Vi får det endnu varmere

30. Juni, 2009
Et godt eksempel på elendig journalistik, som IPCC er storforbruger af, er denne artikel. Der anerkendes at der er blevet koldere, hvilket dokumenteres af Hearland Institute1. Der siges at en La Nina er årsag til de koldere temperaturer fra 2007-2008, og at der nu forventes en El Nino, der forårsager at det nu bliver varmere.

Det er to naturfænomener, som altid har eksisteret og har intet med CO2 at gøre. Aliigevel siger journalisten Pauli Andersen:

De to naturfænomener, kolde La Nina og varme El Nino er med til henholdsvis at dæmpe og forstærke den globale opvarmning, som ifølge klimaforskerne er menneskeskabt.


Det er rigtigt at de to fænomener er med til at påvirke klimaet, men de har intet med menneskeskabt global opvarmning at gøre. Det findes ganske enkelt ikke.

Der bliver sagt at:

I 1998 satte gennemsnitstemperaturen verdensrekord som følge af, at El Nino forstærkede opvarmningen.


Vejret er blevet observeret i omkring 150 år. Jorden er 6.000 år gammel, og ifølge den uvidenskabelige videnskab 4,5 milliarder år, så hvordan i alverden kan man påstå at 1998 slog verdensrekord? Det er gennemgribende dårlig forskning og journalistik. Men en artikel som denne tæller i mængden af artikler, der ligeledes bruges som bevis for at menneskeskabt CO2 udslip er årsagen til det varmere klima. Jo flere artikler der skrives som er pro-menneskeskabt opvarmning, jo mere sandsynligt er det i statistikkerne at det er sandt. Horribelt.

1 se skema under fodnote 1 i Skeptiske klimaforskere undertrykkes

Kilde: www.berlingske.dk


Debat: Vi får det endnu varmere

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Flere nyhedsblogs fra 2009