmark kunne man forvente sig en andeledes mentalitet – men også her har det dæmoniske had fundet fæste. Andreas Beck Holm er lektor i filosofi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og fransk samt ph.d. i filosofi samme sted. Holm er kendt for sin forskning, undervisning og samfundsdebat, foredrag, videnskabelige artikler og meninger om bl.a. videnskabsteori, samfundsfilosofi og politisk retorik. Der burde være dyb forståelse for Charlie – men det synes ikke at være studenterhuen der har gjort ham platfodet. Han skriver på sin Facebook-profil:


Opslaget er slettet, og skønt folk med screendump af kommentaren minder Bech Holm om sit opslag, så trækker han det ikke tilbage men siger: ”må jeg så ikke tilføje, at jeg synes, det er grotesk, at en FB-kommentar kan blive til en artikel i JP! Man skulle tro, at avisen havde mere væsentlige ting at skrive om, men det siger måske mest af alt noget om publikationens lødighed og niveau”.

Er det ikke det, de altid gør – finder hurtigt andre at pege på og anklage alle andre for hvad end der falder dem ind? Se Jyllands-Postens artikel her: ”Lektor på Aarhus Universitet: Verden er et bedre sted uden Charlie Kirk”.

Tilmed udkom der straks bøger – samme dag som han blev skudt – der handlede om Charlies død. Titlerne er bl.a. ”Skuddrabet på Charlie Kirk: En nation på kanten”, ”Charlie Kirks eftermæle: En biografi om hans fremgang, hans bevægelse og hans tragiske død”, ”Charlie Kirk – en biografi: Livet, visionen og revolutionen bag USA’s mest markante konservative aktivist – virale optagelser fra skyderiet i Utah og striden om det andet forfatningstillæg”.

En fjerde bog med titlen ”Skuddrabet på Charlie Kirk”, har skabt meget oprør, da dens udgivelsesdato var dagen før han blev snigmyrdet. Det var ifølge Amazon en teknisk fejl^[3].

Der kan siges meget mere om det her, men det er ikke mit hovedbudskab. Jeg vil blot at du skal se den ondskab der lever i vore samfund, og at det viser at vi er i tiden Gud har åbenbaret for os, som de sidste dage, før trængslen, før bortrykkelsen.

Lad mig afslutte dette afsnit med disse ord fra Charlie Kirk:



Tilbage til Paulus’ beskrivelse af denne tid, som ses i 2. Tess. 3:1-5) Det græske ord χαλεποί (chalepoi) ”strenge” i ”strenge tider”, oversættes som tider der er farlige, voldelige, vanskelige, hårde at bære, smertefulde, ondartede, ustyrlige, truende, frygtindgydende. Ordet er kun brugt to gange i hele NT. Her som strenge tider, KJV ”Perilous times” og i Matt. 8:28 som ”meget farlige”, KJV ”Exceeding fierce”, hvilket på dansk bedre gengives som ”Ualmindeligt voldsom, ekstremt vild, overmåde hidsig, særdeles rasende”.

Skal vi finde ud af hvad ordet Paulus blev inspireret til at bruge beskriver, må vi tolke Bibelen med Bibelen. Og hvad ordet beskriver, ses mere i dybden i Matt. 8:28 , hvor ordet bruges første gang. Konteksten er for det vers, at Jesus og disciplene er sejlet over til den anden bred af Galilæas sø (Tiberias-søen), til gadarenernes egn, og her ”kom to besatte ham i møde; de kom ud fra gravhulerne dér og var meget farlige (χαλεποί), så ingen kunne komme forbi ad den vej”. Samme hændelse gengives i Mark. 5:1-20 og Luk. 8:26-39) Fortolkningen i konteksten af Matt 8 / Mark 5 / Luk 8 giver et voldsomt billede af den tilstand som χαλεποί (”strenge” tider) beskriver, så vi forstår alvoren bag brugen af det ord.

De besatte kom ud af gravene (Matt. 8:28; Mark. 5:2; Luk. 8:27), hvilket nævnes 5 gange. Ført over på den sidste generation i endetiden, tegner det et billede af fascination af død, hvilket i kontekst af voldsomme tider indebærer forudgående vold - endda selvmord.

De var som sagt besatte (Matt. 8:28; Luk. 8:27), endda af en legion af dæmoner (Mark. 5:9) – en åndelig tilstand af massebesættelse – ikke ét væsen, men tusinder af dæmoner, hvilket indikerer en dæmonisk invasion i samfundet, et åndeligt mørke med okkult praksis.

Dæmonerne beskrives som urene ånder (Mark. 5:2; Luk. 8:29), hvilket peger på generel urenhed i samfundet. Ordet er ἀκάθαρτος (akáthartos), som er grundlaget for den urenhed Paulus taler om i f.eks. Rom. 1:24 og Gal. 5:19 , handler om seksuel synd, der er nærmest er blevet en religiøs overbevisning, at alle skal gøre hvad de vil, inkl. mord i form af abort – eller som vi så med Charlie Kirk, mennesker med opponerende meninger, og denne urenhed er én af portene, hvorigennem dæmonerne får adgang.

Én af de besatte, ”skreg og slog (skar, KJV)sig selv med sten” (Mark. 5:5) - stenene var formodentlig flint med skarpe kanter. I endetidens samfund, beskriver det et samfund, hvor mange lider sjæleligt – angst, depression, lidelse – det kan være en konkret parallel til moderne selvskade (cutting) som et udtryk for indre smerte. Altså ses her et liv uden fred, konstant smerte og skrig i ensomhed.

Selvom ingen lænker kunne holde ham, viser Mark. 5:3-4 at den besatte var forsøgt bundet og Luk. 8:27-29 beskriver hvordan han var blevet drevet ud af hus og klæder, ud i ørkenenerne af dæmonen, hvilket beskriver indre uro, manglende selvkontrol og både sjælelig og åndelig fangenskab.

Samlet set får vi på denne måde, når konteksten omkring ”strenge tider” pakkes ud, et billede der skildrer fascination af død, vold, selvmord. Åndelig mørke og okkult praksis. Seksuel forvirring, perversion, urenhed, selvskade, angst, depression, lidelse, uro, ensomhed og rodløshed - et samfund ude af kontrol. Nutidens kliniske – u-åndelige psykologi og psykiatri, pakker alle dæmoniske udtryk ind i navne, diagnostiske navne, der skjuler den dæmoniske tortur. Med evidensbaseret medicin, skjuler man dæmonen der stikker hovedet frem, ved at bedøve menneskers krop og sjæl med medicin, og mennesket forbliver undertrykt og plaget. jeg siger ikke at der ikke findes mennesker med fysisk ødelagte hjerner, der kan få hjælp af medicin. Men de tider vi lever i er langt, langt mere plaget af dæmoner end vi vil vide af.


Et samfund er gjort af borgere – dets mentalitet, religiøsitet, politiske holdninger, seksuelle præferencer m.v., formes af borgerne og er som sådan et makro-kosmos af individet. Når Jesus giver os billedet med den urene ånd der er faret ud af mennesket, for at komme tilbage med syv andre der er værre end den selv (Matt. 12:43-45), så taler Jesus i kontekst om Israel – om den slægt der levede på Hans tid – det samfund Jesus kom til.

Jeg har skrevet om det før^[4], og gør det her igen. Vi har i Vesten smagt Guds rige, bygget vore samfund op på Hans Ord og igennem årtier høstet velsignelserne i form af bl.a. fremgangsrige samfund. Da jeg var dreng, stod døren til vores hus altid ulåst, det samme med bilen. Vi legede ude fra morgen til aften, uden at vi selv eller forældrene skulle bekymre sig. Ingen var bange for at gå sent hjem fra venner, arrangementer osv., der var en generel tryghed og tillid. Det er blot en lille ting, men alligevel en markant ting – samfundet har ændret sig markant siden da.

Jeg har i min levetid set en voldsom forandring, i takt med at individer og samfund har vendt Gud ryggen. Når et folk vender sig fra Gud, ”åbnes døren” for de gamle guder / dæmoner så de kan vende tilbage og indtage bevægelser, institutioner – og til sidst politik og regering. De er besættende kræfter, hvis mål er dominans. Regeringsmagten er ”den endelige pris”.

Vi ser i Bibelen hvordan Persien (nutidens Iran), Grækenland og Rusland (nutidens Magog), Babel og Tyrus tillige med Israel, har en fyrste – en åndelig entitet over sig. Men det gælder hele verden. Uden at gå for meget i dybden med det, ses det i en kontroversiel passage fra 5. Mos. 32:8 , hvor manuskripterne er lidt uenige om der er tale om Guds sønner eller Israels sønner.

Dødehavsrullerne og Septuagintaen siger Guds sønner, og man mener det refererer til Guds himmelske råd, hvilket vers som Sal. 82:1; Sal. 89:6-8; 1. Kong. 22:19-22; Dan. 4:17; Dan. 4:24 hentyder til. Årsagen til nogle mener at teksten ikke kan sige Israels sønner er, at Israel ikke eksisterede, da Gud satte folkenes grænser efter sprogforvirringen i Babel. Men de pålidelige og sande Massoretiske tekster som man oversatte fra før man faldt for ”de ældste manuskripter”, de falske Sinaiticus, Vaticanus og Alexandrinus og nogle få andre, de siger Israels sønner.

Men, der synes at være en dybde i denne måde at sige det på, idet navnet Israel kan oversættes (iblandt flere måder) som ”han vil regere som Gud”. Es. 14:13 fortæller om Satan, at han vil tage ”Sæde på Stævnets Bjerg i yderste Nord” – over Guds stjerner hvilket er engle. Satan ville rejse sig over alle englene og blive Gud lig. Noget tyder på han lykkedes med at rejse sig over englene, for Ezekiel siger at han var en ”en salvet, skærmende Kerub... på det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Sønner” og Jesus kalder ham senere ”denne verdens fyrste” (Joh. 12:31; Joh. 14:30; Joh. 16:11) og Paulus kalder ham, ”denne verdens gud” (2. Kor. 4:4).

Stævnets (forsamlingens) bjerg, kaldes i Sal. 82:1 for Gudernes Forsamling, og her anklager Gud guderne for at acceptere ondskaben (Sal. 82:1-2). Fordi de ikke dømmer retfærdigt, skal de dø som mennesker, skønt de er den Højestes sønner (Sal. 82:6-7). Jesus tydeliggør at der er tale om Israel, ”som Guds Ord (Jesus)kom til” (Joh. 10:34-35), men når Asaf i salmen siger at de skal dø som mennesker, hvilket vil være overflødigt hvis det alene er mennesker der tales til, så tyder det på at der er et lag mere, hvor der tales til englene.

Ligesom Gud indsætter regenter på Jorden (Rom. 13:1), tyder det på at Gud oprindeligt indsatte 70 engle – 69 som ansvarlige for hver sin nation (Israel er jo Guds, med Michael som fyrste, Dan. 10:21), og Satan som nummer 70, der havde alle ”fyrsterne” under sig. Det giver i det lys mening når der fortsat siges, ”men HERRENS Del blev Jakob, Israel hans tilmålte Lod” (v.9). De 70 engle fik sine nationer, men Gud havde fra evighed Israel som sit folk. Kapitlet fortsætter med at fortælle hvordan Israel faldt fra Gud, og begyndte at ofre til de andre guder (v.15-17), og det kan være det var denne synd disse 70 engle begik, i hovmod at tage imod tilbedelsen. Sal. 82 afslutter med at profetere, at alle nationer skal være Guds arv, efter dommen.

Det er ikke fordi jeg er dogmatisk her, men jeg er åben for at oprindelsen af disse fyrster som senere ses i Daniel, Ezekiel osv., findes i denne korte passage.

Disse fyrster, de får sit tag i verdens ledere, og styrer igennem dem. Et eksempel er Gog, der er ”fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal” (Ezek. 38:3) som er nutidens områder omkring Rusland, Tyrkiet og Kaukasus-regionen. Denne fyrste får nationerne til at gå sin undergang i møde i krigen mod Israel i det, vi kalder Magog-krigen, og det viser os at fyrsterne handler om ondskab. Den koalition som Ezekiel optegner, er styret af sine fyrster – ikke er Gud, og mod al fornuft gennemsyrer fyrsternes had de menneskelige lederes tanker og følelser, så de adlyder og udfører de dikterede hadefulde gerninger.

Tænk på nutidens woke-bevægelse i Vestens samfund, når du læser følgende:

Disse fyrster – eller guder, søger ikke kun individer, men samfund, troner, regeringer, riger – alle magt-institutioner i verden. Når de får indpas, bruges statsapparatet til at bekæmpe alt, hvad der står dem imod – med undertrykkelse og, om nødvendigt, blodudgydelse. De kommer under paroler om ”tolerance” og ”frihed”, men målet er total dominans. Resultatet er en ”kulturel totalitarisme” – en repressiv konsensus, hvor samfundets borgere og ledere besættes og bliver fyrstens politikorps, der søger at afskaffe modstand og fjerne det jødisk-kristne fundament under de vestlige samfund.

Et eksempel på fyrsternes sejrende revolution, er sommeren 2023, hvor Pride-flaget blev hejst på Det Hvide Hus og Biden erklærede USA som ”en nation af pride”. Flaget er Ishtars tegn og emblemet på en revolution, der er var ved at opnå total dominans. Det fortæller jeg mere om i artiklen ”Pride - perversitetens ånd”, hvor jeg viser at Ishtar er den gamle perverterede fyrste eller dæmon Iananna.

Dem, der ikke bøjer sig for den nye moral, marginaliseres, censureres, får deres sociale profiler lukket, fyres og dæmoniseres og presses til offentlige bekendelser og undskyldninger, hvis de forbryder sig imod fyrstens retningslinjer.

Kan du genkende det? Årsagen til at Trump er så hadet i hele verden, er fordi han går imod fyrsternes diktater. Han er i en åndelig verdenskrig, som han (endnu) ikke selv forstår.

Det er en åndelig kamp, præcis som Paulus oplyser os om, ”Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet” (Ef. 6:12). Og den kamp er det meningen vi som Jesu efterfølgere skal tage – ikke blot i samtaler med verden, men i bøn og ophøjelse af Gud.


Opmuntringen i denne artikel, er en opmuntring til at fortsætte med at forsvare sandheden. Vi elsker Jesus og vi elsker sandheden – for Han er Sandheden. Det samfund vi lever i nu, er ved at formes efter løgnen, som er Antikrist – den lovløse, der kommer med al løgnens magt (2. Tess. 2:8-9).

Det er en voldsom svær tid, og modstanden er markant. For mit eget vedkommende er mit sidste møde med vreden, at jeg, som den eneste i virksomheden jeg arbejder for, har fået mundkurv på. Jeg må ikke tale om religion, køn, klima, politik. Det er ulovligt og et brud på min grundlovssikrede rettighed til at udtrykke mine tanker og følelser. Jeg har kolleger med klima-angst, kolleger der mener at det er OK at man får fængselsstraf for at udtale sig om noget andre kan blive stødt af. Israel er forbandet og terrorist-folket i Gaza, er elsket og forsvaret. Trump er en katastrofe osv. osv. Jeg forsøger at hjælpe dem til at se og forstå de er bedraget. Min oplevelse er, at når modstridende holdninger fra mig ikke kan gendrives, så blusser vreden op, og jeg, tillige med sandheden bliver gjort stum. Jeg er ikke blevet skudt, men samme vrede der forsummede Charlie Kirks stemme, den er bag vreden der går imod lov og orden, og beordrer tavshed over for løgnen. Jeg fortsætter mit arbejde, og venter på hvad Gud nu har for planer med situationen.

Gud har fra evighed udvalgt os til denne tid. Til Jeremias sagde Han, ”Før jeg danned dig i Moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud af Moderliv, helliged jeg dig, til Profet for Folkene satte jeg dig” (Jer. 1:5). Paulus siger at ”dengang Gud, som havde udkåret mig fra modersliv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin Søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne” (Gal. 1:15-16). Til Efeserne siger han at, ”hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem” (Ef. 2:10).

Tænk over det her: Gud er evig – Han har ingen begyndelse, ingen ende og lever ikke i tid. Evigheden er ikke uendelig tid, men Guds egen væren: uforanderlig, altid nu, uden før og efter. Derfor er Guds udvælgelse ikke en beslutning, Han traf på et tidspunkt. Den er en del af hans evige vilje – den har aldrig ikke været. Gud har i evighed villet, at alle i Kristus skal frelses, og at alle uden for Kristus går fortabt. Denne udvælgelse er ikke baseret på menneskelig fortjeneste, men på Guds frie og kærlige vilje i Kristus, den evigt udvalgte. Din eksistens i dag, er en del af Guds evige væsen. Og det er fordi du i denne tid har fået hvad der skal til, for dels at leve i denne tid, men også modet og styrken til at gå imod fyrsternes tilbagevenden efter samfundet har kastet Gud ud.

Og vi må kalde på Ham og vende os ydmygt til Ham i bøn. Gud har selv sagt, ”Dersom jeg tillukker Himmelen, så Regnen udebliver, eller jeg opbyder Græshopperne til at æde Landet op, eller jeg sender Pest i mit Folk, og mit Folk, som mit Navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og søger mit Åsyn og vender om fra deres onde Veje, så vil jeg høre det i Himmelen og tilgive deres Synd og læge deres Land, Nu skal mine Øjne være åbne og mine Ører lytte til Bønnen, der bedes på dette Sted.” (2. Krøn. 7:13-15). Eksempler på det er 2. Krøn. 20 (Kong Josafats omvendelse); Jonas 3 (Nineves omvendelse); Joel 2 (Israels omvendelse i endetiden). ”Kampen er ikke eders, men Guds… HERREN blev nidkær for sit Land og fik Medynk med sit Folk… Da Gud så, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke Alvor deraf.”

Jeg ved ikke om det kan lykkes på nationalt plan at vende Danmark tilbage til Gud. Men familie – ægtefæller, børn, forældre, søskende og venner – vi er verden lys og jordens salt (Matt. 5:13-14), og Gud har placeret os i denne tid for at vi kan være frugtbare i Hans tjeneste – også i kampen mod de gamle guder, fyrsterne der graver i hjernerne på vores ledere og medborgere. Vi kan vende os selv og vores umiddelbare omgangskreds til Jesus, og som Daniel og hans venner i den gloende ovn blive bevaret. End ikke røgen bed på dem (Dan. 3:27).

Vi er ikke lovet at vi ikke rammes af verdens vrede. Vi er som Jesu efterfølgere ikke bedre stillet end Han var – og trængslerne kommer – ikke for at nedbryde os, men for at styrke os.

I Danmark fik frikirkelige miljøer i 1970’erne ny inspiration fra Jesusbevægelsen i USA, hvilken blev kendetegnet ved et markant brud med traditioner, institutioner, og ritualer i kirken, og den satte fokus på personlig tro, fællesskab og mission. Det ændrede kristendommens udtryk og indflydelse i Danmark – oftest udenfor de etablerede kirker. Det førte til nye former for kollektiver, festivaler og gademission og skabte bredere fornyelse i folkekirken og frikirker. Mange oplevede at antallet af aktive kirkegængere steg, og der kom fokus på at leve den kristne tro ud i hverdagen, ikke kun i kirken.

Men samtidig med Jesusbevægelsen, var den seksuelle frigørelsesbevægelse i Danmark meget presserende og gennemgribende. Den seksuelle frigørelse kulminerede i Danmark i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, hvor porno blev frigivet, p-pillen blev indført, og fri abort blev vedtaget. Seksualitet gik fra at være tabu til at blive offentligt og kulturelt emne, hvilket skabte normbrud og store samfundsændringer.

Guds bevægelse blev som altid forsøgt undertrykt og forstummet af fyrsternes rasen. Parallelt med den kristne vækkelse og Jesusbevægelsen, forsøgte unge at finde mening og fællesskab – enten via åndelighed eller via opgør med seksuelle og samfundsmæssige normer. Mange grupper kombinerede de to strømninger. Frigjort holdning til sex, alternative boformer og kollektiver, og en ny frihed for kvinder og seksuelle minoriteter var vigtige temaer, som satte kirke, kristendom og Jesusbevægelsen under pres for sociale og moralske svar.

Kirkelige og frikirkelige miljøer reagerede forskelligt: Nogle var i modstand mod den seksuelle revolution, mens andre adopterede mere åbne holdninger til kærlighed, kropslighed og seksualitet. Sammenstødet mellem Jesusbevægelsens fokus på personlig tro og den seksuelle frigørelses individualisme har præget dansk kristendom, samlivsmønstre og samfundsdebat lige siden.

Der gik ikke lang tid, før Guds folk var trætte. Den ene efter den anden faldt fra og i den åndelige kamp fik fyrsterne tag i mængderne, og det mundede ud i at samfundet forlod Gud, og hedenskabens gamle guder fik igen plads og magt.

Der er en gammel lovsang, der hedder ”Jeg har besluttet at følge Jesus”. Sangen har indisk oprindelse og er baseret på begivenheder, hvor en indisk kristen mand og hans familie i 1800tallet blev dræbt, for deres tro. Hans sidste ord var ”Jeg har besluttet at følge Jesus, ingen vej tilbage”, og disse ord blev senere til sangens kerne. Teksten blev lavet til en sang af indiske kristne og senere gjort verdenskendt gennem missionærer. Melodien og arrangementet er traditionelt fra Assam-regionen. Sangen er oversat og brugt i mange kristne sammenhænge, både på dansk og internationalt, men ophavsmanden er ikke én enkelt person – det er en folkelig kristen sang, hvis tekst og musik er en kombination af indisk omvendelseshistorie og lokal tradition. Sangen siger – og der er en del variationer, men nogenlunde sådan her:



Er vi som den indiske mand, der så korset og ikke verden, da livet tog sin ende? Det har altid været sådan at den dæmoniske verden forsøger at forpurre Guds planer. Når Gud gør noget igennem dit liv, så forsøger Satan igennem omgivelserne at forhindre det. Men stå fast i bøn, og intet kan stoppe Guds gerning. Det er ikke let – det er en kamp, og vi kan ikke selv. Derfor må vi søge Gud, at Hans Helligånd må give os kræfterne.

Esajas 30 er talt ind i en krisetid, hvor Juda fristes til at sikre sig mod Assyrien ved alliancer og heste fra Egypten (v.1-7). Herren kalder dem i stedet til at vende om og hvile i ham: ”Ved omvendelse og hvile skal I frelses; i ro og tillid er jeres styrke”. Men folket svarer trodsigt: ”Nej! Vi vil flygte på heste” (v.16). Alligevel lyder løftet om nåde: ”Herren venter på at vise jer nåde … salige er alle, som venter på ham” (v.18). Denne linje bliver senere bekræftet i historien: Da Rabsjake håner Herren (kap. 36), tiger Eljakim, Sjebna og Joa efter kongens ordre (36:21), Hizkija ydmyger sig og søger Gud – og Herren frelser Jerusalem ved selv at slå den assyriske hær (37:36). Det er samme mønster, som David kendte: ”Vær stille for Herren … vent på ham” (Sal. 27:14; Sal. 46:10).

Det er det profetiske perspektiv som gælder i vores egne trængselstider: Gud beder os ikke om at vinde sejren i egen kraft, men om at flygte og skjule sig efter hans ord (Matt. 24:16; Es. 26:20). Sejren over Satans modstand vindes ikke ved at ”buldre frem”, men ved omvendelse og hvile i bøn, lovsang, tro og tillid til Gud.

Vi er i de sidste af de sidste dage – ”strenge tider” hvor alt kulminerer. Og min opmuntring til alle der tror og elsker Jesus er, at mønstre al den åndelige styrke der fås igennem samværet med universets Herre og Konge. Igennem Bibelen og igennem bøn og lovsang styrker Helligånden vores åndelige menneske. Lad os vokse i kraft og styrke og give de gamle afguder, de gamle dæmoner der forblinder og bedrager vores medmennesker, kamp til stregen, så længe vi er her. Lad os følge Judas’ anbefaling og ”stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige” (Jud. 1:3). Hold sandheden op i ord og gerning og lad både den synlige og usynlige verden se, at den levende Gud fortsat har sit folk, der er lys og salt for denne verden.

Tænk på Job. Han mistede alt i Satans forsøg på at få ham til at forbande Gud. Men han gjorde det ikke. Vi har den luksus at vi får at vide hvad der foregik i den åndelige verden, at Satan stod bag angrebene. Men i alt det han kom igennem forbandede han ikke Gud – og han overvandt Satan og fik det hele og mere til tilbage. Igennem Job, fordi han holdt fast, blev Gud herliggjort – både i den fysiske verden, men i særdeleshed i den åndelige verden. Et sus gik igennem den dæmoniske verden, da den igen erfarede at Gud formåede at styrke sin egne – styrke Job i sin mørkeste tid, så uanset sygdom, fattigdom, sorg og smerte, var Job stærkere end Satans ypperligste anstrengelse.

Jesus kommer snart. Lad os samle os i ånden, hvor end vi er, og give denne verdens åndelige magter og myndigheder alle de dødelige slag vi kan. Der er endnu mennesker der skal finde frelsen, og vores kamp kan i de sidste dage åbne sind og hjerter for Jesus.